Gå til indhold

Om godtsygehus-byggeri.dk

Godtsygehusbyggeri.dk er Danske Regioners hjemmeside om sygehusbyggerier. Her finder du information om sygehus-byggeri i Danmark, aktuelle nyheder og overblik over investeringerne i fremtidens sundhedsvæsen.

Danmark investerer 41,4 milliarder kroner i nyt sygehusbyggeri i disse år igennem Kvalitetsfonden, som blev oprettet i 2007. Dertil kommer de sygehusbyggerier, som regionerne finansierer på egen hånd.

På godtsygehusbyggeri.dk kan du få overblik over nyheder, netværk, nøglepersoner og rammer for de nye sygehusbyggerier, og du kan følge med i, hvordan de enkelte byggerier skrider frem. Hjemmesiden rummer desuden en stor samling af relevant baggrundsviden om regionernes byggestyring, pejlemærker og processer.

Godtsygehusbyggeri.dk skaber et samlet overblik over de nyheder, der handler om netop sygehusbyggeri. Hjemmesiden samler relevante nyheder fra regionerne, de enkelte byggeprojekter og Danske Regioner, men leverer også presseklip om sygehusbyggeri fra nationale og regionale medier.