Mindre regneark – mere værdi

DEBAT: Vi har brug for en ny kurs både for sundhedsvæsenet som helhed og for vores hospitaler og sygehuse. Vi har brug for en justeret retning, fordi vi hverken kan eller vil presse tempoet yderligere op på hospitalerne. Og vi har brug for nye vinde, fordi vi skal skabe bedre sundhed hos befolkningen for de ressourcer, der er til rådighed, mener Danske Regioners formandskab.

Debatindlæg af Bent Hansen og Jens Stenbæk, hhv. formand og næstformand i Danske Regioner, bragt i Dagens Medicin d. 31. marts 2017.

Det danske sundhedsvæsen er på mange måder at sammenligne med en supertanker. Det er stort, stabilt og uundværligt, og det kan sørge for fornødenheder til utrolig mange mennesker. Noget andet karakteristisk ved supertankeren er, at den tager tid at vende. Et maskineri på den størrelse og med så mange elementer skal have albuerum for at kunne sætte ny kurs. Det samme er tilfældet med det danske sundhedsvæsen.

Vi har brug for en ny kurs både for sundhedsvæsnet som helhed og for vores hospitaler og sygehuse. Det har vi, fordi vi fremover skal tage hånd om endnu flere patienter og endnu flere patienter med kroniske og komplekse sygdomme. Vi har brug for en justeret retning, fordi vi hverken kan eller vil presse tempoet yderligere op på hospitalerne. Og vi har brug for nye vinde, fordi vi skal skabe bedre sundhed hos befolkningen for de ressourcer, der er til rådighed.

Den palet af behov er ikke opfyldt med et snuptag. Derfor ønsker vi med denne kronik at give vores syn på, 1) hvad der bør ske med styringen af hospitalerne, og 2) hvorfor staten er nødt til at ændre syn på styringen af regionerne.

Fokus på sammenhæng for patienterne

Vi har i en årrække effektiviseret og leveret høj produktivitet på hospitalerne. Vi har specialiseret og omlagt behandling. Kvaliteten er steget, patienterne kommer hurtigere i behandling. Det er en succes. Men vi ikke kan fortsætte ad den vej, når vi ser på udfordringerne.

Der er brug for handling, så hver enkelt patient får bedre effekt af behandlingen, og det klares altså ikke ved, at hospitalspersonalet løber hurtigere, eller ved, at patienter gennemgår mange operationer eller ambulatoriebesøg. Med den nuværende styring er det ikke "produktivt" at samle behandlingen for en kronikerpatient, så han skal møde til konsultation en gang frem for tre. Og det er ikke "produktivt", at hospitalet bruger tid på at klæde den praktiserende læge på til at tage hånd om en hjertepatient eller at ringe til sygeplejersken i kommunen, som skal overtage en udskrevet ældre patient.

Det er ellers tiltag, som skaber den nødvendige sammenhæng for patienterne. Det er jo det, vi skal arbejde benhårdt på at få til at lykkes. Når kontrol og behandling samles og koordineres bedre på tværs af hospitalsafdelinger og mellem hospital, praktiserende læger og kommuner, styrer vi supertankeren på ret kurs. Den røde tråd skal sys bedre ind i behandlingsforløbene, og derfor har vi brug for nye styringsformer.

Værdibaseret styring

Ledestjernen for hospitalernes styring skal være, hvad der kommer ud af behandlingen. Altså den konkrete effekt for hver enkelt patient. Et skarpere fokus på effekten falder ind under den samlende betegnelse værdibaseret styring. Det er en tendens, som vinder udbredelse internationalt. Når vi taler om værdibaseret styring i dansk kontekst, vil vi gerne én gang for alle udrydde misforståelserne: Der er ikke tale om én færdig model eller én særlig afregningsform, der afløser alt, hvad vi gør i dag.

Alle fem regioner arbejder med at udvikle værdibaseret styring i en dansk udgave. Det gennemgående princip er, at hospitalerne holder skarpt fokus på de resultater, patienten oplever, og fremelsker effektive arbejdsmetoder. Det indebærer, at vi skruer ned for spotlightet på proces- og aktivitetsmål. Vi vil udvikle redskaber, så klinikere, ledere og politikere kan følge med i, hvordan det går med effekten for patienterne - for selvfølgelig skal effekten kunne måles.

