Gå til indhold

Klimatilpasning

Borgere i hele landet oplever allerede nu problemer med øgede vandmængder på grund af klimaforandringer. De udfordringer kræver langsigtede og tværgående løsninger - lige netop den type handling, regionerne er sat i verden for!

Hvis Danmark skal i mål med en robust klimatilpasning, er der behov for at samle de forskellige aktører og understøtte samarbejde på tværs. I den proces kan regionerne spille en nøglerolle, fordi regionerne kan kombinere et strategisk helhedssyn med et nødvendigt lokalt kendskab.

Regional koordinering kan sikre dels samarbejde om de mest optimale løsninger og dels en samfundsmæssig merværdi ved at få kystsikring, turisme og naturbeskyttelse til at spille sammen. En regional koordinering kan sikre langsigtede bæredygtige løsninger. Et eksempel er de danske vandløb, der går på tværs af kommunegrænser, hvor kommunale tiltag kun påvirker enkelte del-strækninger af vandløbet, her kan regional koordinering tilgodese mange interesser.

Oplæg til fremtidig klimatilpasning i Danmark

Eksperternes anbefalinger

Med afsæt i de fem klimeksperters vurderinger, udenlandske erfaringer og regionernes egne akkumulerede erfaringer har publikationen "Klimasikkert Danmark 2030: Regionernes nye rolle" (pdf) sammenfattet syv anbefalinger om styrkelse af regionernes rolle. De konkluderer, at regionerne kan og bør spille en større rolle inden for følgende konkrete klimaaktiviteter:

1. En tværkommunal strategisk energiplanlægning

Regionerne bør få ansvaret for at udarbejde, drive og evaluere på regionale strategiske energiplaner. De regionale strategiske energiplaner skal sætte en vigtig overordnet, tværsektoriel, vidensbaseret og langsigtet retning for kommunernes indsatser med at fremme omstillingen til vedvarende energi.

2. En koordineret og tværkommunal klimatilpasningsplanlægning

Regionerne bør få ansvaret for at understøtte, koordinere og strømline kommunernes klimatilpasningsplaner - og for at sikre en tværkommunal kompetenceopbygning, vidensformidling og erfaringsudveksling med konkrete klimatilpasningsaktiviteter. De bør få til opgave at sikre, at klimatilpasningsplanerne udarbejdes med et tværkommunalt perspektiv, ligesom regionerne bør stå for løbende opfølgning på klimatilpasningsplanlægningen.

3. En operationalisering af og opfølgning på FN’s verdensmål

Regionerne bør få ansvaret for at udforme hver deres regionale strategier, der klart udlægger sporet til, hvordan Danmark kommer i mål med de 17 Verdensmål, og hvordan regionerne og kommunerne kan gå til den opgave. Regionerne bør dertil få ansvaret for at sikre, at kommunerne arbejder ud fra fælles mål, fælles vidensgrundlag, fælles metoder og værktøjer frem mod 2030 - og for løbende at følge op på indsatsen.

4. En stærk grøn erhvervsfremme

Regionerne bør få ansvaret for den regionale grønne erhvervsfremme. Regionerne har de seneste år spillet en vigtig rolle i udviklingen af de danske styrkepositioner inden for det grønne erhvervsområde. Regionerne bør qua den viden, de konkrete erfaringer, og det overblik de har oparbejdet, fremadrettet spille en væsentlig strategisk rolle i forhold til at udnytte og fremme Danmarks grønne vækstpotentialer.

5. En robust kystsikring

Regionerne bør få ansvaret for at klimasikre vores kyststrækninger. De bør få ansvaret for at etablere og drive en tværkommunal indsats baseret på et fælles, vidensbaseret og langsigtet strategisk fokus, så vi sikrer en helhedsorienteret og ensartet beskyttelse af de danske kyster.

6. En klog plan for arealanvendelse

Regionerne bør få ansvaret for at sikre, at Danmark gennemfører den omlægning af de danske arealer, som er nødvendig for at levere på de vedtagne nettomål for nedbringelse af CO2-udledningen. Regionerne bør stå for den overordnede arealplanlægning for at sikre den rette sammentænkning af by og land og for at udnytte de positive synergier, som ligger i en tværregional og tværkommunal tilgang til arealanvendelsen.

