Gå til indhold

Sygehuse øger igen produktiviteten, men mindre end foregående år

Fra 2014-2015 steg produktiviteten på landets sygehuse med knap to procent. Der leveres fortsat mere sundhed for pengene, men væksten er lavere end årene forinden. Det viser en ny opgørelse over sygehusenes produktivitet.

Siden 2003 har landets sygehuse i gennemsnit øget produktiviteten med 2,4 procent mere fra år til år. Det vil blandt andet sige, at flere patienter er blevet tilset og behandlet, og alene sidste år var knap tre millioner danskere i kontakt med sygehusene.

Fra 2014 til 2015 havde sygehusene samlet set en produktivitetsvækst på 1,8 procent, hvilket er lavere end gennemsnittet siden 2003 samt 2013 og 2014, hvor væksten lå på henholdsvis 3,1 og 3,2 procent.

Det fremgår af den årlige "Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren 2014-2015", som Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet har offentliggjort.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby er glad for, at sygehusene er blevet mere effektive, og at vi får mere sundhed for pengene til gavn for patienterne:

- Sundhedspersonalet rundt om på landets sygehuse gør hver dag en kæmpe indsats, og det er i høj grad deres fortjeneste, at vi får mere sundhed for de mange penge, vi hvert år investerer i sundhedsvæsnet. Deres store flid og indførelsen af bedre behandlingsformer, ny medicin og teknologi betyder, at patienterne kan få en god behandling af høj kvalitet og får gavn af de fremskridt, der heldigvis løbende sker på sundhedsområdet, siger Ellen Trane Nørby.

I Danske Regioner er man også tilfreds med, at sygehusene har oplevet en produktivitetsstigning på 1,8 procent, men Bent Hansen, formand for Danske Regioner, giver samtidig udtryk for, og at sygehusene skal måles på andet end antallet af behandlede patienter.

- Vi leverer stadig mere sundhed for pengene på sygehusene, og det står vi i regionerne gerne på mål for. Personalet yder en jætteindsats med at udrede, behandle og pleje flere og flere patienter med stadigt bedre resultater. Og det er netop resultaterne, vi skal styre skarpere efter, frem for at løbe blindt efter aktivitetstal og presse vores sundhedspersonale endnu mere, siger han.

Større fokus på hvad der giver værdi for patienterne

Sidste år lancerede Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner otte nye kvalitetsmål for indsatsen i det danske sundhedsvæsen, og i øjeblikket er regeringen og regionerne i gang med en større indsats om såkaldt værdibaseret styring. En styrings- og afregningsform, som har mere fokus på, hvad patienterne får ud af behandlingen, og mindre på antal behandlinger og undersøgelser:

- Vi er ved at ændre sygehusvæsenet, hvor vi bevæger os væk fra en til tider rendyrket aktivitetstankegang til et større fokus på rette behandling i rette tid. Med nye udrednings- og behandlingsrettigheder kan patienterne stadig vide sig sikre på en hurtig og effektivt indsats fra sygehusene, men hurtighed er ikke alt. Den effekt og værdi, patienten oplever af behandlingen, skal i højere grad være ledestjerne i arbejdet, siger Bent Hansen.

Ellen Trane Nørby er også indstillet på at øge fokus på kvalitet, og hvad der giver værdi for patienterne, men hun gør samtidig opmærksom på, at der også fremover vil være fokus på sygehusenes produktivitet:

- Vi skal i højere grad styre sygehusvæsnet efter, hvad der giver værdi for patienterne. Og derfor har vi blandt andet sat nye nationale mål på sundhedsområdet og sammen med regionerne igangsat en række forsøg med nye styringsmodeller. Men vi skal fortsat have fokus på sygehusenes aktivitet, for aktivitetsstyringen har været med til at forkorte ventelisterne til gavn for patienterne, siger sundhedsministeren.

LÆS MERE: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (fra sum.dk)

kontakt

Hvis du vil vide mere

Andreas Brenneche, seniorkonsulent
Center for styring, økonomi og sammenhæng
M:4022 3184
E:abr@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M:2115 2910
E:jbg@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

Debat: Praktiserende læger skal tage større ansvar i sundhedsvæsenet

De praktiserende læger har en enestående mulighed for at have en finger på pulsen i forhold til vores alles helbred.
Praktiserende læger har traditionelt spillet en afgørende rolle som fundament i vores sundhedsvæsen. Og den rolle bliver ikke mindre aktuel i fremtiden – hverken for den enkelte eller det samlede sundhedsvæsen.

Læs mere

Nyt udspil fra Danske Regioner: Sundhedsuddannelserne skal tættere på hverdagen

Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.

Læs mere

Sundhedsvæsenet skal omstilles til morgendagens udfordringer

Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.

Læs mere

Ny aftale skal sikre mere sammenhæng for patienterne og kortere ventetid til psykologhjælp

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop forhandlet en ny aftale, der sikrer bedre sammenhæng for patienter med behov for psykologhjælp, kortere ventetid, samt bedre geografisk dækning i psykologordningen.

Læs mere