Indlæg af Ulla Astman (formand Region Nordjylland), Stephanie Lose (formand Region Syddanmark), Sophie Hæstorp (formand Region Hovedstaden), Jens Stenbæk (formand Region Sjælland) og Bent Hansen (formand Region Midtjylland), bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 10. december 2016.

Den seneste uges beretninger om travlhed på flere af landets fødeafdelinger har - med god grund - vakt opsigt. Men opråbene fra fødeafdelingerne er desværre ikke enestående. Medarbejdere og ledere på sygehusafdelinger over hele landet melder, at arbejdspresset er voldsomt, og at det kan føre til ringere kvalitet.

I regionerne har vi ansvaret for driften af landets sygehuse, og det bekymrer os selvsagt, at personalet flere steder oplever hverdagen så presset. Det tager vi meget alvorligt, og vi er optagede af, hvad der kan gøres ved det. På fødselsområdet vil vi blandt andet undersøge, om vi kan foretage forbedringer inden for de nuværende rammer. Presset handler grundlæggende om et sundhedsvæsen, der mødes af stadig flere krav, som ikke matches af tilsvarende flere midler. Vi ved godt, at samfundsøkonomien ikke tillader de samme vækstrater i sundhedsvæsnet som i 00'erne. Og netop derfor står vi ved en skillevej, hvor vi er nødt til at spørge os selv, om det ikke er tid til at gøre tingene anderledes, end vi har gjort i årevis.

I over et årti har staten hvert år stillet krav til sygehusene om mindst to procent flere behandlinger end året før – for de samme penge. Læg dertil krav om ny og dyr teknologi og medicin, den demografiske udvikling samt stigende forventninger – helt naturligt – fra borgerne. Hver for sig er disse krav velbegrundede, men tilsammen presser de sundhedsvæsnet i en grad, der ikke kan imødekommes af bevillingerne. Det er årsagen til, at de fem regioner alene sidste år – på trods en lille vækst i de samlede bevillinger til sundhed - var tvunget ud i spareplaner for samlet 1 mia. kroner.

Vi er nødt til at erkende, at fremtidens velfærdssamfund både kræver flere penge til sundhed og mere sundhed for pengene. Derfor har vi – regioner, Folketinget og sygehuspersonalet – en bunden opgave med i fællesskab at finde ud af, hvordan vi får mest sundhed for pengene. Regionerne har i årevis stået på mål for en årlig 2 procents produktivitetsstigning på sygehusene i form af flere behandlinger for de samme penge, og vi har leveret mere end det. Men det kan ikke fortsætte. Folketinget bliver nødt til at indse, at vi ikke løser udfordringen om at sikre mere sundhed for pengene ved bare at skrue op for tempoet på sygehusene. Det gav mening for 10-15 år siden, hvor sundhedsvæsnet var præget af lange ventelister, men det er ikke længere den rette medicin. Vi må finde nye og andre veje til at sikre udviklingen og innovationskraften i sundhedsvæsnet.
 
Vi skal ikke bare behandle mere, men forsøge at indrette vores sygehuse og øvrige sundhedsvæsen, så vores indsats skaber mest mulig værdi for patienten. Og det betyder nogle gange mindre aktivitet. For eksempel når vi i langt højere grad inddrager patienten og tilrettelægger en behandling ud fra patientens behov. Mange gange vil det føre til bedre planlægning, bedre koordination, mindre spildtid, færre unødvendige prøver og kontroller samt mindre overbehandling. Eller når et kommunalt akutteam, et sygehus og en praktiserende læge i fællesskab forebygger en indlæggelse eller forhindrer en genindlæggelse – det er godt for borgerne, og det er godt for samfundsøkonomien, også selvom det ikke resulterer i mere behandling på sygehuset. Løsninger som disse må ikke blokeres af et alt for ensidigt fokus på aktivitet.
 
I regionerne vil vi gerne indlede et tæt samarbejde med den nye sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, og med Sophie Løhde, som i sit nyoprettede ministerium skal få det offentlige til at køre længere på literen.
 
Begge ministre bør være interesserede i at se på, hvordan vi fremover skal styre sundhedsvæsenet med det entydige mål for øje at skabe stadig mere værdi for patienterne. Uden at økonomien løber løbsk. Og lad os lige huske, at der er masser af positive resultater at bygge på, for eksempel: Kræftpatienter lever længere, ventetider er forkortet kraftigt i både somatik og psykiatri, flere hjertepatienter overlever, og udviklingen i skræddersyet behandling foregår i øjeblikket med syvmileskridt. Sundhedsvæsenet skal måles på effekten af vores behandling og den værdi, som den har på borgernes sundhed og hverdag. Derfor skal vi gøre op med den vanetækning, der hele tiden bare kræver mere aktivitet for de samme penge. Aktivitet, der netop ikke nødvendigvis giver værdi for patienterne.
 
Vores sundhedsvæsen er stærkt, og vores sygehuse hjælper årligt knap 3 mio. danskere. Det er en stor bedrift, som vi kun kan løfte med rammer, der får patienter og personale til at føle sig værdsat. Derfor er det nødvendigt at se på de økonomiske rammer til sundhed og sygehuse bredt – ikke kun udvalgte sygdomsområder – og derfor er det nødvendigt at ændre styringen, så vi får mere sundhed for hver enkelt skattekrone. Vi håber, at regeringen og Folketinget sammen med regionerne vil være med til at se på styringen og økonomien i sundhedsvæsenet med nye øjne.