Lad os afdække hele det specialiserede socialområde på tværs af regioner, kommuner og private. Målet bør være at undersøge, hvordan vi hjælper nogle af samfundets mest sårbare borgere til at få det bedst mulige liv, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, og formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.
Debatmøde om fremtidens sundhedsvæsen
8. november 2018, Axelborgsalen, København. Sundhedsvæsenets reelle udfordringer skal løses med konkrete indsatser. Det var budskabet, da 400 politikere og repræsentanter fra patient- og medarbejderorganisationer mødtes til debatmøde om fremtidens sundhedsvæsen.
Debatmøde om fremtidens sundhedsvæsen var arrangeret af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter og KL.
Med arrangementet har de seks organisationer ønsket at bidrage til den nødvendige debat om, hvor vores fælles sundhedsvæsen skal bevæge sig hen. Formålet med debatmødet er, at alle sundhedsvæsenets aktører bliver hørt, så en sundhedsreform kommer til at imødekomme de behov som patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle møder.
Video
DEL 1 : Hvordan vurderer patienter, pårørende og medarbejdere sundhedsvæsenets almene tilstand?
Patienter, pårørende og medarbejderrepræsentanter giver deres bud på, hvor politikerne bør rette deres fokus, hvis sundhedsvæsenet skal kunne imødekomme patienternes forventninger om sammenhæng, nærhed og høj kvalitet.
DEL 2: Sundhedsvæsenet set udefra – hvor er sundhedsvæsenets udfordringer?
Eksperter og fagfolk lægger op til debat om, hvilke udfordringer sundhedsvæsenet står overfor blandt andet med flere kronikere og ældre, hvad vi kan lære af udlandet og hvad der skal til for at imødekomme fremtidens udfordringer.
DEL 3: De politiske visioner for sundhedsvæsenet – hvor skal vi hen?
Centrale sundhedspolitikere fra både Christiansborg, regioner og kommuner vil debattere deres sundhedspolitiske visioner. Hvordan indretter vi bedst fremtidens sundhedsvæsen, så vi sikrer borgerne sammenhæng, kvalitet og nærhed? Hvordan styrkes samarbejdet om pleje og behandling i borgernes eget hjem? Hvordan sikrer vi en sundere befolkning?