7. En accelereret omstilling til cirkulær økonomi

Regionerne bør få en central rolle i forhold til at sikre en bedre udnyttelse, genanvendelse og værdiskabelse af vores materiale- og ressourcestrømme. De bør få ansvaret for at skabe sammenhæng, koordinere lokale tiltag og sørge for løbende videns- og erfaringsudveksling. De bør dertil få ansvaret for at løfte indsatsen op på et nødvendigt tværkommunalt, tværregionalt, nationalt og internationalt niveau.

Regional klimaindsats

Alle fem regioner spiller i dag på forskellig vis og niveauer en vigtig rolle i den danske klimaindsats. Det gælder især de områder, hvor regionerne har større ansvarsposter: infrastruktur, råstoffer og ikke mindst sundhed.

Eksempler

Regionale indsatser

Gudenåen er med sine 146 km Danmarks længste å. Gudenåen strømmer gennem syv kommuner og gennem middelstore danske byer som Tørring, Silkeborg, Ry, Bjerringbro og Randers. Arealanvendelsen omkring åen er primært landbrug, men arealerne indeholder desuden natur, herunder Natura 2000 arealer, samt bymæssig bebyggelse.

Region Midtjylland arbejder i regi af klimatilpasningsprojektet "Coast2Coast Climate Challenge" med klimatilpasning af Gudenåen i tæt samarbejde med de berørte kommuner og vandselskaber. Målet er et grundlag for at lave de rigtige tiltag, de rigtige steder. Det kan for eksempel være billigere at tilbageholde vand på oplandsarealer i en kommune, fremfor at lave afhjælpende konstruktioner i en bymæssig bebyggelse i en anden kommune.

Coast to Coast Climate Challenge skal frem mod 2022 sikre, at Region Midtjylland bliver "en klimarobust region".

Region Hovedstaden har påtaget sig en betydningsfuld rolle med at understøtte stærke aktører, etablere netværk og skabe vidensoverblik.

Regionen har bl.a. sammen med HOFOR, Københavns Kommune og en række andre partnere etableret et Living Lab for klimatilpasning, kaldet Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen (CALL Copenhagen).

Målet er, at CALL skal fungere som udstillingsvindue for klimatilpasningsløsninger og derigennem samle kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, borgere og vidensinstitutioner om at øge investeringer i og eksport af innovative og helhedsorienterede systemløsninger inden for klimatilpasning. 

Tilbage i 2010 indgik Region Nordjylland en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Danmarks første KlimaRegion og forpligtede sig hermed til at nedbringe regionens CO2-udledning med 2 % hvert år indtil 2025.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af CAN
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Camilla Rosenhagen
Klimatilpasning

Relaterede nyheder

Lad os lægge en sammenhængende plan for Danmarks arealer

Klimakrisen og naturkrisen kalder på mere og bedre planlægning. For hvis vi vil have mere fri natur, sikre kysterne mod oversvømmelser og reducere CO2-forbruget, bliver vi nødt til at træffe nogle aktive valg i prioriteringen af Danmarks arealer.

Læs mere

46 kommuner har meldt sig: Nu skal de lave lokale klimahandlingsplaner efter internationale standarder

Fra Ballerup og Viborg til Odense og Hjørring. Nu er der sat navne på de 46 nye kommuner, der sætter turbo på den lokale klimaindsats. Gennem projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’ skal de alle udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalen. Parterne bag – Realdania, KL og regionerne – kalder interessen for overvældende.

Læs mere

Danske Regioner og Cyklistforbundet: Tænk cyklen ind i den grønne mobilitetsplan

Danskerne er kendt for at være en cykelglad nation. Alligevel viser de nyeste tal, at andelen af rejser på cykel er faldet med 20 procent siden 2014. En kommende grøn mobilitetsplan bør derfor indeholde en klar målsætning for cykelområdet: Antallet af cyklede kilometer skal stige med 20 procent frem mod 2030.

Læs mere

Knappe råstoffer skal bruges mere bæredygtigt

Overalt i landet er der brug for grus, sand og sten til at bygge nyt. Men ressourcerne er i fare for at slippe op, og derfor er vi Danske Regioner netop kommet med seks nye forslag til, hvordan vores råstofindvinding kan blive mere bæredygtig fremover.

Læs mere