Vi kan og skal hjælpe børn med psykiske lidelser bedre

Børn og unge skal have et nyt psykiatrisk behandlingstilbud, for mange børn får ikke den ret hjælp eller går ubehandlede rundt. Derfor skal vi sætte tidligere ind og arbejde tæt sammen på tværs af regioner og kommuner, skriver sundhedspolitisk direktør Erik Jylling i debatindlæg.

Debatindlæg fra Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, bragt i Kommunal Sundhed den 12. april 2018

35.000 børn og unge var sidste år i psykiatrisk behandling. Det svarer rundt regnet til 1600 hele folkeskoleklasser. Tallet er enormt, og flere og flere børn diagnosticeres med en psykisk lidelse. Læg dertil, at børn og unge går ubehandlede rundt, fordi vi ikke har de rette tilbud til dem. Den situation er helt uholdbar – ikke mindst for børnene, som har en langt hårdere hverdag, end de burde.

Fra næsten alle aktører i sundhedsvæsenet hører vi, at psykiatrien skal opprioriteres, og i regionerne er vi helt enige. Men de fine tilkendegivelser skal følges op af konkret handling. Derfor har Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri netop foreslået at etablere et behandlingstilbud, som spotter de udsatte børn tidligere og sørger for, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

Børnene gribes ikke i tide

Der mangler en behandlingsform til de tusindvis af børn og unge, som har det dårligt mentalt, men som ikke er tjent med at blive indlagt i psykiatrien. Som det er nu, bliver børnene ikke grebet af kommunernes tilbud, fx Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), og det er ikke i orden over for børnene.

Det nye behandlingstilbud skal forankres i kommunerne i tæt samarbejde med regionernes psykiatriske afdelinger. Det skal være et eksempel på, at det så højtbesungne (manglende) samarbejde mellem regioner og kommuner godt kan fungere.

Regeringen skal med

Vores ambition er, at det træder i kraft senest ved årsskiftet, og vi skal have Folketinget med. Når regioner og kommuner skal forhandle 2019-økonomien med regeringen senere på foråret, vil vi have udspillet med til forhandlingsbordet. Regeringen signalerer tydeligt, at psykiatrien skal styrkes. Nu kan man sætte handling bag ordene.

Behovet er stort for en bedre indsats til de børn og unge, som kæmper med psykiske problemer. Omkring hver femte patient, der henvises til børn- og ungepsykiatrien, bliver vist videre til et andet tilbud, fordi henvisningen i første omgang ikke er tilstrækkeligt fagligt underbygget, eller fordi patienten sandsynligvis har brug for en anden form for hjælp.

Det nære skal styrkes

Der skal ikke blot fokus på barnet, men også de omgivelser det mistrives i. Lærere og praktiserende læger er ofte de personer, som spotter, når børn og unge ikke trives, men de mangler et professionelt tilbud at henvise til, og derfor henvises for mange til psykiatrien. Vi ved, at samtaleterapi virker rigtig godt mod angst og depression, og det skal være en fast del af det nye tilbud, så børnene får mulighed for at sætte ord på deres problemer og få hjælp til dem.

Arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er stadig i gang. Vi er på ingen måde i mål, og børn- og ungepsykiatrien er et meget håndgribeligt sted at styrke samarbejdet mellem regioner og kommuner. Det er ikke en kamp om opgaver mellem kommuner og regioner – det her er et målrettet forsøg på at hjælpe børn og unge med mentale problemer bedre. Vi skal sørge for et behandlingstilbud til børn og unge, så de kan få et tryggere liv.

LÆS MERE:

Mental sundhed - et nyt behandlingstilbud til børn og unge (pdf)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Erik Jylling,
Sundhedspolitisk direktør
T 3529 8202
M 5128 3945
E ejy@regioner.dk
erik jylling juni17.png
Relaterede nyheder

Læs mere