Corona har kickstartet et bedre samarbejde i sundhedsvæsenet
Da covid-19 gjorde sit indtog på de danske sygehuse, betød det en stor omstilling af mange menneskers arbejdsdag. En af de positive erfaringer er, at det har medført et endnu tættere samarbejde mellem forskellige faggrupper. Det skal vi holde fast i i tiden efter corona.
Af Anders Kühnau, formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner. Bragt i Jyllands-Posten den 19. maj 2021.
Ingen var forberedt på den lavine, som skyllede ind over sundhedsvæsenet, da covid-19 kom til Danmark.
De regionale arbejdspladser blev med ét centrum for en opgave af historiske dimensioner, og tusindvis af medarbejdere skulle på kort tid omstille deres hverdag til at håndtere corona-epidemien, hvad enten det var i form af indkøb, podning, analyser eller behandling af patienter.
Det har ikke altid været let. Men når jeg her op til Danske Regioners generalforsamling ser tilbage på året, der er gået, står én ting lysende klart for mig: Corona-epidemien har vist, hvor utrolig dygtige de regionale medarbejdere er til at omstille sig og klare nye udfordringer. Og de har ikke mindst vist sig i stand til at styrke samarbejde på tværs af faggrupper på et tidspunkt, hvor det var helt afgørende for sundhedsvæsenet.
En bioanalytiker fra Region Nordjylland fortæller for eksempel, hvordan hun som bioanalytiker har arbejdet meget mere sammen med sygeplejersker, læger og studerende end førhen, og at det er gået over al forventning. Hendes oplevelse er, at faggrænser er blevet opløst, når de har været uden betydning, og at de er blevet respekteret, når det har været nødvendigt.
En paramediciner fra Region Syddanmark fortæller, at de nu bruges på en anden måde til at tilse patienter med feber eller åndenød i akutbilerne, og at det er spændende at bruge sine kompetencer på den måde. Samtidig fortæller en rengøringsassistent fra Region Hovedstaden, at hun har kunnet hjælpe andet personale med eksempelvis at sætte mad eller medicin frem til patienterne, når hun alligevel havde værnemidler på. De har begge oplevet, at der er opstået en større respekt for hinandens fagligheder og en lyst til at række ud efter hinanden faggrupperne imellem.
Disse eksempler viser med al tydelighed, at de mange dygtige medarbejdere udgør rygraden i vores sundhedsvæsen. Og selvom erfaringerne er gjort på en trist baggrund, skal vi holde fast i dem på den anden side af pandemien.
Stillingsbetegnelse, uddannelsesniveau og anciennitet betyder mindre, når man står med et fælles mål for øje. I stedet kan vi bringe den enkeltes kompetencer i spil der, hvor det giver mest værdi for patienterne, så vi kan skabe trygge og sammenhængende forløb – på tværs af både afdelings- og sektorskel. Og jeg tror på, at netop sådanne forløb også vil give mere arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder.
Derfor er det vigtigt, at de gode erfaringer ikke går i glemmebogen. Sundhedsvæsenet står over for væsentlige udfordringer fremover, hvor vi bliver flere ældre og multisyge, der dels kræver flere hænder og dels kræver, at vi kan løse opgaven på nye måder. Samtidig er der på nogle områder udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere.
Det kræver, at vi sammen med de faglige organisationer sikrer de bedste rammer for arbejdet. Det er ikke nogen nem opgave, men den flotte indsats omkring Covid-19 har vist, at det er muligt. Et klart formål og klare rammer skaber de bedste betingelser for effektivt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer – og det kommer både medarbejderne og patienterne til gavn.
