TEMA: Filmstafet fra regionerne - Fokus på det gode arbejdsmiljø

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet arbejder i fællesskab for at styrke det psykiske arbejdsmiljø i regionerne. Filmstafetten viser eksempler på, hvordan der arbejdes med arbejdsmiljø i hver af de fem regioner. Her på siden kan du se de film, der er produceret i regionerne indtil nu. Siden opdateres løbende, efterhånden som nye film kommer til.

REGION NORDJYLLAND:
Brug af data har givet bedre arbejdsmiljø på bosted

Når man tager hånd om medarbejderen, tager man også hånd om beboerne. Det er læren, efter et nordjysk bosted for psykisk syge er begyndt systematisk at indberette voldsomme episoder og bruge data fra indberetningerne til at forbedre arbejdsmiljøet.

Læs mere: Q&A om arbejdsmiljør med Janni Blankensteiner, arbejdsmiljørepræsentant på Solsiden, og Jonna Hansen, afdelingsleder, Teglhaven (pdf)

Region Hovedstaden:
Prisvindende mentorprogram har bragt arbejdsglæden tilbage

Manglende fokus på trivsel og arbejdsvilkår gjorde, at fødeafdelingen på Hvidovre Hospital havde svært ved at rekruttere nye jordemødre. Men udviklingen og implementeringen af et helt nyt mentorprogram har vendt skuden i en sådan grad, at afdelingen har modtaget årets arbejdsmiljøpris.

Læs mere: Mentorprogram har bragt arbejdsglæden tilbage hos jordemødre i Region Hovedstaden (pdf)

Region Midtjylland: 
Psykologisk sikkerhed

På Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland skal man turde at lave fejl, tvivle og sige sin mening. Derfor har man taget metoden psykologisk sikkerhed i brug. En metode som giver folk mulighed for at være sig selv uden frygt for negative konsekvenser. Effekten er til at få øje på for både ansatte og patienter. Patienterne bliver mødt at dygtigere fagfolk, og de ansatte får et bedre arbejdsmiljø.

Læs mere: Metoden psykologisk sikkerhed gavner både patienter og ansatte i Region Midtjylland (pdf)

Region Sjælland

I Region Sjælland har man vist, at det er muligt at forebygge arbejdsulykker med vold i Psykiatrien ved at arbejde systematisk med Safewards i alle afdelinger. Antallet af voldelige episoder og fikseringer er nu nedbragt markant. Modellen har også positiv indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere: Med hjælp fra Safewards har Region Sjælland nedbragt antallet af voldelige episoder i Psykiatrien (pdf)

Region Syddanmark

To påbud fik Region Syddanmark til at arbejde målrettet med at gøre arbejdsmiljøet bedre på Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Det har givet medarbejderne ro, så der både er tid til patienterne og tid til at lære nyansat plejepersonale ordentlig op.

Læs mere: Påbud gav ro på Fælles Akut Modtagelsen i Region Syddanmark (pdf)

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet:
Fokus på det gode arbejdsmiljø

Hos Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet sættes fokus på det fælles tilbud til de regionale arbejdspladser om ekspertrådgivning og inspiration til et bedre psykisk arbejdsmiljø. En række regionale arbejdspladser har allerede gjort brug af tilbuddet, og der er mulighed for at flere kan benytte sig af det. 

Alle regionale arbejdspladser kan søge rådgivning og inspiration om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes i tæt relation til løsningen af kerneopgaven primært inden for temaerne: Organisatoriske forandringer, faglige forandringer, vold og trusler samt samarbejde, arbejdspladskultur og mobning. Ekspertrådgivning og inspiration tilbydes både på strategiske og operationelt niveau på de regionale arbejdspladser.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

intet-billede.png
Læs mere:

Værktøjskassen

Relaterede nyheder

Læs mere