Både når det gælder udgiften til patienternes medicintilskud, når de køber receptpligtig medicin på apotekerne, og når det drejer sig om prisen på den medicin, der bliver brugt på sygehusene, er der tale om store og uventede merudgifter. Hvis stigningstaksten fortsætter som nu og sidste år, vil sygehusenes medicinudgifter runde 13 eller 14 milliarder kroner i 2020 (se grafer med scenarier nedenunder).
Hvad angår den medicin, som patienterne selv køber på apotekerne, steg regionernes samlede medicintilskud med rundt regnet 100 millioner kroner i 2014. Og det var en overraskelse, for da regionerne indgik økonomiaftale med regeringen, var der ventet et fald: Et fald på intet mindre end 250 millioner kroner.
Forventningen om et fald skyldtes tendensen tidligere år, men ny og dyrere medicin mod for eksempel diabetes og til forebyggelse af blodpropper har vist sig at koste store ekstra-beløb til apoteksmedicin. Og ikke bare ny medicin koster - mængderne er også blevet større: En udvikling med flere patienter, der har kroniske lidelser betyder, at der langes mere medicin over apotekernes diske i dag end tidligere.
Ny dyr sygehusmedicin
Samtidig stiger udgiften endnu mere, når det gælder den medicin, der bliver ordineret på sygehusene. Der er nemlig de sidste år lanceret en række nye, effektive og dyre lægemidler til behandling af blandt andet kræft, sclerose og hepatitis. Hvis udgiften stiger med omkring 10 procent i årene op til 2020, vil udgiften rundt regnet være fordoblet om fem år i forhold til 2014.
Billigere medicin i Norge
Tendensen med større medicinudgifter har de også oplevet i udlandet, og i både Storbritannien og Norge er politikere og myndigheder skredet til handling. I begge lande er der nu dyr ny medicin, der ikke længere bruges. Prioriteringen gælder for eksempel dyr kræftmedicin, der kun har begrænset livsforlængende effekt, og derfor ikke bliver købt.
Ordningen i Norge har fungeret i henved to år, og den har ikke alene sparet den offentlige sektor i vores naboland for udgifter til enkelte typer af ny dyr medicin, men også medvirket til, at anden medicin er blevet billigere. En stribe typer af ny medicin (typisk mod kræft, gigt og sclerose) kunne i 2014 købes til en pris, der var 22 procent lavere i Norge end i Danmark. Erfaringerne fra både Storbritannien og Norge er, at flere af medicinal-producenterne af frygt for at blive afvist tilbyder deres medicin til en lavere pris.
Danske Regioner vil prioritere
Regionerne mener, at prioritering kan blive nødvendig, og vil undersøge
Om Koordinationsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) kan tage priserne på nye lægemidler med i sine betragtninger.
Udarbejdelse af en konkret model og formulering af nogle konkrete kriterier for prioritering i sundhedsvæsenet, der er forankret politisk og har bred opbakning i befolkningen.