Regionerne har ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser for at sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelsesmuligheder i de fem regioner. Det er en afgørende forudsætning for et Danmark i udvikling, hvor det er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed.
Adgang til lokale uddannelsesudbud er centralt, når unge skal vælge uddannelsesretning. Derfor skal der være et bredt geografisk udbud af uddannelser, så de unge har mulighed for at vælge den uddannelse, der er passende for den enkelte I dag udbydes det almene gymnasium (stx) i 101 byer, mens udbuddet af handelsskoler (hhx), tekniske gymnasium (htx) og erhvervsuddannelser er noget mindre. Eksempelvis viser en opgørelse fra Danske Regioner, at grundforløb på de tekniske erhvervsuddannelser kun udbydes i 51 byer.
For at sikre et varieret udbud for alle unge i Danmark har regionerne ansvaret for at koordinere og udvikle uddannelsesudbuddet i deres region. Her arbejder regionsrådene for at sikre, at der er et tilstrækkeligt geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser i den enkelte region, hvilket sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Formelt har regionerne til opgave at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser med hensyn til geografisk placering. De kan indstille om placering af udbud til Undervisningsministeren, og de skal tilsvarende inddrages i forbindelse med eventuel lukning af et udbud.
Frem mod 2030 vil der være 20.000 færre unge på grund af den demografiske udvikling. Det kan have store konsekvenser for gymnasierne. Danske Regioner (2022) har analyseret, at elevgrundlaget i 2030 er truet på gymnasieudbud i 29 byer, hvis de unges søgemønstre fortsætter som hidtil. Det betyder også, at 15 pct. af de lokale gymnasieafdelinger risikerer at blive udfordret på deres elevgrundlag i 2030. Udfordringerne er dog meget forskellige i de enkelte dele af landet. Derfor skal løsninger kunne tilpasses til de konkrete regionale og lokale udfordringer for at kunne sikre en bred elevsammensætning og for at undgå uddannelsesørkener.
Læs mere:
Kilde: Danske Regioner, 2022.
I 2025 vil der mangle op mod 67.000 faglærte ifølge prognoser fra Center for Regional og Turismeforskning. Det drejer sig om uddannede inden for forskellige fagområder som jern og metal, bygge og anlæg samt handel og kontor. Der er dog store regionale forskelle på, hvilken type faglærte virksomhederne vil komme til at mangle.
En stor generation af ældre faglærte forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Hertil vælger færre unge at starte på en erhvervsuddannelse. Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse, er faldet fra 32 pct. til 20 pct. i perioden 2001-2021. Det er derfor afgørende, at erhvervsuddannelser gøres mere attraktive.
Regionerne arbejder for at styrke indsatsen for flere faglærte både før, under og efter selve uddannelsesforløbet. Det inkluderer flere lokale udbud af erhvervsuddannelserne, styrket rekruttering, fastholdelsesindsatser samt indsatser for styrket kontakt til erhvervslivet, blandt andet i form af praktikpladser.
For gymnasiale uddannelser og for erhvervsuddannelsernes grundforløb stiger frafaldet med afstanden til institutionen. Højere rejseomkostninger øger risikoen for frafald og tilsvarende reduceres søgningen til uddannelserne ved bl.a. et større antal skift og højere rejseomkostninger. Det viser en analyse af institutionsudviklingen (Implement Consulting Group og Damvad Analytics, 2020), hvilket bekræfter lignende analyser fra Danske Regioner.
Derfor er det afgørende, at uddannelserne er tæt på eleverne. Regionerne arbejder på at finde løsninger, som gør det muligt at forbedre den geografiske uddannelsesdækning med fokus på også at sikre gode kollektive transportmuligheder.
Læs mere:
Regionerne indstiller, om nogle gymnasier skal have et midlertidigt klasseloft på antallet af klasser et gymnasium må udbyde. Et klasseloft kan fx besluttes for at sikre at unge fra forstadskommuner i højere grad vælger deres lokale gymnasium og ikke søger mod gymnasier i større byer. Det skal sikre, at der fortsat er et gymnasialt udbud i de mindre byer.
