Startskud til forhandlinger med de praktiserende læger

Formand for Danske Regioner, Bent Hansens tale i forbindelse med opstart på den kommende tids forhandlinger om ny overenskomst mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Talen til PLO blev holdt på et såkaldt kick-off møde d. 10. november 2016 i Århus.

(Det talte ord gælder).

 I dag er startskuddet på forhandlingerne om en ny overenskomst med de praktiserende læger. Det bliver en uhyre vigtig aftale. For jer, for sundhedsvæsenet og for danskerne.

Almen praksis har en nøglerolle for danskernes sundhed i dag – ligesom almen praksis også vil spille en afgørende rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Jeg kan ikke forestille mig et dansk sundhedsvæsen uden de praktiserende læger. For almen praksis er en grundkonstruktion, der virker – og på lange stræk virker godt! Og vi skal bygge videre på det, der virker.

Der ligger en særlig faglighed og kvalitet i den almen medicinske kompetence. I er generalisterne, der har blik for det hele menneske. Og I er gode til at tage jer af samspillet af medicinske problemstillinger og vurdere, om der er behov for at trække andre ind i jeres udredning og behandling.

Som det nære, tilgængelige og kontinuerlige tilbud om almen medicinsk lægehjælp er I en af grundstenene i vores sundhedsvæsen – sådan vil det også være i fremtiden. Det vil jeg gerne slå helt fast. Derfor vil vi i regionerne både satse på almen praksis og være med til at udvikle almen praksis. For udvikling bliver også nødvendig – det har I også selv peget på i forskellige udspil og udmeldinger.

Generelle udfordringer

Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer. Danskerne lever længere – det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at andelen af ældre i befolkningen vil stige, og samtidig vil arbejdsstyrken blive markant mindre. Udviklingen af nye behandlingsmuligheder og medicin vil også lægge et voldsomt pres på de samlede sundhedsudgifter. Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil en fremskrivning af udgifterne frem mod 2060 vise en stigning på 47 procent. Det svarer til en merudgift på 58 milliarder kroner i 2060.

I starten af nullerne var vækstraterne høje, men siden 2010 har den gennemsnitlige vækst været 0,6 procent i det regionale sundhedsvæsen. Så det regner ikke med penge i det danske sundhedsvæsen. Og det kommer det heller ikke til at gøre de næste mange år. Det indebærer, at vi skal finde nye veje til at få mere ud af ressourcerne og løse sundhedsvæsenets opgaver på en ny måde. Og - det må gerne stå klart - løsningerne er IKKE at bruge flere penge på det, vi allerede gør. Det er ikke en bæredygtig strategi! Pengene følger med nye opgaver. Det er et princip, vi står fast på.

Flere kronikere

Over 2.000.0000 danskere er hvert år i kontakt med sygehusvæsenet. Mange af dem har lidelser, der økonomisk set er i ”småtingsafdelingen”. Det er de 10 procent med størst behandlingsbehov, der tegner sig for tre fjerdedele af udgifterne.

Størstedelen af de 10 procent er mennesker med kroniske sygdomme. Fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil ske en stor stigning i antallet af mennesker med kroniske sygdomme.

I 1997 var der godt 113.000 mennesker med diabetes. I 2010 var tallet 287.000. Diabetesforeningen frygter, at der i 2025 kan der være op mod 625.000 mennesker med diabetes! Og det er blot et eksempel.

Dertil kommer, at mange danskere vil leve med mere end en kronisk sygdom. Analyser baseret på de regionale sundhedsprofiler viser, at 39 procent af diabetespopulationen har to til tre andre kroniske sygdomme. Der kan fx være tale om hjertesygdom og angst og depression.

Og 32 procent af borgerne, der lider af KOL, lider samtidig af fire eller flere kroniske sygdomme! Her er der tale om hjertesygdom, diabetes og knogleskørhed.

Analysen

Tallene taler for sig selv.

Fremtidens sundhedsvæsen skal tage vare på mange flere ældre borgere og mange flere mennesker med kroniske sygdomme.

Samtidig er der færre hænder til at løfte opgaverne. Ny teknologi og medicin giver os nye muligheder for at behandle og kurere, men det koster penge - mange penge. Vi står altså som samlet sundhedsvæsen over for nogle massive udfordringer. Sundhedsvæsenet kan simpelthen ikke følge med, hvis vi fortsætter med at gøre, som vi gør i dag. Hvis vi i fremtiden skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet og er indrettet på borgernes præmisser, så er vi nødt til at gøre nogle ting helt anderledes.

Vi skal turde gå nye veje. Vi skal transformere sundhedsvæsenet. Hele vejen rundt i sundhedsvæsenet skal vi løfte den opgave, som vi har fået. Hvad end det er sygehuset, almen praksis eller kommunen, der løser en opgave, skal de andre aktører være forvisset om, at den løses med tilstrækkelig faglighed, kvalitet og økonomisk efficient set ud fra et samfundsperspektiv. Alle sektorer må tage fælles ansvar for, at opgaverne løses der, hvor det giver mest mening. Mest mening for borgerne og mest mening for samfundsøkonomien.

Samtidig er vi nødt til at tænke smart og gøre brug af digitale løsninger. Vi skal se på, hvordan den form for teknologi kan udgøre en reel service for borgerne og samtidig kan være et led i at fokusere ressourcerne. Det får betydning for indretningen af sundhedsvæsenet. Betydning for den måde vi samarbejder på. Betydning for sygehusenes rolle og indretning. Og det får også betydning for de praktiserende lægers måde at arbejde på.

Populationsansvar - en helt ny tilgang

I fremtidens sundhedsvæsen skal vi satse endnu mere på forebyggelse og tidlig opsporing. Det er kernen i en ny tilgang. Vi skal som samlet sundhedsvæsen skabe tiltag, der forebygger, at raske bliver syge. For mennesker der fx lider af kroniske sygdomme, skal vi sørge for, at sygdommen så vidt muligt ikke udvikler sig, så der opstår nye komplikationer og forværring. Og for den gruppe patienter, som er akut og alvorligt syge, skal vi stille den optimale behandling til rådighed.

Målet er at skabe så meget sundhed som muligt i befolkningen. At holde befolkningen rask og forhindre komplikationer så vidt muligt. Og det er det fælles mål for et samlet sundhedsvæsen. Vi skylder danskerne at passe ordentlig på ressourcerne.

Populationstankegangen vil skabe mere sundhed i befolkningen, fokusere ressourcerne derhen hvor behovet er størst og samtidig lette udgiftspresset på sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at almen praksis også deler denne tilgang. Fremtidens alment praktiserende læge har overblik over de borgere, der er tilknyttet hendes praksis og arbejder med deres sundhed på baggrund af data.

Regionerne vil meget gerne understøtte, at fremtidens almen praksis kan arbejde populationsbaseret ved hjælp af data, så den praktiserende læge har overblik over de borgere, der er tilknyttet praksis. Med den alment praktiserende læge i rollen som populationsansvarlig flyttes fokus fra alene at betragte den praktiserende læge som gatekeeper for det specialiserede sundhedsvæsen til, at fremtidens almen praktiserende læge har som mål at skabe mest mulig sundhed for de borgere, der er tilknyttet den enkelte praksis. Det nye fokus ændre ikke på, at borgernes behov skal løses ud fra LEON-princippet. Tilgangen ændrer heller ikke på, at det er den enkelte borgers behov, der er i fokus. Men det betyder, at gatekeeper-rollen får en mere langsigtet dimension og et mere proaktivt fokus. Dermed kan lægen handle mere opsøgende i forhold til den enkelte borger.

Flere opgaver på kronikerområdet

Almen praksis tager sig også i dag af mange borgere med kroniske sygdomme. En del borgere har også forløb på sygehusene. Nogen har endda forløb begge steder. Men vi vil gerne derhen, hvor almen praksis er det sted i sundhedsvæsenet, der har det absolutte hovedansvar for de kronisk syge. Og hvor almen praksis er den ”supergeneralist”, der allerbedst vil kunne varetage rollen som disse borgeres patientansvarlige læge – ikke mindst i lyset af, at mange vil være multisyge.

For behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme kræver en langsigtet og kontinuerlig indsats til forskel fra en akut og episodisk indsats. Og det sidstnævnte er det specialiserede sundhedsvæsen i høj grad bygget op omkring i dag.

Almen praksis skal understøttes i at kunne varetage udredning, behandling, kontrol og opfølgning af fx borgere med diabetes, KOL og hjertesygdom. På den måde er den alment praktiserende læge det nære tilbud og kendte og trygge ansigt for borgere med kroniske sygdomme, der har brug for løbende kontakt med vores sundhedsvæsen. Resten af sundhedsvæsenet skal bakke op om de praktiserende læger.

Almen praksis skal varetage rollen som patientansvarlig læge i et integreret samspil med hospitalerne om gensidigt at stille viden og kompetencer til rådighed for hinanden. Sygehusene skal stå klar med specialistrådgivning, når den praktiserende læge har brug for sparring om den enkelte patient. Og samspillet skal også gælde kommunernes sundhedstilbud – og for nogle af de mest sårbare og komplekse patienter kan kommunernes sociale indsatser i højere grad også komme i spil og være en del af løsningen. På den måde skal vi forene hele sundhedsvæsenet mod en indsats, der tager hånd om borgerens samlede livssituation. Hver part skal se sin indsats i et større perspektiv – borgerens perspektiv.

En mere robust almen praksis

I regionerne ser vi for os, at almen praksis i fremtiden arbejder sammen i større enheder om at løse borgernes behov for et tilgængeligt tilbud om almenmedicinsk lægehjælp. Det kan både være i form af større fælles klinikker eller i form af struktureret samarbejde mellem flere mindre klinikker. Vi ser flere grunde til, at almen praksis organiseres i større enheder.

For det første giver det mulighed for, at lægerne i fællesskab kan varetage opgaverne mere fleksibelt. Det vil give øget tilgængelighed for borgerne.

For det andet skal almen praksis være en attraktiv arbejdsplads for lægen. Der være plads til fleksibilitet alt efter de behov, man har i arbejdslivets faser. Der skal være plads til fx den unge læges behov og den ældre læges behov.

