Kommentar fra Bent Hansen, formand i Danske Regioner, bragt i Information d. 21. oktober 2016. 

Sundheds-og ældreministeren puster psykiatrimidlerne op og antyder, at regionerne fifler med midlerne til de psykisk syge. Det er fælles politisk ansvar at formidle tallene på en måde, så borgerne forstår, hvad det går ud på.

En stærk psykiatri med de rigtige løsninger til borgerne er en grundsten i vores sundhedsvæsen. Regionerne arbejder hver dag med at løse opgaven og behandle de mange mennesker, der har brug for psykiatrien i en svær periode i deres tilværelse.

Derfor frustrerer det mig, at sundheds-og ældreminister Sophie Løhde (V) flere gange den seneste tid indirekte har beskyldt regionerne for at fifle med midler til psykiatrien - og antydet, at regionerne har valgt at bruge pengene på andre områder end det aftalte. Det er ikke tilfældet.

Folketingets satspuljepartier har bevilget 2,2 milliarder kroner til psykiatrien fra 2015 til 2018, men eftersom kalenderen endnu ikke viser 2018, er alle pengene selvsagt ikke kanaliseret ud i psykiatrien. En stor portion ligger sådan set stadig i Sundheds-og Ældreministeriets kasse.

Men de penge, der er udmøntet, er i den grad ude og gøre en forskel. Alene i børne-og ungepsykiatrien er antallet af behandlede øget fra 129.900 i 2013 til 148.300 i 2015. Altså knap 20.000 flere behandlede på to år. Og når vi zoomer ind på psykiatriens evne til at sætte ind i tide, ser vi, at børn og unge i gennemsnit ventede 24 dage på udredning sidste år mod 84 dage i 2010. For voksne har faldet været fra 36 til 27 dage.

Milliardbesparelse

Så ja, Sophie Løhde, de penge, som Christiansborg tildeler psykiatrien, kommer ud på afdelingerne og ambulatorierne og gør en forskel. Men betyder det, at man kan regne sig frem til, at regionernes psykiatribudget er vokset med nøjagtig de øremærkede penge? Nej - selv om man til tider kunne ønske sig, at det var så vel.

Regionernes økonomi er indrettet sådan, at budgetterne skal hænge sammen, for at vi kan behandle alle patienter. Og i regionerne tager vi opgaven alvorligt med at holde de samlede budgetter og sørge for, at sundhedsvæsenet udvikler sig og bliver effektiviseret.

Lad os tage 2015 som eksempel.

Til selve driften af psykiatrien - f. eks. mere personale og flere ambulante behandlinger - var der fra Christiansborg afsat 200 millioner kroner ekstra det år. En stærk håndsrækning. Men samme år blev de fem regioner tvunget til at spare en milliard kroner, særligt fordiSundheds-og Ældreministeriet skønnede massivt forkert om regionernes forventede udgifter til medicintilskud (den medicin, man får udleveret på apoteket). Ministeriet ramte forbi skiven med 650 millioner - med negativt fortegn. Derfor skulle vi pille ualmindeligt mange penge ud af de budgetter, som allerede var på plads.

Når der så fra Christiansborg øremærkes penge til psykiatri, medicinske afdelinger, kræftindsatser og fødeafdelinger, er det altså umuligt at friholde alle de områder fra besparelser. Vi prioriterer altid de ekstra penge ud fra Folketingets ønsker, men det klinger lidt hult, at ministeren med flere efterlyser at kunne se prioriteringerne mere tydeligt.

Vi taler vel at mærke om en milliard kroner, der skulle spares i 2015.

Firkantet Excel-tankegang

I regionerne overvejer vi hvert eneste år, hvordan vi bruger de tildelte midler, så vi tilgodeser kræftpatienter, psykisk syge, kronikere og mange andrepatientgrupper. I psykiatrien handler det blandt andet om mere ambulant behandling, som patienterne udtrykker stor tilfredshed med, og om psykiatripakker, som giverpatienterne bedre og mere sammenhængende forløb. Det handler for os om at give borgerne den bedste behandling.

På den baggrund er det udtryk for en firkantet Excel-tankegang, når sundheds-og ældreministeren og sundhedsordførere spørger, hvor pengene til psykiatrien er blevet af.

Som sagt: De 2,2 milliarder kroner til psykiatrien bliver udmøntet år for år fra 2015 til 2018.

Ud af de 2,2 milliarder kroner er 700 millioner øremærket til anlæg, altså bygninger, som ikke skyder op af jorden fra den ene dag til den anden, og som ikke giver mere kapacitet her og nu.

Derudover går 400 millioner til kompetenceudvikling og en psykologordning - fine initiativer, men heller ikke noget, der ændrer på antallet af medarbejdere i psykiatrien.

Tilbage i regnestykket er 1,1 milliard kroner, som smøres ud over de fire år. Det vil i gennemsnit sige 40 millioner per region i 2015 og 60 millioner per region i 2016 - ud af et samlet psykiatribudget på 8,5 milliarder kroner årligt.

Der er brug for hver en krone, og i regionerne står vi på mål for, at pengene bruges bedst muligt. Det er vores opgave, men vi diskuterer gerne kvalitet i psykiatrien med ministeren.

Debatten skal bare ikke pakkes ind i milliarder og millioner, som pustes op, for det er et fælles politisk ansvar at formidle tallene på en måde, så borgerne forstår, hvad det går ud på. Vi ønsker alle en stærk psykiatri, og vi må tage et fælles ansvar for de nødvendige prioriteringer i en tid med økonomiske udfordringer i den offentlige sektor.