Fremtidens ungdomsuddannelser: Færre unge og øget konkurrence

I 2030 vil der på landsplan være næsten 10 procent færre unge mellem 16 og 19 år sammenlignet med i dag. Dette skaber nye udfordringer og vil kunne mærkes på landets ungdomsuddannelser. Derfor har Danske Regioner på baggrund af en analyse af ungdomsuddannelsernes fremtidige udfordringer samlet fem konkrete anbefalinger, der skal være med til at sikre fremtidens ungdomsuddannelser.

Velfungerende gymnasier og erhvervsskoler er afgørende for at sikre en fortsat udvikling, vækst og bosætning i hele Danmark. Lokale uddannelsesmuligheder afgør, om unge bliver boende eller flytter væk, og om de regionale virksomheder får adgang til den nødvendige arbejdskraft. Den demografiske udvikling gør dog, at der frem mod 2030 bliver 25.000 færre 16-19 årige i Danmark. Denne udvikling kan på sigt medføre store ændringer af institutionslandskabet, da det faldende antal unge øger konkurrencen mellem uddannelsesinstitutionerne og dermed risikoen for at nogle institutioner må lukke eller får svært ved at opretholde kvaliteten i uddannelsen.

En af konsekvensene er, at unge i mange dele af landet vil få væsentligt længere til en ungdomsuddannelse, ligesom deres frie uddannelsesvalg indskrænkes – og i værste tilfælde forsvinder. Dermed opstår nye udfordringer ift. at opnå målsætningen om, at unge i alle dele af landet skal kunne starte på en ungdomsuddannelse, der ligger inden for en relativt kort afstand. Yderligere betyder øget transporttid til ungdomsuddannelserne et øget frafald, og dermed falder andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse.

Danske Regioner har derfor udarbejdet et nyt udspil ”Fremtidens ungdomsuddannelser: Færre unge og øget konkurrence”, hvori der fremlægges 5 konkrete anbefalinger til, hvordan der også i fremtiden sikres ungdomsuddannelse til alle. De 5 anbefalinger er:

  1. Kapaciteten skal passe til en fremtid med færre unge
  2. Et fremtidssikret elevfordelingssystem
  3. Større vægtning af uddannelsespolitiske hensyn
  4. Campus – en del af løsningen
  5. Behov for at uddanne flere faglærte i Danmark

 

Du kan læse mere om de fem anbefalinger på denne side eller dykke ned i analysen og anbefalingerne i det samlede udspil.

FIND HELE UDSPILLET HER.

Anbefaling 1: Kapaciteten skal passe til en tid med færre unge

Med de faldende ungdomsårgange er det nødvendigt, at der bliver bedre mulighed for at bruge kapacitetsfastsættelse som et redskab til at sikre en geografisk bred uddannelsesdækning og uddannelsesmuligheder med en tilstrækkelig kvalitet.  Det er nødvendigt at elevkapaciteten tilpasses, så eksempelvis de største uddannelsesinstitutioner i de store byer ikke frit kan optage så mange elever som muligt og dermed tage livet af lokale små institutioner.

Dette kunne eksempelvis sikres ved at den nuværende to-årsgrænse for kapacitetsloft fjernes og i stedet revideres årligt. Samtidig bør det være muligt for regionsrådet at nedregulere elevkapaciteten under nærmere definerede omstændigheder med faldende elevtal. Ydereligere bør der være ens regler vedrørende koordinering og samarbejde på tværs af de fire gymnasiale uddannelser.

 

Anbefaling 2: Fremtidssikring af elevfordelingen

I dag bliver 95 procent af de unge optaget på det gymnasium, de har ønsket som 1. prioritet, og kun meget få klager over det gymnasium, de er blevet placeret på. Det er derfor vigtigt, at når der i efteråret skal ses på reglerne for fordeling af eleverne mellem gymnasierne, så sker det på en måde, der tager udgangspunkt i de nuværende erfaringer. På den måde får de fleste elever fortsat deres ønsker opfyldt og der tages højde for, at der ikke er elever, der får uhensigtsmæssigt langt i skole, hvis deres lokale gymnasium må lukke.

