Danskernes højest prioriterede velfærdsområde trænger til et løft

Der er brug for flere penge til sundhedsområdet, især de pressede hospitaler. Psykiatriske patienter har krav på bedre tid med personalet, og forholdene på de medicinske afdelinger skal forbedres for både patienter og medarbejdere. Det kan lade sig gøre i den kommende finanslov, skriver Danske Regioners formandskab.

Debatindlæg af Bent Hansen og Stephanie Lose, formand og næstformand i Danske Regioner, bragt i Altinget den 14. september 2017

Målinger viser det igen og igen: Danskerne placerer sundhed som det vigtigste af velfærdsområderne. Ingen kan være i tvivl om, hvor vigtigt sundhedsvæsenet er for den danske befolkning, og vi bruger det næsten alle sammen. I 2015 var 2,7 millioner danskere i kontakt med et somatisk hospital, og 4,9 millioner var i kontakt med deres praktiserende læge. Det danske sundhedsvæsen tilbyder god og specialiseret hjælp til alle borgere, og sundhedspersonalet yder en stærk indsats med at tilse og behandle flere patienter år efter år.

I regionerne spørger vi hele tiden os selv: Kan vi gøre det lidt bedre? Ja, det kan vi, og det arbejder vi på. I det arbejde er de økonomiske rammer, som Folketinget sætter for sundhedsvæsenet, en hjørnesten. Men en hjørnesten, som hele tiden slibes til og brydes op. Senest da regeringen præsenterede sit finanslovsudspil med et årligt løft på 500 mio. kroner til at forbedre kernevelfærden på sundheds- og ældreområdet.

Prioriter psykiatri og medicinske afdelinger

Det er godt, at regeringen prioriterer sundhed og ældre, og lad os slå fast: Der er brug for flere penge til sundhedsområdet, især de pressede hospitaler. På det seneste er kritikken taget til fra patienter og sundhedspersonale. Personalet kæmper med at finde tid til at yde den rette pleje og behandling, lyder det. Behovet for et løft giver næsten sig selv. Vi bliver flere ældre og flere multisyge, og teknologi og medicin udvikler sig hele tiden. Naturligvis skal vi tilbyde den bedste behandling til alle patientgrupper og tage de nye behandlingsmuligheder i brug, og det hele koster. Derfor mener vi, at regeringens ”velfærdsreserve” skal øremærkes tydeligere til hospitalerne, for her er behovet akut:

  • I psykiatrien er antallet af patienter per medarbejder steget fra 13 i 2010 til 15 i 2016. Det kan ikke fortsætte. Psykiatriske patienter har krav på personale, som har god tid til at tage sig af dem, og personalet har ret til ordentlige arbejdsforhold. Folketinget bør tilgodese psykiatrien i den kommende finanslov.
  • Vi skal skabe bedre forhold på de medicinske afdelinger, hvor mange ældre er indlagt, og hvor mange genindlægges og indlægges akut. Vi skal have mere personale på afdelingerne. Samtidig bør der sikres bedre mulighed for fællesfinansiering og fælles løsninger mellem regioner og kommuner, så vi forebygger genindlæggelser og sikrer en god opfølgende indsats for de ældre, når de udskrives fra hospitalet.
  • Kræftpatienter lever længere og længere med deres sygdom, hvilket er en meget glædelig udvikling, men den livsforlængende behandling er også bekostelig. Omkring 180.000 danskere levede sidste år enten med en kræftsygdom eller gik til efterkontrol for kræft. Det er cirka 60.000 flere end i 2007. Det forstærker presset på hospitalerne, som for nylig desværre nogle steder ikke har levet op til behandlingsgarantierne. Det skal vi sætte ind over for.

Flere penge til patienterne

Flere penge til hospitalerne er flere penge til patienterne. De meget små løft i udgiftsniveauet de senere år har betydet, at udgiften per patient er faldet. På hospitalsafdelingerne betyder det færre læger og sygeplejersker per patient. Det kræver en økonomisk indsprøjtning at vende den udvikling. Læg dertil, at de danske sundhedsudgifters andel af BNP er faldet siden 2009, mens de er steget i for eksempel Norge, Finland og Holland.

Siden 2011 har sundhedsvæsenet årligt fået tilført cirka en procents vækst i budgetterne. Et løft, jovist, men nye behandlinger, nye opgaver, styrkede patientrettigheder og rigtig mange penge bundet til øremærkede formål har ”slugt” væksten. Læg dertil, at alene det demografiske pres på sundhedsvæsenet udgør en procent årligt. Det økonomiske løft af sundhedsvæsnet de seneste år er på ingen måde så stort, som mange gerne vil gøre det til. Derfor bør de penge, som regionerne blev tildelt i økonomiaftalen i foråret (0,5 procents vækst), suppleres betragteligt i den forestående finanslov. Det er penge til patienterne.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E slo@rsyd.dk
Stephanie Lose
Læs mere

Relaterede nyheder

Historisk skifte i styring af hospitaler

Det er lykkedes os at få afskaffet produktivitetskravet, og fra årsskiftet har vi med regeringen aftalt en helt ny måde at styre sundhedsvæsnet på: Nærhedsfinansiering, der skal skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman.

Læs mere

Aftale: Flere penge og ny styring

Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den økonomiaftale, som Danske Regioner netop har indgået med regeringen. Et gedigent løft af sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Et bedre og mere nært sundhedsvæsen kræver høj kvalitet og specialiseret sundhedsekspertise. Det har regionerne, og det stiller vi gerne til rådighed, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i forlængelse af statsministerens bebudede sundhedsreform efter sommerferien. Regionerne er i fuld gang med at omstille sundhedsvæsenet på borgernes præmisser.

Læs mere

Flere med blodpropper i hjernen får dyr behandling

Flere patienter end tidligere antaget har gavn af specialiseret behandling, hvis de får en blodprop i hjernen. Hjælpen kan redde liv, og patienter kan undgå alvorlige følger. ”Behandlingen er god, men dyr, og det er én af grundene til, at vi nu efterlyser et væsentligt økonomisk løft fra staten”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere