Gå til indhold

Demografi er årsag til store udgifter for regionerne

Andelen af 80+-årige stiger, og det er én af årsagerne til, at sundhedsvæsenet får større udgifter.

Hovedresultater

  • Den demografiske udvikling har betydet, at der i 2010’erne har været en høj vækst i antallet af 65-79-årige. I 2020’erne vil det betyde en vækst i antallet af 80+-årige på gennemsnitligt 17.000 om året frem mod 2030 og flere end 20.000 ekstra årligt i anden halvdel af 2020’erne, hvor væksten topper.

  • Det vil udfordre regionernes økonomi, idet ældre mennesker har højere sundhedsudgifter end yngre. Et menneske i 80-års-alderen har således gennemsnitsudgifter på knap 35.000 kroner mod under 10.000 kroner om året for mennesker i 40’erne.

  • Den samlede demografiske udvikling betyder flere patienter på sygehusene. I 2020’erne vil der hvert år komme knap 20.000 ekstra unikke patienter i somatikken. Det betyder, at hospitalerne i 2030 skal håndtere 175.000 ekstra patienter i forhold til i 2020.

  • Væksten i antallet af patienter på sygehusene vil formentlig blive højere end det, idet stigende forventninger og nye behandlingsmuligheder også betyder flere patienter på sygehusene.

  • Fra 2009 til 2020 har der været en vækst på knap 220.000 unikke patienter i somatikken. Godt 170.000 af disse kan forklares med henvisning til den demografiske udvikling. Hertil kommer en vækst på knap 50.000 patienter (svarende til 25 procent ekstra), som kan forklares med stigende forventninger hos patienterne og nye behandlingsmuligheder. På grund af COVID-19-epidemien er denne vækst formentlig undervurderet, hvad angår 2020.

 

Antallet af ældre stiger i de kommende år

Der bliver flere ældre i disse år, og udviklingen har været i gang længe. Udviklingen vil toppe i anden halvdel af 2020’erne, hvor der vil komme over 20.000 flere 80+-årige om året.

Gennemsnitligt vil der komme 17.000 flere 80+-årige om året i hele perioden frem mod 2030. Den konkrete demografiske udvikling fra 2007 til 2035 ses i figur 1 og 2, der viser udviklingen i antallet af 65-79-årige og 80+-årige. Det fremgår, at antallet af ældre allerede er steget meget i de sidste ti år, men at stigningen vil fortsætte, og at det i de kommende år særligt er de 80+-årige, der vil blive flere af. Gennemsnitligt vil der komme 17.000 flere af dem om året frem mod 2030, og væksten vil toppe i anden halvdel af 2020’erne med over 20.000 flere årligt.

 

Figur 1. Udvikling i antal 65-79-årige (2007-35)

 

Figur 2. Udvikling i antal 80+-årige (2007-35)

De ældre trækker flest ressourcer på sygehusene

Det, at der kommer flere ældre i de kommende år, vil udfordre regionernes økonomi. Det skyldes, at de ældre borgere trækker flest ressourcer på sygehusene. Figur 3 herunder viser, at en borger i 80-års-alderen har udgifter på sygehusene målt i den såkaldte DRG-værdi på næsten 35.000 kroner årligt. Dette står i modsætning til gennemsnitsudgifter på under 10.000 kroner årligt for mennesker i 40’erne.

 

Figur 3. Gennemsnitlig DRG-værdi pr. borger (2020)

I 2030 vil der være 175.000 flere patienter, fordi vi bliver ældre

Den demografiske udvikling betyder, at der alt andet lige vil komme markant flere patienter på sygehusene i de kommende år. Figur 4 viser den kumulerede vækst i antal unikke patienter frem mod 2030. Hvert af de kommende år vil der alene som følge af den demografiske udvikling komme knap 20.000 ekstra unikke patienter i forhold til året før. Det betyder, at sundhedsvæsenet alene grundet den demografiske udvikling i 2030 skal håndtere 175.000 ekstra unikke patienter i somatikken årligt end i dag. De ekstra patienter vil høre til de mere omkostningstunge patienter på sygehusene, fordi de er ældre.

 

Figur 4. Estimeret vækst i antal unikke patienter i somatikken (2021-30)

Flere behandles, fordi vi har bedre behandlingsmuligheder

Ift. i 2009 behandler landets somatiske sygehuse i dag 220.000 ekstra unikke 65+-årige patienter. Det svarer til en årlig vækst på tre procent. En del af denne stigning skyldes, at danskerne er blevet ældre og derfor har større behandlingsbehov. Men det er ikke hele forklaringen. Nye behandlingsmuligheder og stigende forventninger betyder også, at flere behandles på landets sygehuse.

I figur 5 ses det, at den demografiske udvikling kan forklare en vækst på godt 170.000. Men derudover kom der altså næsten 50.000 ekstra unikke patienter, hvilket svarer til en øget vækst på cirka 25 procent i perioden. Hvis det ikke havde været for COVID-19-epidemien havde dette tal formodentlig været endnu højere.

 

Figur 5. Væksten i antal unikke patienter i somatikken på 65+ år (2009-20) opdelt i demografisk vækst og øvrig vækst.

 

Note: Væksten er opdelt i den demografiske komponent og en øvrig komponent ved at beregne det unikke antal patienter på hvert alderstrin i 2009 og derefter fremskrive det samlede antal unikke patienter på basis af Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det samlede antal mennesker på 65+ år. Pga. overgang til LPR3 indgår tal for 2019 ikke. Der er i stedet beregnet et gennemsnit af årene 2018 og 2020. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Billede af Torsten Ellermann Eriksen
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Jesper Eriksen,
Chefrådgiver/Teamleder
T
M 2870 9707
E jre@regioner.dk
Billede af Jesper Eriksen