Desuden sikrer regionerne en effektiv elevfordeling på de almene gymnasier og HF, så flest mulige elever får deres ønske opfyldt. Det sker gennem de regionale fordelingsudvalg, hvor regionen og rektorerne sidder sammen. De gældende fordelingsregler betyder, at hvis et gymnasium har flere ansøgere, end der er plads til, går pladserne til de elever, der bor tættest på (målt gennem afstand via vejnettet mellem ansøgers bopæl og uddannelsesstedet). Supplerende er der en regel, der sikrer, at elever ikke har mere end 60 minutters transporttid til gymnasiet
Fra 2023 kommer der nye regler for elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser, hvor regionernes forsat vil have ansvaret for at koordinere elevfordelingen. Læs mere om den politiske aftale på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside (uvm.dk)
Gennem de regionale uddannelsespuljer investerer regionsrådene cirka 60 millioner kroner årligt i indsatser målrettet ungdomsuddannelsesinstitutionerne i regionen. Hertil kan regionerne understøtte en bred uddannelsesdækning enten via tilskud til fusioner og campusdannelse.
Region Syddanmark støtter projektet, hvor en række partnere gennem "DM i Skills" til at styrke unges interesse for erhvervsuddannelserne
Læs mere: Projekter der fremmer kompetencer på arbejdsmarkedet (regionsyddanmark.dk)
Region Midtjylland støtter projektet som har til formål at bevidstgøre de unge om karrieremuligheder inden for klimaområdet.
Læs mere: Klimastudent (projektbanken-rm.dk)
Region Nordjylland støtter projektet, der er et regionalt samarbejde udviklet for at mindske frafaldet på SOSU Nord og SOSU STV.
Læs mere: Uddannelsespuljen 2021 (rn.dk)
Region Hovedstaden har støttet projektet, som stiller karrierelæringsaktiviteter om erhvervsuddannelserne til rådighed for udskolingselever, FGU-elever, jobcenter/KUI-unge og Studievalgsunge.
Læs mere: Copenhagen Skills (copenhagenskills.dk)
Region Sjælland støtter projektet "Regionens Unge videre i Studie og Karriere" (RUSK). Målgruppen er unge der efter studentereksamen forbliver uden for beskæftigelse eller i ufaglærte jobs.
Forældreindsatsen Ditbarnsfremtid blev finansieret af de fem regioner og har indebåret et samarbejde med en række aktører inden for uddannelses- og vejledningsområdet.
Gennem tre år har indsatsen produceret samtalehæfter, podcasts, film og portrætter af rollemodeller mm. for at inspirere til gode og reflekterede samtaler om uddannelse. Indsatsen er målrettet forældre, fordi forældre spiller en vigtig rolle, når de unge skal træffe uddannelsesvalg. Der er sket rigtig meget med ungdomsuddannelserne de sidste 20 år, og mange er fx ikke klar over, at man både kan læse videre med EUD og EUX.
Læs mere: Ditbarnsfremtid (rm.dk)
Nyborg Gymnasium modtog i december 2015 et udviklingstilskud fra Region Syddanmark på 3,4 mio. kr. til projektet ”Campus bygger bro” (2016-2018), hvor Tietgens daværende Nyborg-afdeling blev fusioneret ind i Nyborg Gymnasium sammen med kommunens 10. klasse.
Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.
Borgere i Danmark bør have lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvor man bor. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner til regeringen under årets økonomiforhandlinger. Konkret foreslås en ulighedspulje på 250 millioner, der skal fordeles til de områder der er hårdest ramt.
I regionerne arbejder vi omhyggeligt med at få den kollektive trafik og borgernes mobilitet til at passe sammen. Det skal være muligt at bo og arbejde og uddanne sig i hele landet, også hvis man har bosat sig uden for de store byer, skriver Danske Regioners formand for regional udvikling og EU, Anders G. Christensen, i Altinget.
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.