- Først og fremmest får kvinderne den hjælp og støtte, de skal have, under fødslen, ved at jordemødre og andet personale udfører deres kerneopgave til ug. Det kan man ikke andet end være utroligt glad for. Og så er det ekstra godt, at de pårørende inddrages så fint, for pårørende spiller en vigtig rolle både før, under og efter fødslen, siger Ulla Astman.

Amning og komplicerede fødsler kræver mere forberedelse

Undersøgelsen viser dog også, at kvinderne savner forberedelse. 39 procent mener, at de bliver forberedt for lidt på komplicerede fødselsforløb, mens blot 1 procent mener, at de bliver forberedt for meget. Samtidig svarer 38 procent, at de er ’dårligt’ eller ’virkelig dårligt’ forberedt på at kunne håndtere amning.

- Det billede har vi desværre set før, så hospitalerne skal fortsat have fokus på de konkrete udfordringer med amning og ernæring. Det kan hænge sammen med den travlhed, som en del svangreafdelinger oplever, men jeg vil opfordre hospitalsledelserne til at bruge undersøgelsen til at forbedre sig, siger Ulla Astman og tilføjer:

- Heldigvis kan vi se, at hospitalerne har brugt sidste års undersøgelse til at sætte en række initiativer i gang. Flere steder er der nu informationstilbud om amning og tilbud om samtaler med en ammespecialist, og personalet bliver bedre uddannet i at vejlede de nybagte mødre om amning. Resultaterne er ikke nået med i denne undersøgelse, men jeg forventer helt klart, at vi til næste år kan se, at indsatserne bærer frugt. Undersøgelserne er jo et værktøj til forbedringer, ikke en laurbærkrans for fine resultater.

Gode resultater på det somatiske område

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for somatikken viser også fine resultater. 9 ud af 10 vurderer ”i høj grad” og ”i meget høj grad”, at personalet er venligt og imødekommende. Samtidig er kommunikationen mellem sundhedspersonalet og borgeren også god. Henholdsvis 8 og 9 ud af 10 patienter svarer, at den mundtlige information ”i meget høj grad” og ”i høj grad” er forståelig, og at de ”i meget høj grad” og ”i høj grad” får svar på de spørgsmål, de stiller.

Undersøgelsen viser dog også, at patientinddragelsen kan bliver bedre. Mellem 10 og 27 procent af patienterne svarer, at personalet ”slet ikke” eller ”i ringe grad” giver dem mulighed for at deltage i beslutninger om behandling og pleje.

- Generelt er patienterne tilfredse med det sundhedsvæsen, de møder, og fagligheden hos vores sundhedspersonale er meget høj, så patienterne får den rette hjælp. Patientinddragelsen skal blive bedre, og mange steder i landet arbejder hospitalerne konkret med at inddrage patienterne bedre i beslutningerne. De gode løsninger skal vi have bredt ud, siger Ulla Astman.

Behov for bedre inddragelse

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2016 har blandt andet haft fokus på kontinuitet i patientforløbene. Her svarer omkring hver femte patient, at de ”slet ikke” eller ”i ringe grad” har én eller flere blandt personalet som er særligt tilknyttet deres behandlingsforløb.

- Det er ikke godt nok, og det arbejder vi hårdt på at gøre bedre. Sammen med regeringen har vi indgået aftale om patientansvarlige læger på hospitalerne de kommende år, i første omgang til kræftpatienter. Med patientansvarlige læger sikrer vi, at en navngiven læge bærer det overordnede ansvar og overblik for en patientens behandlingsforløb. Det er med til at skabe tryghed og sammenhæng for den enkelte patient, siger Ulla Astman.