Anvendelse af data til økonomistyring på hospitaler

Viljen til at overholde budgetter er dybt indarbejdet i kulturen i regionerne, lyder det i ny stor rapport fra Health Innovation Institute. "Vi holder budgetterne i en tid med mere og mere pres på sundhedsvæsenet", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Landets hospitaler og psykiatriske afdelinger tilser og behandler hvert år flere millioner borgere og varetager en enorm mængde komplekse opgaver. Alligevel hører det til de absolutte sjældenheder, at et hospital overskrider budgettet, og i 2017 overholdt de fem regioner også budgetterne.

En ny rapport fra rådgivnings- og vidensvirksomheden Health Innovation Institute bekræfter nu, at regioner og hospitaler dygtige til det, der kaldes "datadrevet økonomistyring". Det betyder, at hospitalerne anvender store mængder af data til at forudsige udsving i antallet af patienter, hvordan økonomien vil udvikle sig, og ikke mindst hvilke tiltag hospitalerne skal iværksætte, hvis dataene tyder på tendenser til ubalance.

Regioner tilpasser sig

- Der er en grundforståelse på alle hospitaler blandt både administratorer og klinikere om, at budgetter skal overholdes, og samtidigt at økonomi hænger sammen med aktivitet, lyder det blandt andet i rapportens konklusion, der fortsætter:

- Regioner og hospitaler formår løbende at tilpasse organisationen og aktiviteten til de skiftende mål. Samtidigt viser analysen, at viljen til at anerkende og overholde styringsmål er dybt indarbejdet i kulturen, og at anvendelsen af data som støtteværktøj er anerkendt.

Regioner leverer i en presset tid

Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, er tilfreds med rapportens konklusioner.

- Jeg er glad for, at vi nu har sort på hvidt, hvad vi i regionerne godt ved: At medarbejderne på vores hospitaler og i psykiatrien gør et kæmpe arbejde for at holde styr på økonomien. Det gør de i en situation, hvor stadigt flere patienter, flere med komplekse sygdomme, flere ældre, dyr medicin og nye behandlingsmuligheder konstant sætter sundhedssystemet under pres, siger hun.

Stephanie Lose hæfter sig også ved, at analysen konkluderer, at "alle regioner har et skarpt fokus på udrednings- og behandlingsgarantier, kræftpakker mv.", og at der "er sket en tydelig bevægelse fra et fokus på aktivitet og produktivitet til et fokus på effektivitet og resultater af behandlingsindsatserne."

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen, Danske Regioner og de 5 regioner, og sammen med rapporten udsendes et inspirationskatalog med gode eksempler på, hvordan de enkelte hospitaler har løst styringsopgaverne.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Personalefotos_MFE.jpg
Relaterede Nyheder

Hvis du vil vide mere

Efter konference om ulighed i sundhed: Her er fem bud på løsninger

Der var fokus på løsninger på Danske Regioners nye konference Sundhed for alle, hvor ulighed i sundhed var det store tema. "Nu skal vi i gang med arbejdet", siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Vores sundhedsvæsen skal ’multitaske’

Der er i høj grad brug for, at der bliver taget et større skridt i retningen mod bedre forebyggelse af multisygdomme. Derfor er en folkesundhedslov en god idé. Den sikrer, at forebyggelse bliver koordineret på tværs af alle politikker og velfærdsområder. Det skriver formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om multisygdom, Poul-Erik Svendsen, i et debatindlæg.

Læs mere

Nye budgetaftaler: Medarbejderne skal kunne følge med

I budgetaftalerne for 2020 prioriterer regionerne flere midler til, at medarbejderne i sundhedsvæsenet fortsat kan levere god og tryg behandling, selvom antallet af patienter og medicinudgifterne stiger. Også almen praksis, psykiatrien og klimaet har stort fokus. "Med de nye aftaler tager vi endnu et skridt mod, at danskerne også fremover har et godt og trygt sundhedsvæsen", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

Ny status: Et godt sundhedsvæsen er blevet endnu bedre

Sundhedsvæsenet er siden sidste år blevet bedre på 16 ud af 35 målepunkter, viser en ny status fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL. Blandt andet når det gælder overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser og hjertedødelighed. Fremover skal der i højere grad også måles på ulighed i sundhedsvæsenet.

Læs mere