Det, der betyder noget, er erfaring og individuelle kompetencer. Ikke stive faggrænser
Med den indstilling er man nået langt på Billeddiagnostisk Afdeling på Viborg Sygehus. Her indgår screeningsassistenter og røntgensygeplejersker i et tværfagligt team, der hvert år undersøger tusindvis af kvinder for brystkræft.
Hvorfor?
Regeringens kræftpakke lagde tilbage i 2005 pres på Billeddiagnostisk afdeling, hvor det var svært at få besat alle de ledige radiograf- og røntgensygeplejerskestillinger. I dag opfylder screeningsassistenterne, som er videreuddannede social- og sundhedsassistenter, 86-90% af kvalitetsmålene for screeningerne ifølge de europæiske retningslinjer (PGMU-modellen).
Hvordan?
Udvalgte social- og sundhedsassistenter går gennem en 20 ugers screeningsuddannelse, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Screeningsassistenterne udfører det samme arbejde som sygeplejerskerne, men altid under supervision. På ambulatoriet assisterer de f.eks. ved biopsi-tagning og ultralyd-scanning og tager sig af opfølgende samtaler. Projektets succes skyldes i høj grad en positiv ledelse og muligheden for stor medindflydelse for social- og sundhedsassistenterne.
Senest opdateret
11-06-2013
af
Kristian Koch Enstrøm
Oprettet 29-04-2010
af
Kristian Koch Enstrøm