Danmark investerer mindre i sundhed end sammenlignelige lande

Mens sundhedsudgifterne stiger i lande som Norge, Finland og Holland, er de danske sundhedsudgifter afdæmpede, viser nye tal fra OECD. Hvis Folketinget vil sætte handling bag ordene om et endnu bedre dansk sundhedsvæsen, må man vise det i den kommende finanslov, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

I 2015 udgjorde sundhedsudgifterne i Danmark 7,8 procent af bruttonationalproduktet. Det er mindre end i både Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Frankrig. Og siden 2009 er de danske sundhedsudgifters andel af BNP faldet, mens de er steget i for eksempel Norge, Finland og Holland

Det viser de seneste tal fra OECD, Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Tallene blev udgivet i juli 2017.

Det kalder ifølge Bent Hansen, formand for Danske Regioner, på, at Folketinget tydeligt prioriterer sundhedsområdet i de finanslovsforhandlinger, som skydes i gang i dag.

- Vi har et godt dansk sundhedsvæsen, som hvert år tilser og behandler flere og flere patienter. Folketinget spiller heldigvis med og afsætter også midler, men når vi kigger på de lande, vi normalt sammenligner os med, halter investeringerne i sundhed herhjemme altså bagud. Så husk nu sundhedsvæsenet, når der skal prioriteres penge til velfærd, siger han.

Ingen mælk og honning

OECD’s tal indikerer, at sundhedsvæsenerne i flere af de nordiske og europæiske lande har fået tilført flere penge, efter at landene er ved at komme sig efter den økonomiske krise. I Danmark har den økonomiske livrem været spændt mere ind i længere tid, så de ekstra midler først er begyndt at komme fra 2016. Det giver et efterslæb – særligt fordi flere ældre og multisyge presser sundhedsvæsenet sammen med efterlysninger af bedre tid til omsorg og pleje.

- I regionerne vil vi gerne give patienter og personale bedre rammer, og vi hører jo desværre begge grupper sige, at personalet ikke har nok tid. Folketinget og regeringen har mulighed for at gøre en forskel for patienterne – hvis de vil, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Regionerne beder ikke om et sundhedsvæsen flydende med mælk og honning, men se lige på landene omkring os og deres stigende sundhedsudgifter. Lad os nu for alvor sætte handling bag de fine ord om et endnu bedre sundhedsvæsen. Lad os give patienter og sundhedspersonale de rette vilkår.

Læs mere:

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Frederik Wøhlk, konsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8468
M: 2917 0899
E: frw@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Historisk skifte i styring af hospitaler

Det er lykkedes os at få afskaffet produktivitetskravet, og fra årsskiftet har vi med regeringen aftalt en helt ny måde at styre sundhedsvæsnet på: Nærhedsfinansiering, der skal skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman.

Læs mere

Aftale: Flere penge og ny styring

Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den økonomiaftale, som Danske Regioner netop har indgået med regeringen. Et gedigent løft af sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Et bedre og mere nært sundhedsvæsen kræver høj kvalitet og specialiseret sundhedsekspertise. Det har regionerne, og det stiller vi gerne til rådighed, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i forlængelse af statsministerens bebudede sundhedsreform efter sommerferien. Regionerne er i fuld gang med at omstille sundhedsvæsenet på borgernes præmisser.

Læs mere

Flere med blodpropper i hjernen får dyr behandling

Flere patienter end tidligere antaget har gavn af specialiseret behandling, hvis de får en blodprop i hjernen. Hjælpen kan redde liv, og patienter kan undgå alvorlige følger. ”Behandlingen er god, men dyr, og det er én af grundene til, at vi nu efterlyser et væsentligt økonomisk løft fra staten”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere