Åbent Hospital på Sygehuset i Aabenraa 2023
Kom til åbent hus på Sygehuset i Aabenraa d. 3. september kl 10-13, når hospitalet denne dag åbner dørene til bamsesygehuset.
Sygehuset i Aabenraa åbner denne dag dørene til bamsesygehuset. For når vi bliver rigtig syge eller brækker noget, så skal vi på sygehuset. Det samme gælder bamserne denne dag.
Søndag den 3. september kan du få kigget på din bamse, få en diagnose og hvis din bamse skal opereres, så kan den blive det. Når du går herfra, kan du tage din raske bamse med hjem igen. Der vil være røntgen, blodprøvetagning, narkose og operation. Der vil også være lidt lækkert til dig, men du venter på, at bamse bliver rask igen.
Der vil være live børnemusik leveret af Mikkel & Signe fra Ribe. Hospitalsklovnene vil tage dig på klovneløb.
Tid: 10.00 – 13.00
Sted: Kresten Philipsens Vej 15f (Kør efter indgang F), 6200 Aabenraa