Efter- og videreuddannelse

Udbuddet af voksen- og efteruddannelser skal matche virksomhedernes efterspørgsel. Regionerne arbejder for at opkvalificere arbejdsstyrken og ledige, så virksomhederne i højere grad får adgang til de kvalifikationer, de har behov for, for at skabe vækst

Det er vigtigt med et efteruddannelsessystem, der er fleksibelt, og som løbende kan tilpasse sig behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet i Danmark står over for store omvæltninger i de kommende år. Den teknologiske udvikling med eksempelvis øget automatisering, robotteknologier og brug af droner vil ændre arbejdsmarkedets kompetencekrav.

Opkvalificeringen af den eksisterende arbejdsstyrke gennem voksen- og efteruddannelser er derfor en vigtig prioritet.

Voksen- og efteruddannelserne trænger til et serviceeftersyn

Danske Regioner ønsker at give voksen- og efteruddannelsessystemet et eftersyn, der munder ud i et system, der bygger på følgende tre principper: 

1. Et efterspørgselsorienteret og fleksibelt system
Systemet skal tage udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel samt have den nødvendige fleksibilitet i forhold til at imødekomme virksomhedernes konkrete behov for opkvalificering

2. Et overskueligt system med én indgang
Virksomhederne skal opleve, at systemet er overskueligt, og der skal etableres én indgang til voksen- og efteruddannelse på alle niveauer

3. En sammenhængende indsats
Systemet skal være mere sammenhængende - og i højere grad gå på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmeindsatserne.

Dermed foreslår regionerne et paradigmeskifte, så voksen- og efteruddannelsessystemet bliver mere efterspørgselsorienteret, og i højere grad bliver set som redskab til øget vækst og understøttelse af erhvervsudviklingen gennem tilvejebringelse af de rette kompetencer på rette tid og sted.

Styrket fokus på social inklusion

Ledigheden i dag er rekordlav. Samtidig er op mod en halv million danskere i den arbejdsdygtige alder ikke klar til at tage et fuldtidsarbejde.

Det er en vigtig prioritet for regionerne at bidrage til, at flere danskere bliver klar til at tage et job eller begynde på en uddannelse. Frem mod 2020 forvalter regionerne ca. 300 millioner fra EU’s Socialfond, som er målrettet prioriteten ’social inklusion’.

Pengene skal bl.a. gå til social inklusion via uddannelse samt indslusning i ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen har især betydning for personer med særlige udfordringer, eksempelvis mennesker med handicap, flygtninge eller personer med sociale problemer.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Maya Ryevad Lauritsen
TEMA

Fremtidssikrede ungdomsuddannelser

Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.

 

relaterede nyheder

Læs mere

Undervisnings-ministerens halve løsning hjælper ikke de mindre gymnasier

Med sin beslutning om at se bort fra dele af regionernes indstillinger om kapacitetslofter på en række større gymnasier skaber undervisningsministeren usikkerhed om de mindre gymnasiers fremtid.

Læs mere

Færre ansøgere kan true udkantsgymnasierne

Antallet af unge, der søger ind på det almene gymnasium, er faldet med næsten 2 procent siden sidste år. Udviklingen afspejler de faldende ungdomsårgange og kan give mange unge længere i skole, hvis det lokale gymnasium lukker. Der er brug for et samlet regionalt ansvar for ungdomsuddannelserne, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Ungdomsuddannelser i sundhedsreformens vold

Vi er helt uenige i regeringens forslag i sundhedsreformen. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, sammen med formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, og formand for Balance Danmark, Kim Ruberg.

Læs mere

Unge skal have en fælles start på ungdomsuddannelserne

Tusindvis af unge risikerer at få længere til en ungdomsuddannelse, og samtidig ved for mange unge for lidt om erhvervsuddannelserne. Derfor foreslår Danske Regioner i nyt udspil, at alle unge fremover skal starte deres ungdomsuddannelse på samme fælles grundforløb. ”Det vil give de unge muligheden for at stifte bekendtskab med hele paletten af ungdomsuddannelser i et fælles miljø”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere