Bedre hjælp på vej til unge med spiseforstyrrelse

Det kan være dødelig alvor, når børn eller unge sulter sig eller lider af bulimi. Hjælpen skal derfor være mere fintmasket, og tre regioner vil nu med forskellige samarbejdspartnere yde bedre hjælp.

Regionerne i Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark vil nu - i samarbejde med Danske Regioner - iværksætte projekter for børn og unge med spiseforstyrrelser. Projekterne udspringer af ”Plan for Borgernes Sundhedsvæsen” hvor en række partnere som fx. Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade er gået sammen om at bedre indsatsen på området.

- Vi skal have mere glidende forløb for børn og unge. Det drejer sig blandt andet om at opdage symptomer i tide og sikre et godt forløb fx. mellem behandlingen på sygehuset og tilværelsen derhjemme. Når den ene part slipper, skal den næste være parat til at tage over. Vi skal sikre den bedst mulige behandling for de unge, der i forvejen har nok at slås med, siger Charlotte Fischer.

Nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag venter den kommende tid, og i samarbejde med KL er det planen, at projekterne iværksættes i de tre regioner og en håndfuld kommuner fra sen-efteråret.

Efter et år er det meningen, at pilotprojekterne skal evalueres, så de bedste erfaringer kan bruges andre steder i landet, og flere børn og unge kan få bedre hjælp til at komme over en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelser var på dagsordenen i Danske Regioners telt på Folkemødet i Allinge lørdag, ved en debat arrangeret af Danske Regioner og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Katja, 26 år, led som yngre af en spiseforstyrrelse, og fortæller om det på Folkemødet:

- Der gik to år, før det blev opdaget, at jeg led af en spiseforstyrrelse. Sådan siger Katja Ahlquist Collin Holm.

Et æble til morgenmad, et stykke knækbrød til frokost et to kartofler om aftenen. Det var, hvad Katja kunne indtage af daglig føde, da hun som teenager led af en spiseforstyrrelse. Samtidig kunne Katja kaste op 10-14 gange om dagen.

Lillesøsteren opdagede det, og Katja søgte behandling. Men både i psykiatrien og hos kommunen følte hun sig ikke forstået.

- I dag er jeg rask. Heldigvis hjalp gruppeterapi i mit tilfælde, men jeg måtte vente længe på hjælpen og følte ikke, at min situation blev taget alvorligt hele vejen i det lange forløb, siger Katja, der i dag er 26 år gammel og har taget en uddannelse som sygeplejerske.

kontakt

Hvis du vil vide mere