Patienter inddrages mere i behandlingen

Nationalt kvalitetsmål viser gode takter: Flere og flere af patienterne oplever, at de bliver taget med på råd. 73 pct. af patienterne i ambulant behandling svarede sidste år, at personalet gav dem mulighed for at deltage i beslutninger om behandlingen.

- Det er dejligt, at flere patienter siger, at de bliver inddraget. Sådan siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. Både akutte og ambulante patienter samt patienter med planlagte forløb svarede sidste år, at de i højere grad blev taget med på råd, sammenlignet med tidligere år.

Et af de nationale mål

Mere inddragelse af patienterne er blandt de otte nationale kvalitetsmål, som regeringen og Danske Regioner blev enige om sidste år. Nu er tallene for 2016 gjort op, og cirka 150.000 patienter har som en del af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelse, LUP, bl.a. netop svaret på, om de føler sig inddraget i behandlingen.

Graden af tilfredshed er størst blandt de ambulante patienter, hvor 73 % følte sig inddraget sidste år mod 66 % i 2014. Og blandt planlagte og akutte patienter er tilfredshedsgraden også steget – med 6 procentpoint i løbet af de seneste to år.

Patienter med individuelle ønsker

- Vi arbejder hårdt på, at personalet lytter og inddrager patienterne, så jeg kan kun være tilfreds med den stigende andel af patienter, der føler, at de bliver taget med på råd, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

- Samtidig er det glædeligt, at der nu er mindre forskel mellem de fem regioner, når det gælder patienternes følelse af at blive inddraget, tilføjer Bent Hansen. Han pointerer, at målet er endnu større inddragelse af patienterne. 

- De er jo hovedpersonerne i sundhedssektoren. De ønsker et bedre liv, og de vil tages alvorligt i forhold til dét, der betyder noget for dem hver især. Danske Regioner har stort fokus på området - bl.a. med projekter som Borgernes Sundhedsvæsen, Patientansvarlig Læge og senest Sundhed for Alle, siger Bent Hansen. 

LÆS MERE: 

Fakta

Alle regionerne har siden 2014 forbedret patientinddragelsen

I 2014 vurderede planlagt indlagte patienter gennemsnitligt patientinddragelsen til 3,54 på en skala fra 1-5. Denne vurdering var i 2016 steget til 3,76. Det svarer til, at 22 procent af de adspurgte patienter oplever en højere grad af inddragelse.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Frederik Wøhlk, konsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T:3529 8468
M:2917 0899
E:frw@regioner.dk

Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M:4020 2057
E:tee@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Nye baser til lægehelikoptere kan sikre patienter hurtigere akut hjælp

Danske Regioner anbefaler nu – på baggrund af eksperters råd - at den nye akutlæge-helikopter kan få base ved Jammerbugten i Nordjylland, og at to jyske baser flyttes. ”Sundhedsministeriet har bedt os om en anbefaling, og eksperter vurderer, at denne løsning dækker bedst, så borgere overalt i landet sikres hurtig specialiseret lægehjælp”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Initiativ for benamputerede patienter vinder Årets Borgerinddragende Initiativ 2018

Initiativet ”Et ben foran – peerboard med benamputerede patienter” har opnået bedre og mere sammenhængende forløb for benamputerede patienter. Idéen er udviklet af Ortopædkirurgisk Afdeling i Hjørring på Aalborg Universitetshospital.

Læs mere

9 ud af 10 kvinder er glade for deres fødselsforløb

Langt de fleste nybagte mødre er i høj grad tilfredse med deres fødselsforløb, viser ny undersøgelse. Fødende kan vide sig sikre på at få den hjælp og støtte, de har behov for, siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Sundhedsindsatsen på sygehusene bredt set får også gode vurderinger.

Læs mere

Visse sager om tilbagebetaling af erstatninger kan genoptages

Kammeradvokaten har vurderet situationen for patienter, der har fået besked på at betale udbetalte erstatninger tilbage. Afgørelsen betyder, at patienter – under visse omstændigheder - kan få genoptaget deres sager.

Læs mere