Gå til indhold

Klima, miljø og ressourcer

Regionerne har en betydningsfuld rolle i at fremtidssikre landets råstoffer og ressourcer samtidig med, at der skal værnes om miljøet og sættes ekstra tryk på klimaindsatsen for at bidrage til, at Danmark kan nå sine klimamål.

Regionerne er nøglespillere i en styrket grøn omstilling og har en vigtig rolle med at hjælpe regeringen til at nå i mål med dens klimalov fra 2019 og målsætningen om at sænke Danmarks CO2 udledning med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Derved har regionerne også en afgørende betydning for at muliggøre Danmarks bidrag til at nå Paris-aftalen og realisere målet om klimaneutralitet i EU i 2050. Det indebærer bl.a. revision af energieffektivisering i offentlige bygninger, en opdateret strategi for cirkulær økonomi, grønne offentlige indkøb, grøn mobilitet samt bekæmpelse af forurening i luft, jord og vand, herunder pesticider og mikroplast.

Regionerne er parate til at løfte en del af ansvaret i forbindelse med den grønne omstilling og er allerede med i forreste række i indsatsen. De danske regioner har i mange år investeret i klimavenlige løsninger bl.a. i forbindelse med energirenovering af bygninger, grønne offentlige indkøb og en grønnere offentlig transport.

Kort over Danmark med klimamål

Flere af regionernes nye sygehuse bliver bygget efter bæredygtige principper. Der bliver nemlig stillet ambitiøse krav, der både tilgodeser de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. For at kunne sikre, at byggerierne er bæredygtige bliver den internationale DGNB-certificering anvendt. DGNB (Denmark-Green Building Housing Council) certificeringen har det mest helhedsorienterede bæredygtighedssyn, idet totaløkonomien vægtes ligeså højt som sociale og miljømæssige faktorer.

Nogle eksempler er Nyt Sygehusbyggeri Aalborg (NAU) og Odense Universitets Hospital (OUCH), hvor der bygges efter DGNB-certificering og bæredygtige parametre.

LÆS MERE

Illustrativ tidslinje for opførelse af nye sygehuse og hospitaler fra 2013 til 2025

Overfladevand 

I 2014 overtog regionerne opgaven med at håndtere de potentielle skadevirkninger, som jordforurening kan have på vandmiljø og natur. Dette skal gøres i henhold til EU's Vandrammedirektiv, som fastsætter rammer for beskyttelse af bl.a. vandløb og søer. I dag er 37.800 grunde kortlagt, fordi jorden er forurenet eller kan være det. Af disse kendte forureninger er 1.234 lokaliteter identificeret til at udgøre en risiko for at skade det omkringliggende vandmiljø. Hertil kommer de 7 generationsforureninger, som, regionerne allerede ved, udgør en trussel for vandmiljøet, bl.a. ved Grindsted, hvor der hvert år siver store mængder vinylklorid ud i Grindsted Å.

Generationsforureninger

I 2020 har regionerne udpeget 10 af de store jordforureninger som generationsforureninger, hvilket betegner de mest omfattende og allerdyreste jordforureninger. Generationsforureninger er ekstraordinært store forureninger, hvor mængderne af miljøfarlige stoffer typisk måles i tons, og hvor forureningen er opbygget over generationer, og det vil tage generationer at håndtere dem. Generationsforureningerne er desuden ofte meget komplekse forureninger.

Syv ud af de ti generationsforureninger udgør primært en trussel mod vores overfladevand, det vil sige vores søer, vandløb og havet langs kysterne. Regionerne anslår, at oprensning af generationsforureningerne vil koste ca. 2,7 mia. kr.

Danske Regioner udarbejdet en samlet plan for, hvordan Danmark kommer de ti store forureninger til livs, og hvordan de skal håndteres fremadrettet. De store forureninger giver nemlig utryghed for en mange borgere og ødelægger vores natur.

Kort over de ti generationsforureninger i Danmark

LÆS MERE

Råstoffer 

Regionerne har ansvaret for kortlægning, planlægning og udlægning af de råstoffer, der findes på land. Regionerne udarbejder råstofplaner, der opgør behovet for råstoffer og udlægger arealer, der sikrer forsyningen i minimum 12 år frem. Staten er myndighed når det gælder indvinding til havs.

I Danmark findes der mineralske råstoffer som vi anvender til især bygge- og anlægsmaterialer. De råstoffer der indvindes udgøres primært af sand, grus, sten, kalk, kridt, og ler. Råstofferne understøtter vækst og udvikling i samfundet og regionerne forventer, at efterspørgslen på nye råstoffer vil stige frem mod 2040.

 

Graf over fremskrivning af råstofforbruget på landsplan. Fra 1990 til 2040.

Danmark er både et lille og gennemplanlagt land. Det betyder, at et udlæg af et nyt råstofgraveområde typisk vil overlappe med andre arealinteresser eller ske i nærheden af mindre lokalsamfund. Regionernes forventning er, at det vil blive stadig sværere at udpege nye graveområder på land i fremtiden, da de lettest tilgængelige råstoffer allerede er udnyttet.

Samtidig er mineralske råstoffer en ikke fornybar ressource, hvilket nødvendiggør, at samfundet begynder at udnytte råstofforekomsterne på en mere ressourceeffektiv og bæredygtig måde, så råstofressourcen kan strækkes længst muligt ud i fremtiden.

Derfor er regionerne fortalere for, at der udarbejdes en fælles strategi for råstofforsyning, så ressourcen forvaltes forsvarligt.

Læs mere

Magasin

Miljø og Ressourcer

Bladet ”Miljø og Ressourcer” udgives af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. 

Bladet udkommer på tryk og elektronisk 4 gange om året og indeholder bl.a. aktuelle artikler om administration, ny lovgivning, forskning og nye teknikker inden for jordforurening, grundvand og råstoffer.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af BVI
Miljø og ressourcer

Relaterede nyheder