Indtil nu har tre kræftplaner givet bedre og hurtigere resultater, så flere overlever. Andelen er steget med cirka 10 procentpoint det seneste årti, og for kvinders vedkommende lever næsten 8 ud af 10 nu et år efter, at de har fået konstateret cancer. Samtidig kommer cirka 80 procent nu igennem et behandlingsforløb indenfor tidsfristerne.

Nyt udstyr til et stigende antal kræftpatienter
- Og vi skal videre, siger Ulla Astman, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.

Hun peger på, at virkeligheden hele tiden ændrer sig, og at sundhedsvæsenet derfor må følge med: Befolkningen bliver ældre, og i år 2025 venter Kræftens Bekæmpelse ifølge en prognose 30 procent flere kræftpatienter end i dag. I løbet af det sidste årti er antallet af scanninger steget til over det dobbelte, og det er en udvikling, der fortsætter:

- Behovet for nyt udstyr bliver derfor stort. Både fordi vi får flere patienter, og fordi mange scannere og strålekanoner i dag er ved at være forældede. Alene udskiftning af scannere kommer de næste år til at koste 500 millioner kroner årligt. Så kun med hjælp til nyt udstyr på sygehusene vil regionerne kunne leve op til udfordringen, tilføjer Ulla Astman.

Direkte henvisning til sygehusundersøgelser
Alle ved, at tid kan koste liv, når det gælder kræft. Regionerne har med regeringens sundhedsstrategi fra 2015 allerede intensiveret indsatsen, når det gælder tidlig opsporing. Med udspillet til Kræftplan 4 vil regionerne give området endnu mere fokus. Flere patienter skal udredes hurtigt - og det lægger pres på scanningskapaciteten.

- De praktiserende læger skal rustes til at opdage kræft tidligt ved styrket samspil og dialog med sygehusene. Og de skal kunne henvise flere patienter direkte til sygehusene, så også patienter med uspecifikke symptomer hurtigt får vished for, om de har kræft eller ej, fastslår Ulla Astman.

Personlige hensyn med patientansvarlige læger
Ulla Astman understreger, at der også er brug for at tage flere individuelle hensyn: Ældre har f.eks. ofte flere sygdomme på samme tid. Og det kan besværliggøre kræftbehandling indenfor en snæver tidsramme: Strålebehandling få dage efter en operation mod en helt anden type sygdom er måske ikke hensigtsmæssig. Og en ældre mand med langsomt-udviklende prostatakræft har måske brug for tid til at tale med sine pårørende om forskellige behandlingsmuligheder.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at en del patienter ikke føler sig inddraget nok i behandlingen - og derfor skal et behandlingsforløb ifølge Danske Regioner i højere grad tilpasses hver enkelt patient og ikke systemet eller diagnosen. Og netop de personlige hensyn til patienterne, skal udbredelsen af patientansvarlige læger være med til at sikre:

- Patienter skal ikke føle sig som kastebolde mellem skiftende afdelinger, skiftende personale og dobbelttydige meldinger. Det kan forvirre os alle, og derfor vil vi gøre én læge eller et tværfagligt team
ansvarlig for patientens samlede udrednings- og behandlingsforløb. Det er afgørende, at alle patienter får en behandlingsansvarlig læge, lyder det fra Ulla Astman.

Hurtige tjek ved mistanke om tilbagefald
Skemalagte kontroller præget af rutine bliver løbende erstattet af mere individuelle og behovsorienterede kontroller for cancerpatienter: Hvis en patient mærker forandringer og er utryg, skal et opkald til sygehuset føre til hurtig opfølgning. Og patienternes egne oplevelser af sundhedsvæsenet skal indhentes, så opfølgningsprogrammerne kan målrettes og forbedres.

- Vi skal i det hele taget lytte mere til patienterne, og det vil vi gerne have sat i system med vores forslag til Kræftplan 4, lyder det fra Ulla Astman.