Bus, cykel og tog er for nedadgående, og antallet af biler på de danske veje er i kraftig stigning. Det er konklusionen af en ny pendlingsanalyse foretaget af Danske Regioner.
- Det er ikke en god løsning blot at udvide motorvejsnettet. En udvidelse kan give en kortvarig forbedring, men ikke løse trængselsproblemerne på den lange bane. Her er løsningen snarere kollektiv trafik, siger trafikforsker Per Homann Jespersen.
Flere biler, færre passagerer. 60 procent af danskerne bruger i dag bilen til at komme til og fra arbejde, og samtidig er der siden 2013 sket et markant fald i andelen af borgere, der bruger den kollektive trafik.
- Når danskerne får flere penge mellem hænderne, sker der ofte en stigning i bilismen, som den vi ser i 2013. Overordnet vælger folk det transportmiddel, der får hverdagen til at fungere bedst – og her er det økonomi og tid, der spiller den største rolle for valget af transportmiddel, siger Per Homann Jespersen, der er trafikforsker på Roskilde Universitet.
Stigningen i bilpendlingen betyder samtidig, at der er øget trængsel særligt i Hovedstadsområdet, men også ind mod andre større byer som Århus.
- Vi skal huske, at trængsel er et udtryk for, at det går godt med landets økonomi. Det ændrer dog ikke på, trængsel også er en måde at regulere trafikmængderne på – forstået på den måde, at folk flytter sig fra bil til kollektiv trafik, når den kollektive trafik viser sig at være mest praktisk, siger Per Homann Jespersen.
Dermed er løsningen på trængslen ikke nødvendigvis at skabe plads til flere biler på vejene.
- Det er ikke en god løsning blot at udvide motorvejsnettet. Når vi kigger på fx Motorring 3, er trængslen lige så stor i dag som før udvidelsen, så en udvidelse kan give en kortvarig forbedring, men ikke løse trængselsproblemerne på den lange bane. Her er løsningen snarere kollektiv trafik, siger Per Homann Jespersen.
Læs mere:
Dansk Industri ser med bekymring på den stigende trængsel omkring særligt de store byer.
- Vores afsæt er at sikre de danske arbejdspladser den nødvendige arbejdskraft, og her spiller transport en stor rolle.
- Vi ønsker derfor, at regeringen kigger på en samlet plan, der sikrer, at væksten understøttes af de rigtig transportløsninger i hele landet.
I nogle dele af landet giver det mest mening at øge fokus på kollektiv trafik, da det ikke er realistisk at udbygge motorvejsnettet tilstrækkeligt til at løse udfordringen med trængsel i fx Hovedstadsområdet.
I andre dele af landet kan der være behov for andre løsninger for at sikre den nødvendige mobilitet og dermed sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Det afgørende er, at vi begynder at se landet som et hele og fokuserer på de løsninger, der har størst effekt, siger Michael Svane, direktør i DI Transport.
Også Danske Regioner bakker op om et større fokus på transport som et led i at løse de regionale udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Ny opgørelse viser, at mere end 80 procent af lokalbanernes skinner nærmer sig sidste salgsdato. Nogle steder må man endda pille sæder ud af togene, da skinnerne er så gamle, at der ellers ikke kan køres med den fornødne fart. – Det er helt afgørende, at regeringen vil være med til at investere i den kollektive trafik, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.
Den danske regering bør fremover følge sine norske kollegers eksempel og lave en langsigtet national transportplan, der udarbejdes i tæt dialog med de regionale politikere, skriver Ulla Astman.
For at sikre en pålidelig og effektiv kollektiv trafik er regionerne klar til mere ansvar for Danmarks regionaltog. Der, hvor vi allerede har overtaget ansvaret, taler resultaterne for sig selv, skriver Danske Regioners næstformand Ulla Astman i et debatindlæg.
Den nye sundhedsreform vil flytte transportområdet fra regionerne til kommunerne og staten. Men det vil medføre et opdelt Danmark, hvor yderkommunernes borgere bliver efterladt ved stoppestedet uden regionalbusser, skriver Stephanie Lose.