Og lad os slå endnu en ting fast: Vi har ingen ambitioner om flere registreringer. I stedet skal nogle af de data, vi bruger i dag, erstattes af data, der fortæller mere om behandlingens effekt. Det betyder, at patientens egen oplevelse af behandlingen skal bruges mere systematisk af sundhedspersonalet.

Værdibaseret styring bliver ofte - fejlagtigt - tolket som en direkte afløser for det, der kaldes DRG. DRG er en metode til at opgøre udgifterne for forskellige behandlinger og er et godt redskab til at zoome ind på, hvad det koster at gennemføre en operation. Den information er vigtig, når der skal fordeles medarbejdere og penge mellem hospitaler og afdelinger. Men vi skal ikke gøre produktion af DRG-point til et mål i sig selv. Og vi skal holde op med at straffe de afdelinger, der prioriterer patientens bedste højere end to procent ekstra ‘produktion’ på hospitalet.

Hvad vil vi så sætte i stedet?

Selvom staten ikke stiller krav om mere aktivitet på hospitalerne for de samme penge, vil regionerne fortsat blive målt på patientrettigheder og kvalitetsmål. Til gengæld vil det være op til regionerne at anvende styrings- og afregningsmetoder, som er tilpasset de enkelte sygehusafdelinger. Måske skal en akutmodtagelse have et rammebudget og styringsmål for ventetid og kvalitet, mens en ortopædkirurgisk afdeling skal måles på den effekt, som patienterne oplever af behandlingen - foruden ventetid og klinisk kvalitet. I nogle tilfælde kan det give mening at koble økonomiske incitamenter på styringen - i andre tilfælde ikke. Det vil vi i den kommende tid afprøve i pilotprojekter med værdibaseret styring og afregning.

Så hvad skal vi være særligt opmærksomme på? Vi skal især undgå at skrue tiden 10 år tilbage til lange ventelister. Det er det, nogen frygter vil ske med en ny styringsmodel. I regionerne har vi absolut ingen interesse i at bremse effektiviteten. Tværtimod. I vores styring af hospitalerne er det fuldstændig centralt at leve op til patientrettighederne om hurtig udredning og behandling. Patienterne kan vide sig sikre på, at vi vil agere, hvis det trækker op til ventelister.

Regeringen skal med om bord

Skal det lykkes, skal regeringen med om bord. I løbet af forsommeren skal vi forhandle regionernes økonomi for 2018 med regeringen. Her vil vi fremsætte krav om at afskaffe produktivitetskravet, og vi vil arbejde for at afskaffe aktivitetspuljen. Den styring, som lige nu er lagt ned over regionerne fra staten, forhindrer os i at lægge kursen om til patienternes bedste. Kravet om to procent højere produktivitet år efter år presser hospitalerne til at levere flere ydelser og personalet til at løbe stærkere. Og kravet har flere blinde vinkler: For hospitalsafdelingerne er der ingen gulerod i at forebygge, at patienterne bliver mere syge eller i at samle ekspertise på tværs af specialer.

I regionerne er vi gået i gang med at ændre systemet på trods af forhindringerne. Hospitalernes finansiering bør ikke afhænge af et firkantet Excel-rationale om aktivitet - det bør regeringen også kunne se. På den baggrund skal ledelsen på det enkelte hospital med sindsro kunne løfte blikket fra regnearket og løsrive sig fra mantraet om mere, mere, mere aktivitet. Hospitalernes kerneopgave er at tage hånd om patienterne og om de resultater, der skabes for netop patienterne. Lad os styre hospitalerne, så de får bedre mulighed for at løse lige præcis den opgave.

KONTAKT

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk
Bent Hansen (2)
KONTAKT

Hvis du vil vide mere

Jens Stenbæk,
Formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, regionsrådsformand
T 20 37 11 98
M 20 37 11 98
E jenst@regionsjaelland.dk
Jens Stenbæk
relaterede nyheder

Læs mere