Danskerne vil gerne have undersøgt deres DNA for at undgå sygdom og få bedre behandling, viser ny meningsmåling.
- Vi satser nu for alvor på, at langt flere danskere kan få gavn af personlig medicin, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.
Baggrunden er, at Folketinget netop har bevilget 100 mio. kr. til en strategi, der skal være med til at udvikle mere personlig medicin.
83 procent af de adspurgte svarer i en måling fra Epinion, at de gerne vil have tilbud om en genetisk undersøgelse for at få den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge.
1.005 borgere har svaret på spørgsmål om deres syn på genetik, forskning og sygdomsbehandling. 45 procent af dem ønsker at vide alt om deres sygdomsrisiko – uanset om der findes behandling eller ej, mens hver tredje kun vil have svar, hvis der findes forebyggelses- eller behandlingsmulighed.
Borgerne efterspørger også i høj grad mere viden om personlig medicin. Gentests bruges allerede i dag til bl.a. kræftpatienter. Men der er mange borgere, der ikke mener, at de ved nok om, præcist hvordan flere DNA-analyser i fremtiden kan bruges til at udvikle mere målrettet behandling. Hver tredje siger, at de nærmest ikke ved noget om emnet. Kun 3 procent mener, at deres viden er stor.
Bent Hansen peger på, at inddragelsen af borgerne nu bygger videre på de erfaringer, som Danske Regioner har, efter at der tidligere på året blev afholdt borgerpanel-møder i Vejle og Købehavn.
- Mere og bedre brug af gentests i forskning og behandling, kan blive en milepæl for danskernes sundhed, men vi skal også lytte til dén tvivl, der kan opstå, når data om ens genetik bliver kortlagt. Borgerne skal kunne træffe beslutninger ud fra et oplyst grundlag, siger Bent Hansen.
Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk
Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.
En ny analyse af psykologordningen viser stigende ventetider og et stigende antal konsultationer, til trods for at færre patienter behandles.
I sin tale på Regionernes Politiske Topmøde siger Danske Regioners formand Anders Kühnau, at der i nær fremtid venter velfærdssamfundet store udfordringer, som gør det nødvendigt at genskabe balancen i vores fælles samfundskontrakt.
Samfundskontrakten er ude af balance, når det handler om at give svækkede ældre den rette hjælp. Området, der er fordelt på service og sundhedslov, skal gentænkes. Regionerne er parate til et større ansvar for at styrke ældres sundhed.