4.864 blodprøver har gigtpatienter nu afgivet til den nye biobank, i håb om bedre behandling i fremtiden. Kræftpatienter har allerede stor gavn af personlig medicin, hvor deres gener viser vej til hvilken behandling, der er bedst for hver enkelt patient.
Personlig medicin bliver ofte nævnt som et fremtidsscenarie malet med bred pensel, men den målrettede behandling er allerede virkelighed for mange danskere: Patienter, der er ramt af én af de ”store” kræftformer - cancer i bryster, lunger eller tarme, har f.eks. allerede gavn af en mere ”skræddersyet behandling”. Med vævs- eller blodprøver undersøger lægerne en del af deres gener, og patienterne får så dén medicin, der virker bedst ud fra netop deres genetiske profil.
Og andre patientgrupper venter utålmodigt. F.eks. oplever gigtpatienter i dag ofte, at dén medicin, de tager, ikke har den virkning, som både de og fagfolk havde håbet på. Det gælder 30 procent af de godt 3.000 patienter, der hvert år begynder at få biologisk gigtmedicin. Det oplyser gigt-databasen Danbio.
Af samme grund er Dansk Reuma Biobank vokset støt, siden den første blodprøve blev taget i maj sidste år. 4.864 gange er der taget blodprøver fra 3.046 gigtpatienter - ikke fordi det gavner dem her og nu- men i håb om at bidrage til bedre behandling i fremtiden.
- Vi regner med, at kvittere for patienternes indsats i fremtiden med mere målrettet behandling, der har færre bivirkninger. For gigt kan være langt mere invaliderende end mange forestiller sig, siger Bent Hansen. Han understreger, at Danmark kan nå en førende position på området, når biobankerne vokser, og den relativt store medicinalindustri herhjemme styrker indsatsen på området.
Læs mere:
Johanne Flowers Parning, konsulent
Center for Sundhed og Sociale Indsater
T: 35 29 84 78
M: 51 98 55 78
jfp@regioner.dk
Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 40 20 20 57
tee@regioner.dk
Sundhedsvæsnets penge til demografi risikerer at skulle dække en række bundne udgifter i stedet for at komme de ældre til gode. Det kalder på en økonomisk kompensation fra staten for at dække udgifterne til ny kostbar tilskudsmedicin og et stort efterslæb på inflation.
Regionernes udgifter til tilskudsmedicin er vokset med næsten en halv milliard i 2022. Det går ud over de slunkne kasser i regionerne, hvor udgifterne til ny medicin er voldsomt stigende.
For at skabe forudsigelighed om medicinpriserne og begrænse væksten i medicinudgifterne, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen aftalt prislofter for sygehusmedicin og apoteksmedicin.
For få dage siden indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation en aftale om dosispakket medicin. Men i virkeligheden bør opgaven ligge hos apotekerne, mener Danske Regioner og PLO. De opfordrer nu Sundhedsministeriet til at se på, hvad der skal til for at styrke apotekernes rolle i forhold til at sætte borgerne på dosispakket medicin.