Lærings- og kvalitetsteams

Lærings- og kvalitetsteams er nationale netværk, som arbejder med forbedringer indenfor et konkret område.

De  første tre områder, hvor der i 2016 er igangsat lærings- og kvalitetsteams, er 

Et lærings- og kvalitetsteam er et nationalt netværk af klinikere og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspertgruppe, der arbejder med kvalitetsforbedringer på et udvalgt område med afsæt i kliniske kvalitetsdatabaser. 

Nye lærings- og kvalitetsteams udgør et vigtigt element i det Nationale Kvalitetsprogram. Lærings- og kvalitetsteams skal understøtte, at der sker kvalitetsforbedringer på udvalgte områder med utilfredsstillende kvalitet eller stor variation.

Målet med et lærings- og kvalitetsteam er at forbedre den kliniske kvalitet og resultatet samt oplevelsen af behandling, pleje og forløb for brugere, patienter og pårørende. Det er planen, at der skal etableres 2-3 nye lærings- og kvalitetsteams om året, der herefter skal løbe i ca. 2 år.

Det er regionerne, som er ansvarlige for at drive de enkelte lærings- og kvalitetsteams. Konkret vil én region påtage sig det overordnede ansvar for at koordinere og gennemføre et lærings- og kvalitetsteam.