Valgets betydning for Danske Regioner

Fordelingen af mandater til Danske Regioners 17 mand store bestyrelse tegner sig nu, efter at vælgerne har talt ved regionsvalget d. 21. november 2017. Den nyvalgte bestyrelse træder sammen i forlængelse af generalforsamlingen i marts 2018 og konstituerer sig. Her vælges formand og næstformand.

Mandatfordelingen sker på baggrund af partiernes landsdækkende stemmeandel, og dermed tegner der sig nu et billede af, hvordan Danske Regioners bestyrelse kommer til at se ud de næste fire år som følge af gårsdagens regionsrådsvalg.

Med forbehold for fintælling, ser sammensætningen således ud:

A -Socialdemokraterne: 6

B -Radikale: 1

C -Konservative: 1

F -SF: 1

O -Danske Folkeparti: 2

V -Venstre: 5

Ø -Enhedslisten: 1

De 17 pladser i bestyrelsen for Danske Regioner fordeles på grundlag af hvert partis samlede stemmetal på landsplan. 

 

Partierne vælger på Danske Regioners generalforsamling d. 22. marts 2018, hvem der skal i bestyrelsen svarende til det antal mandater, deres samlede stemmetal berettiger til. De første mandater fra hvert parti tildeles de regionsrådsformænd, som er valgt for det pågældende parti.

Den nyvalgte bestyrelse træder sammen i forlængelse af generalforsamlingen og konstituerer sig. Der vælges her formand og næstformand.

Læs mere:

 

Flere oplysninger på mail: pressekontakt@regioner.dk eller Danske Regioners pressetelefon: Tlf 5151 1818

Relaterede nyheder

Læs mere