Rationel antibiotikaforbrug på hospitaler

LKT antibiotika fokuserer på at optimere antibiotikaforbruget på hospitalerne.

Begrundelse for LKT antibiotika

Hvis udviklingen af antibiotikaresistens skal bremses, skal der ske en reduktion i antibiotikaforbruget. Trods det, at der i Danmark har været et mindre forbrug af antibiotika end mange andre lande, ved man, at der bruges for meget antibiotika i sundhedsvæsenet. Det er særligt forbruget af bredspektrede antibiotika, der skal nedsættes.

Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet en vejledning om ordination af antibiotika, men den er langt fra implementeret. Vejledningernes formål er at sikre, at antibiotika kun gives til de patienter som har brug for antibiotikabehandling, at ændre ordinationsmønstret af antibiotika i en mere rationel retning, og at reducere unødvendig behandling. Antibiotikaforbruget på hospitalerne kan formentlig mindskes væsentligt, såfremt Sundhedsstyrelsens vejledning blev fulgt.

Begrundelsen for at etablere LKT antibiotika er således:

  • Der er national konsensus om anvendelse af Sundhedsstyrelsen vejledning om ordination af antibiotika.
  • Der er stor variation mellem regioner, hospitaler og afdelinger mht. forbrug af antibiotika.
  • Rationel anvendelse af antibiotika vil have betydning for flere af de nationale mål: middellevetid, samlede udgifter pr. patientforløb, genindlæggelser.
  • Forbedret antibiotikaanvendelse har potentiale for forbedringer for den enkelte patients behandlingsforløb og livskvalitet.
  • Rationelt antibiotikaforbrug sikrer, at patienterne får en effektiv behandling med færrest mulige bivirkninger.
  • Reduktion af resistens kan desuden reducere indlæggelsestiden betragteligt.
  • Der kan tages afsæt i data vedr. indkøb af antibiotika og data fra de elektroniske patientjournaler.

Mål for LKT antibiotika 

Projektets overordnede mål er at sikre rationel anvendelse af antibiotika mhp. at optimere det kliniske behandlingsresultat for både nuværende og fremtidige patienter og samtidig minimere utilsigtede konsekvenser af antibiotikabehandling.

Forbedringsprojektet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om antibiotika fra 2012 samt regionale erfaringer. Forbedringsprojektets understøtter implementering af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika samt de regionale vejledninger på området.

Målet er optimal anvendelse af antibiotika, herunder undgå unødvendige antibiotikabehandlinger, for lange i.v. behandlinger og unødvendige kombinationsbehandling. I stedet skal der bruges så lidt og så smalspektret antibiotika som effektivt muligt. Særligt skal brugen af antibiotika som er kritisk vigtige ved alvorlige sygdomme (carbapenemer, fluorokinoloner og cephalosporiner) forbeholdes alvorligt syge patienter eller kun bruges, hvor der ikke er alternativer.

Rationel anvendelse af antibiotika inkluderer den empiriske behandling på baggrund af en mistænkt diagnose, den definitive behandling på baggrund af mikrobiologisk vurdering, og den profylaktisk behandling fx ved kirurgi.

Målet om reduktion af forbruget af antibiotika, såvel samlet som for de kritisk vigtige antibiotika, opnås ved fire indsatser:

  1. Indikation for anvendelse af antibiotika
  2. Valg af antibiotika
  3. Revurdering af behandling
  4. Behandlingsvarighed

Læs mere: Projektbeskrivelsen for LKT antibiotika

Organisering af LKT antibiotika 

De konkrete mål for forbedringsarbejdet defineres af en ekspertgruppe bestående af kliniske eksperter indenfor området og eksperter i forbedringsmetode.

Se oversigt: Ekspertgruppen

Alle regioner deltager i projektet. Fra hver region udvælges 5-10 afdelinger til at deltage i projektet. Det kan være alle typer af kliniske afdelinger, fx fælles akutmodtagelser og modtagende medicinske afdelinger i samarbejde om forbedringsprojekt om fælles patientforløb. Hver afdeling opstiller konkrete lokale mål for reduktion af antibiotikaforbruget, som tager hensyn til patientsammensætning og forbrug.

