EU-prioriteter i 2018

I 2018 har Danske Regioner fokus på EU’s flerårige budget, EU-regler for arbejdsforhold, regionernes resultater på sundhedsområdet, klima, energi og cirkulær økonomi.

Danske Regioner bruger sin interessevaretagelse i EU’s beslutningsproces til at påvirke og informere om EU-initiativer, både når EU-tiltag kan understøtte foreningens strategiske indsatsområder, og når indholdet af forslag til EU-lovgivning ikke er hensigtsmæssigt for den regionale opgavevaretagelse.

Danske Regioners bestyrelse fastlægger hvert år de regionale prioriteter i forhold til EU, hvilket sker med udgangspunkt i EU-Kommissionens arbejdsprogram og de regionalpolitiske interesser.

For 2018 ligger Danske Regioners fokus på områderne, som følger herunder:

1. Regional udvikling og EU’s flerårige budget efter 2020

I 2021 træder det kommende flerårige EU-budget i kraft. Danske Regioner arbejder for, at der skal være hensigtsmæssige EU-finansieringsmuligheder for regionerne – også efter 2020.

Regionerne har modtaget ca. 350 millioner kroner årligt fra EU’s strukturfonde, men med nedlæggelsen af de regionale vækstfora skal indsatsen tilpasses. Andre EU-programmer indeholder flere midler, men er til gengæld konkurrenceudsatte. Heldigvis klarer danske forskningsinstitutioner og virksomheder sig godt i konkurrencen om midlerne og tiltrækker i gennemsnit 1,4 mia. kr. årligt fra Horizon 2020 programmet til gavn for dansk forskning og innovation.

Danske Regioner er med i flere fælleseuropæiske holdningspapirer om fremtidens regionalpolitik i EU. Heri argumenteres der blandt andet for, at der også fremover skal være midler til alle regioner i EU. Alle fem regioner har i forsommeren 2018 holdt et debatmøde om fremtidens regionalpolitik, og Danske Regioner arrangerede et afsluttende landsdækkende møde på Christiansborg den 19. juni, 2018.

2. Miljø og klima

Som en del af EU-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi er EU-Kommissionen i gang med en revision af drikkevandsdirektivet. Regionerne har myndighedsopgaver både ift. råstoffer og jordforurening, som påvirker adgangen til rent drikkevand. Derfor har Danske Regioner fokus på EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi. Miljøområdet er i øvrigt det område, som er mest præget af EU-lovgivning.

EU-Kommissionen vil udgive et refleksionspapir vedrørende ”En bæredygtig fremtid for EU”, som omhandler FN’s verdensmål. Det kan bruges til at understøtte aktiviteter i regionerne, der omhandler regionale løsninger på klimatilpasning. 

3. Sundhed

EU-BENCHMARKING AF SUNDHEDSSYSTEMER

EU-Kommissionen offentliggjorde i slutningen af november 2017 landerapporter vedrørende medlemslandenes sundhedssystemer. På de allerfleste parametre klarer det danske sundhedssystem sig godt i sammenligning med andre lande. Det danske sundhedsvæsen får bl.a. ros for sin informationsinfrastruktur og for at være et af de europæiske sundhedssystemer med færrest udækkede sundhedsbehov på tværs af indkomstgrupper.

Udover at pege på styrker og svagheder i det danske sundhedsvæsen, kan EU-Kommissionens systematiske benchmarking af sundhedssystemer også bruges til at identificere lande hvis erfaringer og systemer, vi med fordel kan lære noget af.

OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS GENANVENDELSE AF DATA

Brug og samkøring af data er reguleret af både EU-lovgivning og national særlovgivning. EU spiller en væsentlig rolle i at understøtte bedre genanvendelse af data, herunder at finde konkrete løsninger på at dele relevante sundhedsdata.

EU-kommissionen vil se på offentlige myndigheders brug og ikke mindst genbrug af data. Desuden vil revisionen af direktivet om brug af offentlige myndigheders information åbne op for, at offentlige myndigheders data kan bruges til gavn for både samfund og virksomheder.

Danske Regioner arbejder for en modernisering af lovgivningen om sundhedsdata, der skal skabe bedre rammer om brug af relevante sundhedsdata.

4. Arbejdsmarked

EU-Kommissionen arbejder i 2018 dels med nye initiativer, dels med implementering af tidligere initiativer, som kan få indflydelse på den danske overenskomstmodel og regionerne som arbejdsgivere.

Det handler bl.a. om et nyt direktiv, der fastsætter arbejdsvilkår for arbejdstagere, Work-life balance- direktivet, herunder et forslag til bl.a.  mere øremærket barsel til fædre, initiativer vedrørende social lighed og et europæisk arbejdsmarkedsagentur.

De forskellige EU-initiativer indeholder bestemmelser, som risikerer at komme på kant med den danske aftalemodel. Derfor er det væsentligt, at Danske Regioner er opmærksom på eventuelle udfordringer, der kan opstå mellem EU-lovgivningen og Danske Regioner som arbejdsgiverorganisation og forvalter af den danske aftalemodel.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Asger Andreasen,
Chefrådgiver/Teamleder
T 3529 8367
M 2917 0907
E asa@regioner.dk
asger.png
Kontakt

Hvis du vil vide mere

intet-billede.png
relaterede nyheder

Læs mere