For det tredje ved vi, at fagligheden styrkes, når flere læger arbejder tættere sammen. Et større fagligt fællesskab kan altså være et led i kvalitetsudviklingen i almen praksis.

For det fjerde vil større enheder give bedre mulighed for at ansætte praksispersonale, der kan aflaste lægen og frigive tid til det arbejde, der kræver lægefaglige kompetencer. Enheder hvor flere fagligheder er sammen om at varetage borgernes behov, giver borgerne et bedre og mere sammenhængende tilbud tæt på. Det giver god mening, at fysioterapeuten tilknyttet almen praksis kan se på en ryg, der smerter med det samme i stedet for, at borgeren skal et nyt sted hen og forholde sig til endnu en aktør og endnu et system.

Digitale løsninger skal prioritere lægens tid

I er den mest åbne dør i sundhedsvæsenet. Det betyder, at jeres venteværelse som udgangspunkt bare fyldes op med unge og ældre, syge og skrantende, mennesker med komplekse og alvorlige problemer og nogen, der i bund og grund ikke fejler det store. Den alment praktiserende læge har også svært ved at presse flere opgaver ind i arbejdsdagen, end det allerede er tilfældet i dag.

Derfor er det meget centralt at se på, hvordan lægens tid kan prioriteres. Vi vil meget gerne være med til at se på, om der er opgaver, som ikke skal løses i almen praksis. Vi tror på, at digitale løsninger har stort potentiale. Ikke lige i morgen, men inden for en ret overskuelig fremtid. Vi skal stille nemme, lettilgængelige og digitale løsninger til rådighed, når borgerne har brug for et råd om helt almindelige sygdomme. Nogle borgere er rigtig gode til at passe på deres helbred og vil gerne selv monitorere og følge med i deres helbredstilstand. Nogle gør det til en leg, en sport – og til en konkurrence. Tænk bare på hvor populært det blev hen over sommeren at fange pokemon alle vide vegne. Og tænk på alle dem, der har noget, der minder om et ur om armen, der kan tælle skridt og registrere løberuter.

Jeg tror, fremtidens sundhedsvæsen kommer til at bevæge sig ind på den bane med helt utraditionelle muligheder for borgerne til at varetage sit eget helbred som en integreret del af hverdagen. Her er danskerne mere forandringsparate end systemet. Derfor vil digitale løsninger være en del af den service, vi tilbyder borgerne i fremtiden. Ligesom de digitale løsninger skal hjælpe med at fokusere ressourcerne, så den praktiserende læges tid bruges bedst muligt. Nogle gange har borgerne brug for information om en sygdoms udvikling, råd om håndkøbsmedicin, og hvilke symptomer man skal være særligt opmærksom på for selv at kunne tage hånd om en helt almindelig virus. I den situation har borgerne brug for et hurtigt og kvalificeret råd, og man vil faktisk helst være fri for at skulle komme igennem nåleøjet i lægens telefontid eller skulle passe et besøg hos lægen ind i en travl dagligdag.

Vi ved fra erfaringer fra udlandet, at borgerne er glade for den form for løsninger. Og erfaringerne viser samtidig, at rigtig mange kontakter, der før ville gå direkte til en almen praktiserende læge, kan håndteres på andre måder. I andre situationer har vi brug for, at lægen er fysisk tilgængelig. Her forventer borgerne at kunne få tid nemt og hurtigt og på tidspunkter, der passer ind i hverdagen. Vi er klar over, at det ikke alle borgere, der efterspørger digitale løsninger. Og derfor ser vi den form for løsninger, som én ud af flere nøgler til at målrette ressourcerne i almen praksis. En anden kan som nævnt være praksispersonale, der også kan løse opgaver af mere administrativ karakter. Mit budskab i dag er, at vi meget gerne vil samarbejde om at se på, hvordan lægens tid kan prioriteres.

Afslutning

De praktiserende læger er i dag uundværlige i vores sundhedsvæsen - det vil de også være i fremtiden.

Vi skal bygge videre på det, der allerede fungerer i dag. De praktiserende læger er for alle borgere indgangen til sundhedsvæsenet. Sådan skal det blive ved med at være. De praktiserende læger vil i fremtiden spille en endnu mere central rolle for de borgere, der har behov for en kontinuerlig kontakt med sundhedsvæsenet.

I dag er starten på et forløb, hvor endemålet er en rigtig god aftale for borgerne om et nært tilbud om almenmedicinsk lægehjælp. Men forhandlingerne det næste halve år er også en vigtig trædesten til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Jeg har store forventninger til samarbejdet. Og jeg har store forventninger til resultatet. For det ser jo ud til, at vi deler det overordnede mål. Der er rigtig mange gode takter i jeres udspil ”På patienternes vegne”.

Det glæder mig, at vi kan være sammen om at udvikle almen praksis i takt med samfundet og i det øvrige sundhedsvæsen. Og vi er helt enige om det grundlæggende: At de praktiserende læger yder et værdifuldt bidrag til det danske sundhedsvæsen, og at en velfungerende almen praksis er en forudsætning for et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen.