Sundhedsteknologi og erhvervssamarbejde
Herunder kan du læse om nogle af Danske Regioners særlige indsatser indenfor sundhedsteknologi og erhvervssamarbejde i 2015
Sundhedsdata er til gavn for behandlingen
I foråret 2015 lancerede Danske Regioner en ny politik ”Sundhedsdata i spil”, som blev fulgt op af en handleplan i december. Omdrejningspunktet er, at sundhedsdata skal bruges til at sikre den bedst mulige behandling.
Sundhedsdata er afgørende for kvalitet og sammenhæng i et patientforløb. Derfor skal det sikres, at data følger patienterne, så der ikke opstår fejl. I fremtiden skal sundhedsdata gøre os endnu klogere på hvilken behandling, der virker og ikke virker. Det kan betyde, at patienterne får en mere målrettet behandling og undgår unødige bivirkninger.
Regionerne har i 2015 øget deres fokus på sikkerhed med en politisk linje for informationssikkerhed. Denne skal blandt andet sikre, at borgeren trygt kan stole på, at regionerne fortsat passer godt på personlige oplysninger, så uvedkommende ikke får adgang til navne, helbredsoplysninger og cpr-numre.
2015 var også året, hvor borgerne fik bedre og hurtigere adgang til deres egne data. Vi har alle nu mulighed for - i løbet af 2-3 døgn – at se vores egne opdaterede journaler. Oven i købet kan pårørende nu - via en fuldmagt - få adgang til de samme oplysninger. Dermed har pårørende mulighed for at hjælpe fx et ældre familiemedlem eller en partner med at forstå, hvad lægen har sagt.
Læs mere:
Skræddersyet medicin på vej
Kræftpatienter har allerede gavn af det, og gigtpatienter er på vej: Blodprøver i biobanken betyder, at fremtiden banker på døren, når det gælder personlig medicin. Ambitionen er, at vi alle får en genetisk analyse, og hurtigt får gavn af netop dén medicin, der virker bedst, hvis vi bliver syge. I stedet for at afprøve virkningsløs medicin og medicin med mange bivirkninger, vil vi kunne få dén slags, der har størst effekt fra sygdommens begyndelse.
Danske Regioner vedtog i 2015 en handlingsplan sammen med universitetshospitalerne og Danske Patienter: Etik og jura skal på plads, og borgerne skal inddrages. Desuden er forskningsmiljøer og virksomheder på feltet netop blevet kortlagt, og analysen viser, at området har -og kan få- et stort erhvervspotentiale herhjemme.
Regeringen satte i sensommeren 2015 fem mio. kr. af på finansloven for 2016 til startskuddet på projektet, som Danske Regioner også vil søge fondsmidler til. Det omfatter først nogle tusinde borgere – dernæst 100.000 og på sigt hele den danske befolkning.
Læs mere:
Indkøb - ny strategi giver besparelse på en mia. frem mod 2020
Jo større indkøb, desto gunstigere priser. Der er penge at spare, når regionerne køber fælles ind. Det gælder lige fra indkøb af sugerør og gummihandsker til øjenoperationer og helikopterberedskaber.
Danske Regioner tog for alvor fat på arbejdet med en ny fælles indkøbsstrategi i 2015. Strategiens mål er, at regionerne i 2020 sparer en mia. kr. på indkøb. Det skal blandt andet ske gennem flere fællesindkøb, hvor flere regioner går sammen om at sende varer og tjenesteydelser i fælles udbud.
I kølvandet på strategien etablerede regionerne i 2015 Regionernes Fælles Indkøb (RFI), der intensiverer samarbejdet mellem regionernes indkøbsafdelinger. Danske Regioner og RFI lancerede i 2015 også www.regionsudbud.dk, hvor private tilbudsgivere kan få et overblik over fællesudbud i regionerne.
Regionerne har længe haft blikket stift rettet mod flere fællesindkøb. Fra 2010 til 2015 er antallet af fællesudbud vokset med 400 procent. Tilsvarende er det beløb regionerne køber fælles ind for næsten tidoblet.
Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser ind for over 38 mia. kr. Det svarer til, at regionerne hver eneste dag året rundt sender 100 mio. kr. videre i samfundet.
Læs mere:
