ok18

Det er værdien for patienterne, der skal danne rammerne for de nye overenskomster.

Overenskomst-forhandlinger 2018

Danske Regioner ønsker, at overenskomsterne skal bidrage til et sundhedsvæsen, der skaber mest mulig værdi for patienterne.

 

 

I overenskomstforhandlingerne 2018 har vi i Danske Regioner et klart fokus på fleksibilitet og forandring i sundhedsvæsenet, og derfor arbejder vi for aftaler, der tager udgangspunkt i patienternes behov og understøtter gode patientforløb.

Det er Danske Regioner, der varetager de fem regioners interesser som arbejdsgivere, og det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der står for forhandlingerne med de faglige organisationer på vegne af regionerne.

RLTN og de faglige organisationer skulle efter planen have indgået aftaler om fornyelser af de eksisterende aftaler pr. 1. april 2018. Efter de faglige organisationer den 27. februar erklærede forhandlingerne for afsluttet uden resultat, er der både sendt strejke- og lockoutvarsler. Forhandlingerne videreføres nu i regi af Forligsinstitutionen.

Langt de fleste regionalt ansatte arbejder på hospitaler og sygehuse, og regionerne og de faglige organisationer forhandler nu om nødberedskabsaftaler, så patienter med akutte behov og patienter i livstruede situationer også under en eventuel konflikt kan få den behandling, som er nødvendig.

Herunder giver vi svar på nogle af de centrale OK18-spørgsmål 

ok18: Hvad er op og ned?

Få svar om konflikten

Det korte svar er, at det er vi desværre nødt til, fordi de faglige organisationer har valgt at varsle strejke. Organisationerne har valgt at lade strejken ramme de grupper, som er helt uundværlige for den samlede drift på et sygehus.

Hvis vi ikke havde varslet lockout, ville sundhedsvæsnet blive lammet af strejkerne, mens skatteyderne ville betale løn til en masse ansatte, som reelt ikke havde noget at lave. Det ville være meget uansvarligt af os – spild af alle skatteyderes penge. Desuden vil der, når en konflikt er ophørt, være opstået venteliste, og så skal vi betale for overarbejde og for at få afviklet en pukkel af operationer

Nej. Vores sigte er ikke at optrappe. Vi ønsker en forhandlingsløsning, og vi ønsker, at en eventuel konflikt rammer så få som muligt. Men de faglige organisationer har valgt at varsle meget bredt – og de trækker os med. Sådan er systemet. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker konflikt. Vi ønsker forhandlinger og løsninger for patienterne og borgerne.

Vi er til for borgernes skyld, og borgerne har naturligvis krav på senere at få den behandling i sundhedsvæsenet, som de ikke får under konflikten. Så nej, vi sparer ikke en krone.

Det er sådan set også rigtigt på papiret. Men de faglige organisationer har valgt at lade strejken ramme de grupper, som er uundværlige for den samlede drift på et sygehus. For eksempel rengøring af materialer og bedøvelse af patienter. Og eksempelvis kan kirurger ikke udføre deres arbejde, fordi anæstesiologer strejker. Så i virkeligheden rammer strejkerne mange flere end de 10 procent - og det ved de faglige organisationer selvfølgelig udmærket.

For det første har vi friholdt særligt sårbare områder, først og fremmest hele psykiatriområdet. Derefter har vi kun lockoutet de områder, som strejken alligevel ville lamme. Vi har ikke ønsket at optrappe konflikten, tværtimod. Vi ønsker jo en forhandlingsløsning.

Vil ventelister blive længere, og kan regionerne overholde udrednings- og behandlingsretten?

En konflikt, hvor der ikke bliver arbejdet på hospitalerne som sædvanligt, vil naturligvis betyde, at der opstår ventelister. Hvor lange de bliver, og hvor stor en pukkel der er opstået, når konflikten er overstået, afhænger af konfliktens varighed.

Nej. Rammeaftaler for en stor del af nødberedskaberne er på plads, og det skal sikre, at ingen alvorligt syge, fødende eller akut syge lades i stikken. Disse aftaler skal komme i stand, for det har begge parter – os og de faglige organisationer – simpelthen et ansvar for. Mange nødberedskaber er forhandlet på plads ude på hospitaler og sygehuse.

Fordi vi har ansvaret for det vigtige sundhedsvæsen, har vi aftalt med de faglige organisationer, at der i tilfælde af en konflikt skal være et nødberedskab. Det skal sikre, at ingen akutte patienter, fødende eller alvorligt syge lades i stikken. Det vil sige, at der laves nødberedskaber på f.eks. skadestuer, fødeafdelinger og kræftafdelinger.

Ja, de skal på plads. Regionerne har forhandlet rammerne på plads for nødberedskaberne, og i disse dage er man rundt omkring på afdelingerne i gang med at forhandle den konkrete udformning. Vi anser det som en pligt at få dem på plads.

Kræftpatienter er akutte patienter. En patient, der har fået konstateret kræft, er således en del af vores nødberedskab/undtagelse, og bliver ikke ramt. Det samme gælder, hvis lægen blot har mistanke om kræft. Mistanken om kræft betyder, at man trods konflikten straks skal udredes og behandles.

