OPP – Offentlige-Private Partnerskaber

Regionerne ser offentlige-private-partnerskaber (OPP) som en mulighed for at opnå en bedre totaløkonomi og hermed en bedre driftsøkonomi på lang sigt. Vi ønsker at fremme og udbrede OPP hvor der er en god businesscase for både regionen og de private parter.

Regionerne er i dag involveret i 14 OPP-projekter fordelt over hele landet, og vi udbygger hele tiden vores kompetencer på området og deler vores erfaringer på tværs af regionerne. Vi ønsker bedre vilkår for OPP gennem mere fleksible muligheder for deponeringsfritagelse og mere fleksible finansieringsformer, der også åbner op for offentlig finansiering af OPP-projekter. Samtidig kan OPP også være et middel til at opnå mere innovative løsninger til gavn for patienten.

OPP som finansieringsform

Regionerne ser OPP som en måde at finansiere anlægsudgifter på, og derfor relevant at overveje, når der er begrænsede midler til anlæg. Anlægsinvesteringer i bygninger, apparatur og energitilpasninger er afgørende for, at regionerne kan fortsætte med effektiviseringer og produktivitetsforbedringer.

OPP er en type offentlig-privat samarbejde, der er kendetegnet ved, at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også i kontrakten. Der er som regel tale om kontrakter, der strækker sig over mange år, typisk 15-25 år.

I et OPP varetager den private virksomhed anlægsarbejdet og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af et offentligt anlæg. Der kan enten være tale om nyanlæg, hvor der etableres et helt nyt anlæg, eller renovering, hvor OPP-projektet tager afsæt i en eksisterende bygning, der skal sættes i stand. OPP kan også benyttes som en langvarig kontrakt, der dækker indkøb, løbende nyanskaffelser og vedligeholdelse af eksempelvis medicoteknisk udstyr.

Fordele og ulemper ved OPP

De største fordele ved OPP-modellen er, at regionerne tidligere kan ibrugtage nye bygninger og faciliteter, da anlægsrammen er udfyldt. OPP er også kendetegnet ved, at der hverken er forsinkelser eller budgetoverskridelser. Samt at der er større fokus på totaløkonomi i byggeriet og dermed en høj standard for vedligeholdelse. Regionerne kan endvidere drage fordel af den private ekspertise i forhold til bygningsdrift og serviceleverancer.

De største ulemper er, at bygninger og faciliteter fastlåses i en lang kontraktperiode, så det reducerer fleksibiliteten. Herudover er der høje udgifter til finansiering, risici og transaktioner. Endelig er der relativt få leverandører og hermed et relativt begrænset marked for OPP-løsninger i Danmark.

Eksempler på regionale OPP-projekter

  • Fjernvarmeanlæg ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Køle- og nødstrømsanlæg ved Glostrup Hospital
  • Slagelse Sygehus, fase II
  • Udvidet stråleterapi på Næstved Sygehus
  • Ny psykiatrisk afdeling ved Vejle Sygehus
  • Parkeringsanlæg ved Regionshospital Randers
  • Parkeringsanlæg ved Regionshospitalet Silkeborg
  • Parkeringsanlæg ved Regionshospitalet Horsens
  • Hospicepladser ved Gudenå Hospice
  • Nyt parkeringsanlæg ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus
  • Nyt psykiatrisk Center ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus
  • Psykiatrisk afdeling på Nyt Odense Universitetshospital
  • Renseanlæg på Nyt Aalborg Universitetshospital
  • Centralkøkken på Det Nye Universitetshospital i Aarhus
relaterede nyheder

Læs mere

Det samlede sundhedsvæsen skal løftes, hvis det skal kunne følge med

Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne en behandling i verdensklasse. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, skriver Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Højere aktivitet på hospitalerne understreger behov for markant løft

Nye tal viser stor stigning i antal kontakter på sygehusene og få ekstra ansatte. Fra 2009 til 2018 er der sket en stigning i antallet af kontakter på offentlige sygehuse på 39 procent. Der skal flere penge til, hvis ikke ny medicin og nye behandlinger skal sluge det hele.

Læs mere

Kloge valg skal præge patientbehandlingen

Danske Regioner har besluttet at støtte et initiativ fra de Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter, der vil rydde op i paletten af opgaver i sundhedsvæsenet. Målet er at reducere antallet af procedurer, tests og behandlinger, der ikke længere giver mening. ”Vi vil skåne patienter for overflødig behandling og lette en del af trykket på sundhedsvæsenet”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Sundhedsvæsenet skal løftes med 2 mia. kr. alene i regionerne for at kunne følge med

Sundhedsvæsenet presses af nye avancerede behandlinger, dyr medicin og flere ældre og mennesker med kronisk sygdom. I 2020 vil der være så mange flere ældre, at alene den post vil løbe op på 1 milliard kroner.

Læs mere