Fra tøven til tempo. It-systemer inden for diagnostik på regionernes hospitaler er et af de steder, hvor vi bør få digitalisering og ny teknologi op i fart med massive investeringer, skriver Danske Regioners 2. næstformand, Lars Gaardhøj.
Læs mere
Et effektivt erhvervsfremmesystem – fem forslag til forenkling og virksomhedsfokus
Regionerne tager positivt imod regeringens eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen og har fem forslag til effektivitet og forenkling.
Regeringens eftersyn af erhvervsfremmesystemet fremhæver særligt tre ting: Systemet kan forenkles, og antallet af operatører og ordninger kan reduceres; kvaliteten skal sikres gennem kritisk masse og effektmåling; og tilbuddene skal tage udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel.
Næstformand i Danske Regioner Jens Stenbæk udtaler:
- I regionerne er vi glade for, at regeringen har taget initiativ til eftersynet, og vi har allerede fremlagt fem konkrete forslag til, hvordan vi mener systemet kan forenkles. Dem håber vi nu, regeringen vil tage med ind i arbejdet med at følge op på eftersynet.
På side 1 i eftersynet fremhæves det, at Danske Regioners principper kan medvirke til at afhjælpe de udfordringer, som omtales i eftersynet.
- I en tid med begrænsede offentlige midler er det helt afgørende, at hver en krone gør en forskel for virksomhederne. I regionerne ved vi fra vores effektmålinger, hvad der gør en forskel for virksomhederne. Vi skal hele tiden styre efter virksomhedernes behov, for eksempel ved, at virksomheder fra én region nu kan få adgang til relevante vækstindsatser i en anden region, siger Jens Stenbæk og tilføjer:
- Vi kan skabe et bedre system for virksomhederne, ved at stat, kommuner og regioner arbejder bedre sammen. De regionale vækstfora har vist, hvordan et bredt samarbejde skaber resultater for virksomhederne. Eftersynet af systemet må ikke ende i en system-brydekamp om midlerne, for både stat, regioner og kommuner har særlige styrker på området.
Regionernes fem forslag:
1. Én fælles indgang for virksomhederne. De regionale væksthuse skal fungere som en samlet indgang til erhvervsfremmesystemet for virksomheder, der ønsker et samlet overblik. Herfra kan virksomheden få direkte adgang til statslige, regionale og kommunale tilbud.
2. Klar arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner. Staten får ansvar for eksport- og investeringsfremme, regionerne skræddersyr virk-somhedsprogrammer inden for blandt andet vækst og samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder, og kommunerne varetager den lokale erhvervsservice og løfter vigtige myndighedsopgaver som byggesager og lokalplaner.
3. Stærke, landsdækkende erhvervsklynger. Klyngeorganisationerne skal samles og specialiseres, og virksomheder fra hele landet skal have lige adgang til de klynger, der er relevante for dem (anderledes end i dag). Specialiseringen skal ske ved, at der fremover kun skal være én stærk landsdækkende klynge pr. styrkeposition, der investeres offentlige midler i.
4. Én fælles vækststrategi. Der skal være én fælles vækststrategi i hver region. Strategien skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og udarbejdes i tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne. Partnerskaber mellem regeringen og vækstforaene skal skabe vækst i hele DK.
5. Alle indsatser skal måles. Erhvervsfremmetiltag skal have synlig effekt for virksomhederne, og derfor skal både stat, regioner og kommuner kunne dokumentere effekterne af deres indsatser. Der kan med fordel tages udgangspunkt i den metode som Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regionerne har udviklet.
Det siger eftersynet også om regionernes indsats:
- Regionerne effektmåler og evaluerer de samlede indsatser på baggrund af registerdata og kontrolgrupper.
- Regionerne understøtter flere steder opbygning af kritisk masse i den kommunale erhvervsservice. Fx når det gælder Hovedstadens iværksætterhus, hvor nu 22 kommuner har samlet deres iværksættervejledning. Iværksætterhuset drives af Væksthus Hovedstaden og er koblet tæt op til Hovedstadens Iværksætter Program (HIP), som er en regional vækstforumindsats, der bidrager med tematiserede workshops og webkurser for iværksætterne.
- Der er sket en øget virksomhedsinddragelse gennem fx repræsentation af erhvervslivet (i de regionale vækstfora).
- Nye tværgående regionale initiativer, fx Greater Copenhagen og Det Vestdanske Samarbejde, vurderes positivt.
- Vækstpartnerskabsaftalerne mellem regeringen og de seks vækstfora vurderes at være en af de grundlæggende koordinerende styringsmekanismer for Danmarks erhvervsfremmeindsats. Aftalerne indgås for at skabe sammenhæng mellem den nationale og regionale vækstpolitik og sikre koordinering mellem de forskellige ministeriers regionalpolitiske niveau. De aktuelle aftaler har blandt andet fokus på at styrke Danmark som produktionsland og skabe kvalificeret arbejdskraft.
- De regionale vækstfora har blandt andet været med til at finansiere indstationeringen af medarbejdere fra Eksportrådet i væksthusene og har bidraget til, at flere virksomheder over hele landet får bedre adgang til Innovationsfonden via en regional tilstedeværelse. Denne koordination mellem centrale og decentrale initiativer kan gøre erhvervsfremmeindsatsen lettere tilgængelig for virksomhederne i hele Danmark.
- Regionerne igangsætter flere tværregionale initiativer. Et eksempel er initiativet Scale-up Denmark, som er et samarbejde mellem alle regioner og virksomheder.
- Regionerne har en klar strategi for et mere effektivt erhvervsfremmesystem. Det er formuleret i seks principper, som Danske Regioners bestyrelse vedtog i december. Et af principperne er, at virksomhederne skal have åben og lige adgang til erhvervsfremmetilbud, uanset hvor i landet de er beliggende. Eftersynet peger på, at principperne kan være med til at sikre en stærk og effektiv erhvervsfremmeindsats.