Invitation til videnspredningsseminar i Region Hovedstaden: Den kritisk syge patient - tre metoder til at forbedre patientsikkerheden
Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) afholder i samarbejde med Region Hovedstaden et halvdagsseminar den 8. april 2010 i Herlev.
Seminaret introducerer tre metoder - mobilt akut team, early warning score og mortalitetsanalyse - som gensidigt supplerer hinanden. Metoderne har vist at kunne reducere forekomsten af hjertestop uden for intensiv afdeling og føre til øget kvalitet og forbedrede arbejdsgange. Deltagelse er gratis.
Målgruppe
Seminaret henvender sig primært til afdelingsledelser og direktioner. Seminaret vil præsentere tre metoder, som kan iværksættes f.eks som opfølgning på hospitalernes HSMR og "Pas På" meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.
Læs mere:
Senest opdateret
19-04-2010
af
Morten Fenger Wiese
Oprettet 19-03-2010
af
Morten Fenger Wiese