Finansiering fra kommunerne

Kommunerne medfinansierer en del af regionernes udgifter både inden for sundhedsområdet og regional udvikling. Det sociale område fuldt ud finansieret af kommunerne.

Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering er for året 2015 opgjort på grundlag af aktiviteten i regionerne i 2013, og er samlet opgjort til 19.866.500 tusinde kr.

 

Regional udvikling
Inden for regional udvikling betaler kommunerne et udviklingsbidrag. Udviklingsbidraget udgør 127 kroner pr. indbygger i 2015.

 

Det sociale område
På det sociale område bestiller kommunerne opgaverne hos regionerne. Det betyder, at kommunerne finansierer området fuldt ud.

 

Sundhed
På sundhedsområdet betaler kommunerne et aktivitetsafhængigt bidrag for behandling af kommunens borgere på sygehuse og på praksisområdet. Derudover finansierer kommunerne færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning og betaler dermed fuld takst på disse områder.

Hensigten med den kommunale medfinansiering er, at den skal give kommunerne et incitament til at investere i forebyggelse og samarbejde om sammenhængende patientforløb.

 

Det aktivitetsafhængige bidrag 
Den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet er aktivitetsafhængig. Kommunerne medfinansierer på baggrund af konkret aktivitet på sygehusene og på praksisområdet. Afregningen sker direkte mellem region og kommune. Den kommunal medfinansiering udgør ca. 18 procent af finansieringen.