Meget af den medicin, som lægerne giver patienterne, har ingen effekt. Undersøgelser har vist, at eksempelvis 75 procent af alle kræftpatienter og 43 procent af alle diabetespatienter, der er i medicinsk behandling for deres sygdom, ikke har gavn af medicinen. Det fremgår af en rapport fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, som i 2013 så på et mangeårigt grundlag for at satse på personlig medicin. Ofte oplever patienterne tilmed, at medicinen kan være direkte skadelig for dem og give alvorlige bivirkninger.
Forskning inden for brugen af blandt andet kræftmedicin tyder imidlertid på, at det er muligt at personalisere den medicinske behandling efter den enkelte patients gener, så den bliver langt mere effektiv.
Færre medicinske bivirkninger
Sundhedsminister Sophie Løhde ser da også store perspektiver i at individualisere medicin:
- Set ud fra et patientperspektiv er der store potentialer ved personlig medicin. Vi ved for eksempel, at det kun er omkring halvdelen af patienterne med leddegigt, der har gavn af deres medicin. Men hvis vi kan målrette medicinen på baggrund af den enkeltes genetiske profil, så kan behandlingen blive langt mere effektiv, siger Sophie Løhde, der også fremhæver, at der kan være penge at spare for sundhedsvæsenet:
- I dag ved lægerne ikke, hvilke patienter, der vil have gavn af de forskellige former for medicin, og derfor prøver de sig frem. Det betyder, at patienterne ofte skal teste flere forskellige slags medicin, hvoraf mange kan give alvorlige bivirkninger, før de eventuelt får medicin, der virker. Det offentlige bruger altså en masse penge på virkningsløs medicin, siger Sophie Løhde.
Regionerne er i gang
Bent Hansen, formand for Danske Regioner, er på linje med sundhedsministeren:
- I sundhedsvæsenet skal vi altid arbejde på at tilbyde patienterne den bedste og mest specialiserede behandling. Det kan vi gøre ved at skræddersy medicinen til den enkelte patient, så man ikke skal igennem et unødigt langt behandlingsforløb, hvor bivirkninger kan være en del af hverdagen, siger Bent Hansen og fremhæver, at arbejdet med personlig medicin har været undervejs i længere tid:
- Sidste år lagde vi i regionerne op til at gøre mere brug af personlig medicin, og det glæder mig, at regeringen nu bakker op. Det her kan vise sig som en stor gevinst for landets patienter, og i regionerne er vi på trapperne med en indsats og en række initiativer til, hvordan personlig medicin skal udrulles i sundhedsvæsenet, siger regionernes formand.
Gener samles i biobank
Hvis medicin skal kunne skræddersyges til den enkelte, så den får størst mulig effekt og giver færrest mulige bivirkninger, forudsætter det yderligere forskning. Et udsnit af befolkningens gener skal kortlægges ved hjælp af såkaldt genomsekventering, og resultaterne skal samles i en ’biobank’, som forskere fra universiteter, sygehuse, private virksomheder mv. kan få adgang til. Og det er et stort og omkostningstungt projekt.
For selvom udviklingen inden for genteknologi har gjort det markant billigere at kortlægge gener, så vil det fortsat være forbundet med store udgifter at skulle analysere tusindvis af patienters arvemateriale. Udgifterne til en dansk satsning på personlig medicin kan således meget vel ligge på den gode side af 500 millioner kroner.
Private fonde er imidlertid åbne over for at understøtte et større program til opbygningen af en dansk genombank til gavn for udviklingen af personlig medicin. Novo Nordisk Fonden har således tilkendegivet, at fonden umiddelbart er positiv over for at modtage en ansøgning fra staten om medfinansiering af en stor dansk satsning på området.
Penge på finansloven
Og på den baggrund vil regeringen øremærke 5 millioner kroner på finansloven 2016 til en foranalyse, der blandt andet skal afdække en række af de faglige, tekniske, juridiske, økonomiske og etiske udfordringer, der vil være forbundet med at igangsætte opbygningen af en dansk genombank og udvikling af et dansk program for personlig medicin.
- Med udsigten til at private fonde muligvis vil være med til at finansiere en dansk satsning inden for personlig medicin, er det realistisk, at vi sammen med regionerne inden for få år kan få stablet et program på benene. Og det er utrolig positivt. Først og fremmest for de mange patienter, som kan se frem til mere effektiv medicinsk behandling, men også for danske biotek- og medicinalvirksomheder, der kan udbygge deres globale førerposition inden for udvikling af nye lægemidler, siger Sophie Løhde.