Deltagende enheder etablerer lokale forbedringsteams, der fokuserer på at opfylde målene ved at samle data og teste forandringer hurtigt i lille skala. De lokale forbedringsteams er gensidigt forpligtede til åbenhed, deling af erfaringer samt at lære af hinanden, hvilket indebærer deltagelse i nationale læringsseminarer.

Alle kliniske hospitalsafdelinger i hele landet anvender antibiotika. Regionerne vil derfor sideløbende med LKT arbejde videre med allerede igangsatte initiativer.

Region Hovedstaden er leadregion

Region Hovedstaden er leadregion for lærings- og kvalitetsteamet om rational antibiotikaforbrug for hospitaler og har derfor det overordnede ansvar for at koordinere og gennemføre teamet. 

Regionale tovholdere

Ann Lyngberg,
Overlæge, PhD

Mail: ann.lyngberg@regionh.dk

Telefon: 38 66 60 48
Mobil: 27 20 40 95 

 

Helle Boelsmand Bak 
Chefkonsulent

Mail: helle.bak@regionh.dk

Direkte: 38 66 60 59
Mobil:21 13 67 22

 

Antibiotikaresistens

Vigtigt at vide om resistens

Når antibiotika mister evnen til at dræbe eller hæmme vækst af bakterier, kaldes bakterierne resistente. Resistente bakterier er i stand til at vokse, dele sig og sprede sig selvom de angribes af antibiotika.

Vigtigt at vide om resistens

  • Bakterier er kun sjældent resistente overfor alle typer antibiotika.
  • Nogle bakterier er naturligt resistente over for visse antibiotika (naturlig resistens).
  • Andre bliver resistente ved ændringer i deres gener (erhvervet resistens), når de udsættes for antibiotika eller lever ved siden af resistente bakterier, hvis resistensgener de overtager (erhvervet resistens).
  • Resistente bakterier kan spredes fra person til person
  • Der er stigende problemer med antibiotikaresistens i Danmark og i resten af verdenen

Årsager til resistens 

  • Omfanget af resistens hænger sammen med vores forbrug af antibiotika. Jo mere antibiotika vi anvender, jo flere bakterier udvikler resistens.
  • Antibiotikaforbrug, både til dyr og mennesker, øger mutationshyppigheden i bakteriernes gener og fremmer derved udvikling af resistens (erhvervet resistens).
  • Brug af bredspektrede antibiotika har den ulempe, at risikoen for resistensudvikling stiger. Det er derfor vigtigt, at disse typer af antibiotika kun anvendes til alvorlige infektioner.

 Hvornår er brug af antibiotika uhensigtsmæssig?

  • Når antibiotika anvendes mod infektioner, som de ikke virker på. Antibiotika virker kun mod bakterier og ikke mod virussygdomme som fx forkølelse og influenza
  • Når antibiotika ikke udskrives eller tages i rette mængde, styrke eller varighed. Forkert behandling fremmer udviklingen af resistens.
  • Når antibiotikabehandlingen ikke justeres, når der fremkommer viden om hvilken bakterie, der er skyld i sygdommen. Ved alvorlige infektioner anvendes indledningsvist bredspektrede antibiotika for at give effektiv behandling mod flest mulige bakteriearter. Når bakteriearten kendes skal behandlingen justeres til en mere målrettet type antibiotika.
LKT antibiotika

Tidsplan for LKT antibiotika

12. januar 2017     
Godkendelse af oplæg til LKT

10. februar 2017   
1. møde i arbejdsgruppen under ekspertgruppen

6. marts 2017       
2. møde i arbejdsgruppen under ekspertgruppen

16. marts 2017     
1. møde i ekspertgruppen for LKT antibiotika

20. april 2017       
2. 
møde i ekspertgruppen for LKT antibiotika

20. september 2017
Ledelsesseminar for LKT antibiotika, Charlottehaven Konferencecenter

13.-14. november 2017
1. læringsseminar for LKT Antbiotika, Hotel Nyborg Strand

Vil du vide mere?

Læs mere om antibiotika

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Bodil Bjerg (BBJ)