Sygehusmedicin udgør en stadigt større del af sygehusenes samlede udgifter. Sidste år udgjorde sygehusmedicin 9,1 procent af de samlede sygehusudgifter mod 7,1 procent i 2007. Og de foreløbige tal fra Danmarks Statistik per 3. kvartal 2015 viser, at medicinudgiften i år kan ende på 9,7 procent. Men der har været rejst tvivl om forholdet mellem regionernes økonomi og udviklingen i medicinudgifter. Danske Regioner har udarbejdet et notat, som gennemgår området.

På sygehusene har personalet formået at sætte aktiviteten i vejret og behandle flere patienter, men den positive udvikling derfra kan ikke overføres til medicinområdet. For hvor en sygehuslæge kan nå at operere flere patienter eller ordinere mere medicin inden for en afgrænset periode, kan den samme medicin ikke bare udleveres til flere patienter for at effektivisere. Så når sygehusene behandler flere patienter, er der nødvendigvis nødt til at indkøbes mere medicin. Og det koster flere penge.

Endelig er regionernes økonomiske ramme presset af medicinudgifterne. I økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og regionerne blev der afsat 500 millioner kroner til stigende sygehusmedicinudgifter, men samtidig vurderede staten, at udgifterne til apoteksmedicin ville falde tilsvarende. Det ville udligne problemet, men det har ikke holdt stik. Tværtimod blev det i efteråret 2015 vurderet, at apoteksmedicinudgiften sågar ville stige med 150 millioner kroner.