Videregående uddannelser

Danske Regioner arbejder for stærke regionale uddannelsesmiljøer, der kan bidrage til at løfte det regionale uddannelsesniveau og styrke det regionale erhvervsliv

Når danske virksomheder mangler højtuddannede medarbejdere med specialiserede kompetencer, skal de let og enkelt kunne rekruttere dem. Det kræver et regionalt rekrutteringsgrundlag i virksomhedernes opland.

De videregående uddannelsesinstitutionernes regionale forankring er derfor vigtig. Det indebærer, at uddannelsessystemet i højere grad tilpasses og udformes efter det regionale erhvervslivs behov for arbejdskraft, og at uddannelserne understøtter de erhvervsmæssige styrker, der findes i hver region.

Den regionale kompetenceforsyning

Analyser viser, at uddannelsesinstitutionerne i høj grad forsyner virksomhederne i det regionale opland med uddannet arbejdskraft.

Det bliver tydeligt, når man ser på, hvor dimittender bosætter sig efter endt uddannelse. Tal fra Danmarks Statistik viser for eksempel, at godt tre ud af fire dimittender fra Erhvervsakademier og Professionshøjskoler bosætter sig i uddannelsesinstitutionens regionale dækningsområde. Der er også en tydelig tendens til, at universiteterne først og fremmest forsyner hjemregionen med dimittender.

Det er derfor vigtigt for virksomhederne, at der udbydes relevante uddannelser inden for en rimelig geografisk afstand. Der er behov for stærke regionale uddannelsesmiljøer på de videregående uddannelser, som kan øge rekrutteringen af studerende og sikre de regionale virksomheder den arbejdskraft, de efterspørger.

Danske Regioner arbejder derfor for et tættere regionalt samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Case: Ledige laboranter i hovedstadsområdet medfører mangel på laboranter andre steder i Danmark

Laborantuddannelsen har en ledighed på 19 procent i hovedstadsområdet. Imidlertid er ledigheden for laboranter blot 2 procent i Herning, og i Nordvestsjælland efterspørger virksomhederne tre gange så mange laboranter, som der bliver uddannet.

I dag bestemmes antallet af studiepladser på en uddannelse (også kaldet dimensionering) på baggrund af nationale ledighedstal fra de seneste år. 

Det betyder, at de mange ledige laboranter i København har store konsekvenser for antallet af studiepladser på laborantuddannelsen i Herning, der som konsekvens skal beskæres med 33 procent i 2017. Og i Slagelse, hvor Erhvervsakademi Sjælland oplever en efterspørgsel fra regionens virksomheder på op imod 90 laboranter om året, er det på grund af den høje ledighed i hovedstadsområdet ikke muligt at udvide kapaciteten fra de nuværende 30 studiepladser for at imødekomme det private erhvervslivs behov.

Den nuværende dimensioneringsmodel på de videregående uddannelser har derfor store konsekvenser for de mange virksomheder, som oplever problemer med at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for.

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Maya Ryevad Lauritsen
TEMA

Fremtidssikrede ungdomsuddannelser

Op mod 5.300 flere unge mellem 16 og 19 år risikerer at få mindst halvanden time til og fra deres ungdomsuddannelse i 2030. Det viser en ny fremskrivning fra Danske Regioner. I et nyt udspil kommer Danske Regioner derfor med 6 anbefalinger, som skal sikre et let, ligestillet og lokalt uddannelsesvalg for unge i hele Danmark.

 

relaterede nyheder

Læs mere

Undervisnings-ministerens halve løsning hjælper ikke de mindre gymnasier

Med sin beslutning om at se bort fra dele af regionernes indstillinger om kapacitetslofter på en række større gymnasier skaber undervisningsministeren usikkerhed om de mindre gymnasiers fremtid.

Læs mere

Færre ansøgere kan true udkantsgymnasierne

Antallet af unge, der søger ind på det almene gymnasium, er faldet med næsten 2 procent siden sidste år. Udviklingen afspejler de faldende ungdomsårgange og kan give mange unge længere i skole, hvis det lokale gymnasium lukker. Der er brug for et samlet regionalt ansvar for ungdomsuddannelserne, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere

Ungdomsuddannelser i sundhedsreformens vold

Vi er helt uenige i regeringens forslag i sundhedsreformen. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, sammen med formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, og formand for Balance Danmark, Kim Ruberg.

Læs mere

Unge skal have en fælles start på ungdomsuddannelserne

Tusindvis af unge risikerer at få længere til en ungdomsuddannelse, og samtidig ved for mange unge for lidt om erhvervsuddannelserne. Derfor foreslår Danske Regioner i nyt udspil, at alle unge fremover skal starte deres ungdomsuddannelse på samme fælles grundforløb. ”Det vil give de unge muligheden for at stifte bekendtskab med hele paletten af ungdomsuddannelser i et fælles miljø”, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Læs mere