Konkurrenceudsættelse

Regionerne konkurrenceudsatte i 2015 tjenesteydelser for omtrent 19 mia. kr. Niveauet har de senere år været konstant. Derfor arbejder regionerne på en mere systematisk tilgang til konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser. På en række områder kan det frigive flere penge til sundhed samt bidrage til at drive en markedsudvikling.

Konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet handler om at få testet af hvorvidt private virksomheder er bedre end regioner til at levere veldefinerede tjenesteydelser. Det kan fx være indenfor støttefunktioner som vaskeri, rengøring, patienttransport, bygningsdrift mv. Ydelser, der i mange tilfælde kan leveres af andre end sygehusene selv. Det kan også dreje sig om mere sundhedsfaglige kerneydelser som fx ambulancekørsel, scanninger og særlige typer operationer mv. Mange af disse – men ikke alle – kan også leveres af private virksomheder.

Forskellige tilgange

Regionernes konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser har udviklet sig relativt konstant de senere år. Det skyldes blandt andet blandede erfaringer med og forskellige tilgange til konkurrenceudsættelse i de enkelte regioner. Nogle regioner er nået forholdsvist langt, mens andre regioner er mere afventende.

Forskellene skal bl.a. ses i sammenhæng med hvorvidt de enkelte regioner betragter en opgave som værende egnet til at blive leveret af eksterne leverandører. Samtidig har de enkelte sygehuse hidtil haft relativt vide beføjelser til selv at bestemme opgaveløsningsmetoden. Dette betyder, at der stilles forskellige krav til leverandørerne ved udbuddene.

Mere systematik

For regionerne ligger der derfor muligheder i at udvikle en mere systematisk tilgang til hvilke og hvordan bl.a. tjenesteydelser udbydes. Herigennem kan regionerne realisere et det effektiviserings-potentiale, som opstår når tjenesteydelser konkurrenceudsættes mere konsekvent. Det kan på en række områder også bane vejen for væsentlige besparelser – penge som i stedet kan bruges på sundhed.

Øget og mere systematisk konkurrenceudsættelse forudsætter også modne markeder og dygtige leverandører, der tilbyder de rette løsninger til sundhedsvæsnet. På områder hvor markedet endnu ikke har samme modenhed, kan regionerne gennem en systematisk tilgang til konkurrenceudsættelse være med til at drive en markedsudvikling.

Risici ved konkurrenceudsættelse

Der følger imidlertid også risici med når tjenesteydelser på sundhedsområdet konkurrenceudsættes. Kvaliteten i opgavevaretagelsen kan svinge. Der kan opstå driftstab. Forsyningssikkerheden kan svigte eller der kan være manglende stabilitet i leverancerne, eksempelvis i forbindelse med en konkurs. Disse risici indgår også når regionerne skal vurdere perspektiverne i at konkurrenceudsætte en opgave.

Strategisk konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser indgår som et af elementerne i ”Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020”. Det indebærer bl.a. forøget konkurrenceudsættelse af støttefunktioner baseret på markedsanalyser samt analyser af potentialerne for at konkurrenceudsætte flere tjenesteydelser i regionerne, både hver for sig og i fællesskab.

Læs mere: Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020

IKU’en fanger ikke alt

Den såkaldte ”IKU” (Indikator for Konkurrenceudsættelse) bruges ofte som retningspil for hvor stor andel af de offentlige opgaver, der leveres af private. Ifølge den nuværende IKU ligger regionernes konkurrenceudsættelse på godt 20 pct. Beregningerne bag IKU’en inddrager imidlertid ikke alle relevante forhold. Regionerne finder derfor ikke, at IKU’en tegner et retvisende billede af virkeligheden.

Eksempelvis tæller IKU’en ikke regionernes varekøb hos private med. Tilsvarende tælles de privatpraktiserende læger heller ikke med. IKU’en undervurderer derfor regionernes brug af private leverandører. Dertil kommer, at IKU’en ofte overser, at ikke samtlige opgaver i regionerne kan leveres af private.

Samlet set betyder dette, at regionernes IKU lander på urealistisk lavt niveau. Hvis varekøb og praksissektoren (som i 2015 til sammen løb op 38 mia. kr.) inkluderes, viser tallene, at 50 procent af regionernes samlede driftsomkostninger i 2015 gik til private leverandører.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

ors.png