Deltag i videnspredningen - om patientsikkerhed eller andre emner på VIS.dk
Dette nummer af Del din Viden er tænkt som en saltvandsindsprøjtning til at få videnspredningen på patientsikkerhedsområdet godt i gang. Vi håber, at jer, der arbejder med patientsikkerhed, vil deltage i vidensudvekslingen på VIS.dk ved fremadrettet at lægge jeres viden ud og efterspørge andres.
To vigtige stikord, når man vil videregive sin egen viden, er hvorfor og hvordan: Beskriv, hvordan I gjorde eller har planlagt at gøre: Hvordan har I sat målbare mål op? Hvorfor fokuserer I på lige den udfordring – hvad er jeres udgangspunkt? Hvordan overkom I barriererne? Hvordan ser det konkrete skema ud, som I har udviklet? Osv.
Man kan eventuelt starte et netværk, som har patientsikkerhed som omdrejningspunkt, eller tilmelde sig nogle af de allerede eksisterende netværk inden for området på VIS.dk.
VIS.dk er hele sundhedsvæsenets forum for videnspredning. Alle kan komme godt i gang ved at læse vores pixi, som kortfattet fortæller mere om mulighederne på VIS.dk.
Senest opdateret
11-06-2013
af
Kristian Koch Enstrøm
Oprettet 06-12-2011
af
Kristian Koch Enstrøm