Gå til indhold

OK18: Konflikt er udskudt, og regionerne satser på en løsning

Tidligt onsdag morgen valgte forligsmanden at forlænge muligheden for at finde en løsning i op til to uger. Hun har indkaldt til møde igen allerede fredag. "Vi håber, det er et tegn på en snarlig løsning", siger regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau.

- En udskydelse er tegn på, at forligsmanden vurderer, at der er mulighed for et forlig. Det er tilfredsstillende, for vi håber og tror på en løsning. Afstanden mellem parterne er ikke stor nok til, at retfærdiggøre en omfattende konflikt, siger regionernes forhandlingsleder, Anders Kühnau.

- Vores mål er at forhindre en konflikt, fordi den er ulykkelig for patienterne, tilføjer Anders Kühnau efter 19 timers forhandlinger mellem de offentlige arbejdsgivere og ansatte i regioner, kommuner og stat.

Han understreger, at regionerne hele tiden er mødt op med nye forslag.

- Vi håber på en løsning, så aftaler mellem hospitaler og patienter opretholdes, og vi bevarer kontinuitet i behandlingen. En eventuel konflikt senere kan desværre give en pukkel af ventende pateinter med mindre alvorlige lidelser. Men hvis ikke det lykkes at finde en løsning, har vi forhandlet nødberedskaber på plads, så ingen akut syge patienter berøres, lyder det fra Anders Kühnau.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Overenskomster for det regionale arbejdsmarked er stemt hjem

Afstemningen om OK24 er afsluttet for 150.000 regionalt ansatte, og resultatet er et klart ja. Dermed træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024. Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), glæder sig over opbakningen til de indgåede aftaler.

Læs mere

Danske Regioner: Bedre lægedækning for de mest syge danskere er muligt med ny patientfordeling i almen praksis

Det skal være mere attraktivt at være praktiserende læge i de områder, hvor behovet hos borgerne er størst.  Det er det ofte i områderne længst væk fra de største byer, og derfor skal læger her have færre patienter for at sikre bedre forebyggelse og behandling af fx kroniske sygdomme. Omvendt bør læger med de mest raske patienter have et højere patientantal. Det mener Danske Regioner, der snart forhandler ny overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation. 

Læs mere

Diabetikere og andre med fodproblemer får glæde af ny overenskomst for fodterapeuter

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fodterapeuter har indgået en ny overenskomst for de kommende tre år. Den kommer bl.a. diabetikere til gode med en fast bevilling til efteruddannelse i diabetes til fodterapeuter og flere projekter, der skal øge tilgængeligheden og sammenhængen i det nære sundhedsvæsen.

Læs mere

Ny overenskomst mellem regionerne og FOA er i hus

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og FOA har indgået nye toårige overenskomster for bl.a. social- og sundhedsassistenter og ambulancepersonale. Aftalen rummer foruden midlerne fra OK-24 en udmøntning af trepartsaftalen, der samlet betyder højere vagttillæg og særydelser.

Læs mere