Ny aftale styrker samarbejdet mellem regioner og speciallæger og sikrer fortsat høj kvalitet for borgerne

En ny fireårig aftale om speciallægehjælp sikrer, at der også fremover er et borgernært speciallægetilbud af høj kvalitet. Aftalen betyder blandt andet, at speciallæger og sundhedspersonale på hospitaler i højere grad vil kommunikere med hinanden

Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået en ny aftale om speciallægehjælp. Gennem et konstruktivt forhandlingsforløb er parterne nået frem til en aftale, som understøtter regionernes mulighed for at benytte speciallægepraksis i de kommende år. Samtidig giver aftalen regionerne budgetsikkerhed og større indsigt i, hvad der sker i speciallægepraksis.

Aftalen har også fokus på at skabe endnu bedre integration mellem speciallægesektoren og sygehussektoren, bl.a. ved smidig elektronisk kommunikation, så dobbeltundersøgelser undgås.

- Det er en rigtig god aftale, vi har lavet. Speciallægerne har vist stor vilje og engagement og været en realistisk medspiller, der også ønsker at finde fælles løsninger på de udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet. For mig er aftalen et tydeligt bevis for, at speciallægerne medvirker til at levere mere sundhed for pengene og udvikling af sektoren, siger Anders Kühnau, der er RLTN's chefforhandler.

- Jeg er meget glad for, at aftalen giver os speciallæger mulighed for at udbygge vores ambitiøse kvalitetsarbejde med en mere databaseret tilgang og samtidig gør det muligt, at det, der giver værdi for patienterne i endnu højere grad kommer i fokus, siger Niels Henrik Nielsen, der er chefforhandler for Foreningen af Praktiserende Speciallæger. 

- Det allervigtigste er, at vi sammen kan levere et godt og trygt tilbud til borgerne. I denne aftale er vi nået frem til et resultat, der både sikrer regionerne budgetsikkerhed og har et stort fokus på, hvad patienterne har behov for, siger Anders Kühnau.

Niels Henrik Nielsen er også tilfreds med aftalen:

- Der er tale om en afbalanceret aftale, der giver et godt afsæt for, at de enkelte regioner kan udbygge deres speciallægetilbud i løbet af de kommende 4 år. 

Aftalen træder i kraft den 1. april 2018 og løber i fire år.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Lars Mørck Jarl, seniorkonsulent
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
T:3529 8193
M:2619 2409
E:lmt@regioner.dk

Marie Tromborg Petterson, presserådgiver
Kommunikation
M:2292 3859
E:mpe@regioner.dk

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Anders Kühnau,
Fmd. for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), regionsrådsformand
T 23 60 27 68
M 23 60 27 68
E kuhnau@rr.rm.dk
Anders Kuhnau.png
Læs mere

Relaterede nyheder

OK18: Aftaler er på plads – nu mangler afstemning

Danske Regioner har nu forhandlet 44 overenskomster på plads med organisationerne på det regionale område. Senest den 6. juni skal organisationerne have stemt om dem. Vi har gjort et grundigt stykke arbejde, så nu regner jeg med, at vi når helt i mål med de gode resultater, siger Anders Kühnau, chefforhandler for Danske Regioner.

Læs mere

OK18: Forlig i regionerne

Aftale på plads for alle ansatte i regionerne. Løft af lønnen og aftale omkring spisepausen. "Vi er lykkedes med en forhandlet løsning, og det er jeg meget glad for på personale og patienters vegne", siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner.

Læs mere

OK18: Gennembrud på regionernes område

Regionerne har netop indgået aftale med LO-forbundene, herunder FOA, 3F, HK Kommunal og Socialpædagogerne samt Dansk Socialrådgiverforening, om overenskomst- og aftalefornyelse. ”Nu har vi taget det første, store skridt, og det glæder jeg mig over på rigtig mange menneskers vegne”, siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Læs mere

OK18: Konflikt er udskudt, og regionerne satser på en løsning

Tidligt onsdag morgen valgte forligsmanden at forlænge muligheden for at finde en løsning i op til to uger. Hun har indkaldt til møde igen allerede fredag. "Vi håber, det er et tegn på en snarlig løsning", siger regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau.

Læs mere