Forebyggelse af tvang er god behandlingsøkonomi
Regionspsykiatrien Vest har i 2010 gennemført en fokuseret kvalitativ analyse af journaler. Endvidere er døgnafsnittenes personalegrupper på matriklen i Herning blevet inddraget for en afdækning af idéer, som har til formål at koble gode metoder til forebyggelse og kvalificering af tvang med god økonomi.
I det følgende skitseres den idé, som afdelingen her i 2011 er gået i gang med at virkeliggøre:
Projekt ’To skridt foran manien’. Nøglebegreber er: Sammenhængende patientforløb og forebyggende samarbejde med kommunale aktører. Specialiseret mani-behandling. Indsatsen består af to sammenhængende elementer:
- om at forebygge svære sygdomsudbrud og –tilbagefald i form af mani gennem udvikling af samarbejdet med kommune, praktiserende læger, bosteder og andre eksterne aktører
- om at udvikle et specialiseret udrednings- og behandlingsprogram til patienter med mani/ er i risiko for at udvikle mani. Programmet skal skabe sammenhæng i forløbet på tværs af døgnbehandling og ambulant behandling og inddrage de pårørende
Læs meget mere om idéen på videnkortet fra Regions Midtjylland på VIS.dk
Senest opdateret
30-01-2013
af
Kristian Koch Enstrøm
Oprettet 28-09-2011
af
Kristian Koch Enstrøm