"Meget tyder nu på, at vi på mange områder fortsat kan give patienterne behandling og undtage store dele af de varslede områder fra konflikt. Det er en god udvikling for os alle – og særligt for de patienter, der ser ud til ikke at blive berørt af en eventuel konflikt," siger Anders Kühnau, der er chefforhandler for Danske Regioner og formand for RLTN.
Den oprindelige lockout blev varslet, da hele sygehuse blev lammet på grund af strejkevarslerne. Men de nødberedskaber, som nu er forhandlet på plads ændrer på billedet.
Nødberedskaberne betyder nemlig, at en del afdelinger alligevel kan fungere på trods af strejkevarslinger, og derfor er der ingen grund til at lockoute. Det er begrundelsen for mere end halvdelen af undtagelserne.
Desuden handler en del af undtagelserne om, at sikre personale, der udfører livsvigtige funktioner eller er i specialiserede funktioner, blandt andet udredning eller behandling af kræft, kan udføre deres arbejde. Det gælder i ca. 28 procent af undtagelserne.
For det tredje er der for lidt mindre end en femtedel af tilfældene tale om, at der ikke kan stilles et nødberedskab på afdelingen. Det dækker over, at der på afdelingen er ledige stillinger, sygeplejersker, der ikke er medlem af den fagforening, der har indgået overenskomst og lignende.