Der er et problem i forhold til patienter, hvor lægen IKKE havde mistanke om kræft, men hvor det senere viser sig, at der alligevel er tale om kræft. Det kan f.eks. være, når en borger henvender sig med ondt i maven, og lægen ikke umiddelbart forbinder det med kræft. Senere viser det sig så, at der var tale om de første symptomer på kræft. I det tilfælde kan der gå længere tid under en konflikt end i dag, før kræften opdages og udredes. Overordnet kan man sige, at en langvarig konflikt vil betyde en risiko for, at kræft opdages senere end i dag.

Hvad vil I gøre ved det i regionerne?
For det første opfordrer vi lægerne til at være ekstra opmærksomme i en konfliktsituation i forhold til at sende patienten videre til udredning, hvis der blot er den mindste mistanke om kræft. Og for det andet siger vi, at hvis konflikten bliver langvarig – og det håber og tror vi bestemt ikke – så må vi revurdere situationen og måske oprette flere nødberedskaber på afdelinger, som undersøger patienter med forskellige ”vage symptomer”.

Er det ansvarligt?
Ja, men det allermest ansvarlige er, at vi får forhandlet en løsning. En konflikt kan desværre ikke undgå at gå ud over patienterne, men vi gør alt for, at generne skal være så få som mulige. Og det er derfor, at vi er så optagede af at få forhandlet nødberedskaber på plads.

Selve fødslerne er en del af nødberedskabet, og vi vil selvfølgelig sikre trygge fødsler. Men desværre kan fødselsforberedelsen rammes.

Det vigtigste for os er selvfølgelig, at patienternes helbred ikke sættes på spil, og derfor etablerer regionerne nødberedskaber. Nødberedskaberne er tæt på komplette i forhold til den varslede strejke Og regionerne har påtaget sig opgaven med at udpege de afdelinger, som får brug for nødberedskaber i tilfælde af en lockout.

I visse tilfælde undtager vi desuden ansatte fra konflikt. Undtagelser sker fx på afdelinger, hvor der er mange vikar-ansatte, som ikke kan indgå i et nødberedskab.

Målet med både nødberedskaber og undtagelser fra konflikt er, at patienterne får den behandling, de skal have. Ligesom strejkevarslerne, lockoutvarslerne og nødberedskaberne er også undtagelserne en del af den danske model og beskrevet i hovedaftalen for forhandlingerne.

Kort sagt kan vi undtage afdelinger fra konflikten, hvis det ikke er muligt at få lavet et nødberedskab. Det kan som nævnt være i tilfælde, hvor en afdeling bruger mange timelønnede og vikarer.

Nej. Det, der sker nu, er efter de spilleregler, som vi har i Danmark, den såkaldte danske model, og til den hører, at parterne står overfor hinanden. Hvis det skulle føre til konflikt, så vil samarbejdet efter den konflikt være som før. Alle parter har pligt til at opføre sig professionelt.

Forligsmanden har valgt at udskyde en eventuel konflikt med to uger, så en strejke nu er varslet fra 6. maj 2018 og en lockout er varslet fra 12. maj 2018.

Udskydelsen er den anden og sidste, der kan finde sted i Forligsinstitutionen. Den fandt sted, fordi forligsmanden har vurderet, at der ikke kunne opnås enighed om en aftale forleden, men at der fortsat er grundlag for forhandlinger og dermed en aftale.

Vi har i Danske Regioner hele tiden villet en forhandlingsløsning, så vi undgår en konflikt, der kan ramme patienterne.

Den akutte eller livsnødvendige hjælp vil dog blive opretholdt under en evt. konflikt - bl.a. via de akutberedskaber, vi har aftalt. De gælder kræftpatienter, fødende og psykiatriske patienter.

Læs meldingen om udskydelse fra Forligsinstitutionen.

Forligsinstitutionen har udsat en konflikt 14 dage, og det skete, fordi institutionen vurderede, at der stadig var chance for at nå til enighed. Vi håber og tror på en forhandlingsløsning. Det vil vi arbejde for – for borgernes og patienternes skyld. Det har vi sådan set arbejdet på gennem hele forhandlingsforløbet.

relaterede nyheder

Læs mere

OK18: Konflikt er udskudt, og regionerne satser på en løsning

Tidligt onsdag morgen valgte forligsmanden at forlænge muligheden for at finde en løsning i op til to uger. Hun har indkaldt til møde igen allerede fredag. "Vi håber, det er et tegn på en snarlig løsning", siger regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau.

Læs mere

OK18: Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre gode arbejdsforhold for vores ansatte

Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område genoptages på fredag. Men hvad så med en eventuel konflikt med strejker og lockout? Hvordan rammes hospitalerne? Og er bemandingen tilstrækkelig på afdelingerne? Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, giver svar.

Læs mere

OK18: Mange ansøgninger om at sygeplejersker undtages fra lockout

Danske Regioner har modtaget mange ansøgninger om at undtage sygeplejersker fra lockout. Grundlæggende ser Danske Regioner positivt på ansøgningerne. For jo mere af det sundhedsfaglige personale, der kan arbejde, jo mindre berøres berøres patienterne af konflikten. Og det er afgørende, slår Anders Kühnau fast.

Læs mere

OK18: Flere hospitalsområder undtages fra konflikt

Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har i dag aftalt at friholde en række hospitalsområder fra en eventuel konflikt. Regionerne arbejder fortsat på at indgå en overenskomstaftale med de regionalt ansatte.

Læs mere