Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Kun hver tiende af de unge bliver rådet til at tage en erhvervsuddannelse
"Erhvervsuddannelserne skal være en del af samtalen, når forældrene taler med deres børn om, hvad de skal efter grundskolen", siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.
Forældre og unge ved alt for lidt om erhvervsuddannelser, derfor vælger flertallet en gymnasial uddannelse. Det skal en ny kampagne råde bod på.
En ny undersøgelse lavet for Den Regionale Ungeenhed i Region Hovedstaden viser, at hver femte forælder ikke føler, de ved nok om ungdomsuddannelser til at kunne vejlede deres børn tilstrækkeligt. Tre ud af fire ved mest om, hvad det betyder at tage en gymnasial uddannelse, mens de oftest ikke ved, hvad erhvervsuddannelserne tilbyder.
Konsekvensen er, at tre ud af fire forældre vil eller har rådet deres børn til at starte på en gymnasial uddannelse. Undersøgelsen viser også, at forældrenes råd afspejles, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse. Dermed er det altså hele 74 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der har valgt gymnasiet som deres 1. prioritet, mens det for erhvervsuddannelserne tæller 18,4 procent. Til sammenligning var der i 2001 kun 58,6 procent, der søgte på gymnasiet og 31,7 procent, som søgte ind på erhvervsuddannelserne.
Kampagne skal hjælpe forældre til at give bedre råd
De fem regioner har, på baggrund af undersøgelser, sammen med Danske Erhvervsskoler og en række arbejdsmarkedsorganisationer startet kampagnen Dit barns fremtid. Kampagnen skal være med til at give forældrene en bedre indsigt og forståelse for hvilke muligheder, der følger med en erhvervsuddannelse. Så de føler sig ordentligt klædt på til tage uddannelsessnakken med deres børn.
- Erhvervsuddannelserne skal være en del af samtalen, når forældrene taler med deres børn om, hvad de skal efter grundskolen, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner. Lige nu kan vi jo se, at forældrene simpelthen ikke ved nok om andre muligheder end gymnasiet. Og det kan være med til at give en skævvridning af vores samfund, da vi ganske enkelt kommer til at mangle murere, procesoperatører, smede og en masse andre faglærte.
Vi har brug for dem nu og i fremtiden
Der er allerede nu mangel på faglært arbejdskraft i regionerne.
- Problemet ligger ikke bare ude i fremtiden, understreger LO-formand, Lizette Risgaard. Vi har faktisk et helt akut behov for, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, siger hun.
Eksempelvis ved man i Region Sjælland, at der allerede i 2017 inden for bygge- og anlægsbranchen vil være brug for at ansætte 1.400 flere end i 2015. Og fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi kommer til at mangle helt op mod 70.000 faglærte i 2025.
- Der er masser af gode job-, løn- og karrieremuligheder i at tage en erhvervsuddannelse. Det håber jeg, at flere unge og deres forældre bliver opmærksomme på, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA. Dygtige faglærte er rygraden i de private virksomheder. Og vi har brug for dem nu og i fremtiden. Derfor har vi også netop lavet en aftale med regeringen og fagbevægelsen, hvor målet er at vi skal have 8-10.000 flere praktikpladser, fastslår Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.