Danske Regioner foreslår i den forbindelse, at de gymnasiale fordelingsudvalg skal have mulighed for at indstille særlige, lokale fordelingskriterier, som undervisningsministeren beslutter efter indstilling fra det relevante regionsråd. Det vil sikre et regionalt helhedssyn og hensyntagen til ligebehandling, gennemsigtighed og det frie valg for eleverne.

 

Anbefaling 3: Større vægtning af uddannelsespolitiske hensyn

Udviklingen af landets ungdomsuddannelser bør ske som følge af politiske ønsker og hensyn og ikke en mere eller mindre tilfældig udvikling. Det gælder eksempelvis adgangen til uddannelse i hele landet. Ved at indføre et nyt bevillingssystem, der er inspireret af de videregående uddannelser, omlægges økonomien, så flerårige grundtilskud får større betydning.

Regionerne vil fremadrettet sætte større strategisk fokus på, hvordan uddannelsesdækningen sikres i den enkelte region som en del af de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Dette kan eksempelvis vedrøre kapacitetsbehov, placering af uddannelsesudbud, etablering af campus-samarbejder og udviklingsindsatser. Ved at tage et uddannelsespolitisk hensyn sikres et mere langsigtet blik på oprettelse af nye institutioner, udbudsgodkendelser, udbygning og tilpasning af kapacitet mv.

 

Anbefaling 4: Campus – en del af løsningen

I en tid med færre unge og store krav til kvaliteten på ungdomsuddannelserne er der behov for at gå nye veje i forhold til at få mest muligt ud af de ressourcer og offentlige midler, der er til rådighed. Her kan campus-samarbejder være én af vejene til at sikre mere attraktive uddannelses- og ungemiljøer i hele landet - og dét for de samme penge. Derfor vil Regionerne understøtte etablering af campussamarbejder, der hvor der er lokal vilje og ejerskab for projektet.

Yderligere kan campus-samarbejder mellem ungdomsuddannelser og 10. klasse bruges til at sikre en god overgang for de unge. Dette kan være ned til at sikre, at flere begynder på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Anbefaling 5: Behov for at uddanne flere faglærte i Danmark

Allerede i dag ser vi en stigende mangel på faglærte, og med den demografiske udvikling forventes denne mangel kun at blive større. Derfor skal erhvervsuddannelserne være et attraktivt og konkurrencedygtigt valg for de unge på lige fod med gymnasierne, så flere vælger en erhvervsuddannelse. En del af løsningen er, at gøre forældre opmærksomme på mulighederne med en erhvervsuddannelse, sikreerhvervsuddannelser i hele landet,  et tilstrækkeligt antal praktikpladser, brobygningsindsatser rettet mod grundskoleelever, bedre mulighed for at bo i forbindelse med erhvervsuddannelsen, samt at flere unge skal være fagligt klar.

Regionerne ser gerne, at der i højere grad laves forsøg med friinstitutioner på udvalgte erhvervsskoler. Her får skolerne frie rammer til at tilrettelægge undervisningen, samlæse af samme fag på tværs af uddannelse mv. Dette kan øge erhvervsskolernes mulighed for at opretholde et bredt udbud af uddannelser. Sikring af uddannelser i hele landet bør være et af fokusområderne, når der laves friinstitutionsforsøg på erhvervsskolerne.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kasper Munk Rasmussen
TEMA

Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Gode vækstvilkår i Danmark kræver, at virksomheder i hele landet kan rekruttere arbejdskraft med de rette kompetencer.

Flere prognoser peger på, at problemet med forgæves rekrutteringer vil vokse, så der i 2020 eksempelvis vil mangle over 30.000 faglærte, mens der vil være over 100.000 ufaglærte i overskud.

Danske Regioner har derfor samlet de regionale erfaringer om rekruttering i 10 konkrete anbefalinger, der skal medvirke til at sikre fremtidens forsyning af kvalificeret arbejdskraft.