Sygehusene får flere og flere patienter, og de kommende år vil flere blive behandlet for kræft, men under de igangværende økonomiforhandlinger vil regeringen udhule det regionale sundhedsvæsen, som i forvejen er presset. Det rammer patienterne, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner
Når Danske Regioner og Finansministeriet på vegne af regeringen genoptager forhandlingerne om regionernes økonomiaftale for 2017, står parterne langt fra hinanden. Sådan lyder forhåndsmeldingen fra Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Regeringen kræver, at regionerne i perioden 2017-2020 effektiviserer for 8,4 mia. kr., og alene på regionernes indkøb og produktivitet vil regeringen effektivisere for over 7 mia. kr. Regionerne er i forvejen i gang med store besparelser, og med så voldsomme forestående indgreb i regionernes økonomi, risikerer bunden at ryge helt ud, mener Bent Hansen.
- Vores personale på sygehusene løber allerede så hurtigt, de kan, og der er altså en grænse for, hvor meget der kan effektiviseres. Regeringens oplæg gør, at vi står længere fra hinanden, end regioner og regering vel nogensinde har gjort i en økonomiforhandling. Det er ikke godt, for vi skylder både patienter og personale at prioritere sundhedsområdet, som er en grundsten i vores fælles velfærdssamfund, siger Bent Hansen.
Samtidig med at regeringen vil gennemføre massive effektiviseringer i regionerne, vil regionernes udgifter stige markant fra 2017-2020. Blandt andet vil kræft, demografi – altså en voksende ældre befolkning – og medicin betyde øgede udgifter for samlet 6,4 mia. kr. i perioden. Alene udgifterne til kræftbehandling vil næste år stige med 125-250 mio. kr., fordi flere kræfttilfælde opdages. Fra 2014 til 2015 var 15.000 flere patienter i kontakt med sygehusene grundet kræft.
- Regeringen har selv bebudet en kræftpakke 4 senere på året, så jeg har altså mere end almindeligt svært ved at se, hvordan tingene skal hænge sammen. Med den ene hånd roder man rundt direkte i regionernes kasser, mens man med den anden hånd udskriver løfter om bedre behandlingsmuligheder for både kræftpatienter og patienter generelt. Det hænger ikke sammen, siger Bent Hansen.
Overordnet lægger Finansministeriet et uhørt pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen, mener Bent Hansen.
- De sidste 10 år har vi hvert år behandlet flere og flere patienter, så vi i 2015 havde flere end 2,7 mio. patienter forbi sygehusene. Antallet af patienter stiger stadig, så hvis regeringen rent faktisk mener at ville prioritere sundhedsområdet, er de nødt til at komme på helt andre tanker med deres udspil til regionerne. Jeg afskriver ikke en økonomiaftale med regeringen, men vi har mange store knaster, der skal høvles af, før vi nærmer os målet.
Naja Warrer Iversen, centerchef
T: 35298484
M: 30233123
nwi@regioner.dk
Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
M: 21 15 29 10
jbg@regioner.dk
Den aldrende befolkning og mangel på sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring. Danske Regioner og Øjenforeningen ser et stort potentiale i, at innovativ ny teknologi kan frigøre arbejdskraft og dermed bidrage til at løse nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.
Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale om regionernes økonomi for 2024. Det blev en meget stram aftale, som sikrer, at regionerne holder skindet på næsen det næste år.
Borgere i Danmark bør have lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvor man bor. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner til regeringen under årets økonomiforhandlinger. Konkret foreslås en ulighedspulje på 250 millioner, der skal fordeles til de områder der er hårdest ramt.
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.